Kort nyt

10. aug 2024 kl. 09:40

Reddet fra Snapchat-svindel

- Virker din Mobilepay?

Sådan lød en af de første beskeder, som 18-årige Oliver Jørgensen fra Thy fik på Snapchat onsdag eftermiddag fra sin søster, som stod i en nødsituation. Hun skulle købe noget af en anden person, men hendes Mobilepay virkede ikke.

Derfor bad hun sin bror om at overføre pengene, og så kunne hun selv sende beløbet tilbage til ham i en bankoverførsel.

Men var det hans søster, der skrev?

12 minutter siden

Solgt i hele landet: Du skal smide dem ud

Smid fiskefrikadellerne ud. Så klart er rådet.

For hvis du har købt fiskefrikadeller fra Scanfish Danmark i Rema 1000, risikerer du, at der er listeriabakterier i fisken.

Der er nemlig blevet fundet bakterien Listeria monocytogenes, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Konkret drejer det sig om mini fiskefrikadeller, der har bedst før datoen 19. september 2024. Pakkerne har stregkodenummer 5705830 608918.

Det er anden gang på under en uge, at Scanfish Danmark tilbagekalder fiskeprodukter på grund af faren for listeria.

For fire dage gjorde virksomheden det samme, da fiskefrikadeller med laks og torsk blev tilbagekaldt. 

Dengang drejede det sig om fiskefrikadeller af mærket Salling, og de var blevet solgt i både Føtex, Bilka og Bilka to go landet over.

31 minutter siden

Brian jubler: Royal Run kommer til "Danmarks løbe-by nummer et"

Formanden i Viborg Atletik og Motion (Viborg AM) ser frem til at Royal Run næste år kommer til Viborg, men han har også ventet på det i flere år.

42 minutter siden

Fejlede med FCM: Nu har han nyt job

Albert Capellas, der aldrig nåede at blive en succes som træner i FC Midtjylland har fået nyt job. 

Den spanske træner, der har historik fra FC Barcelona, skal være landstræner for Filippinerne. 

Det skriver det Filippinske fodboldforbund på X.

Kl. 08.34

Politi finder mand efter stor menneskejagt

Viborgs største folkeskole, Houlkærskolen, og nabobørnehave Unoden var  omdrejningspunktet for en stor eftersøgning.

Politiet havde fået en anmeldelse om et mistænkeligt forhold nær skolen, så flere patruljer ledte efter manden, der nu er fundet.

Læs mere om jagten på manden i livebloggen herunder:

Kl. 08.07

Ærkerivaler holdt hemmeligt møde - fusion var i spil

På et hemmeligt møde i 2010 diskuterede de tre storklubber Silkeborg IF, Viborg FF og FC Midtjylland en mulig fusion.

Men planerne om en fælles klub mellem de tre ærkerivaler blev ikke til noget. Hvorfor det endte, som det gjorde, kan du læse mere om her.

Kl. 07.01

Royal Run kommer til Midtjylland

I Viborg glæder man sig til 2. pinsedag næste år. Her kommer der nemlig kongeligt besøg, når Royal Run gæster domkirkebyen.

Borgmester Ulrik Wilbek har store forventninger til dagen.

Kl. 05.25

Folketingsmedlem fra Herning tilbage på Christiansborg

Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Mai Villadsen, der er fra Herning, vender tilbage til Christiansborg. 

Det fremgår af partiets hjemmeside.

Hun kommer tilbage fra sin barsel og bliver børne- og ungeordfører, familieordfører, undervisningsordfører samt ordfører for uddannelse og forskning.

Kl. 04.39

Tre midt- og vestjyske byer skal være med i seniorvenligt projekt

Durup i Skive Kommune og Vorgod-Barde og Faster-Astrup i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være med i et projekt, der skal sikre flere seniorvenlige boliger.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit, som står bag projektet.

Projektet, der hedder Grøn Boligrotation, har til formål at energirenovere ældre huse i de små byer for at tilgodese et stigende antal ældre i særligt landdistrikterne. 

Kl. 04.03

Mekaniker skal vinde guld til Danmark

Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Vroue syd for Skive skal sammen med 20 andre danske fagatleter til WorldSkills i Lyon i Frankrig fra 10. september til 15. september. 

Der er danskerdeltagelse i 18 discipliner. Birgitte Brunsgaard Jacobsen skal dyste i "Tung køretøjsteknologi". Det kan du læse om her:

9. sep 2024 kl. 23:00

Særligt fænomen kan opleves netop nu

Stærene samles lige nu i store flokke. Så store, at de nærmest kan formørke solen - og deraf navnet sort sol. 

Flere midt- og vestjyder har haft store oplevelser med stærene.

9. sep 2024 kl. 22:36

Herning stryger til tops efter comeback i Rødovre

Herning Blue Fox var bagud, men hentede alligevel en udesejr mod Rødovre Mighty Bulls.

Med sejren sætter Herning sig på en foreløbig førsteplads i grundspillet med fem point for to kampe. Rødovre har to point.

Rødovre var mindre end to minutter fra at gå til kampens sidste pause med en føring, men Herning sluttede godt af.

Morten Poulsen udlignede til 3-3 i næstsidste minut, og Lukas Bang fulgte op med scoringen til 4-3 med bare ti sekunder tilbage.

Bang cementerede også sejren i tredje periode, da han med fire minutter tilbage scorede til 5-3.

Billedet på forsiden er taget af Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix. 

9. sep 2024 kl. 22:14

Moderaterne vil holde resultater af intern undersøgelse for sig selv

Når undersøgelserne af arbejdsmiljøet i Moderaterne er færdige, vil resultaterne blive holdt for partiet selv.

Det siger partiformand Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

- Jeg vil gerne sige, at den proces, vi kører, skal sørge for, at vi får et ordentligt arbejdsmiljø. Jeg ved godt, at I ikke kan lide, når jeg siger det, men jeg bilder mig ikke ind, at I har det på toppen af jeres egne arbejdsgange at bidrage til et godt arbejdsmiljø i Moderaterne, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

- Så det er en proces, vi har med os selv.

Udtalelsen falder efter et spørgsmål om, hvorvidt partiet vil have åbenhed om undersøgelsens resultater.

Det bliver stillet, mens Lars Løkke Rasmussen er i Kairo for at mødes med den egyptiske regering som udenrigsminister.

Han svarer derfor først, at det ikke er "topic of today", men at han gerne vil give ovenstående svar, inden flere opfølgende spørgsmål blev afvist.

9. sep 2024 kl. 20:52

Skjern Håndbold tager storsejr

Skjern Håndbold indledte mandag sin ligasæson med en storsejr over TMS Ringsted. Hjemme vandt Skjern med hele 38-27, selv om Ringsted i starten af anden halvleg kom på 18-19. Den hjemvendte Skjern-dreng Bjarke Christensen scorede et mål i sin første kamp tilbage i den grønne trøje. 

9. sep 2024 kl. 20:46

Stigning i ulveangreb

Antallet af ulveangreb vokser i takt med, at der bliver flere ulve i Danmark.

Fåreavler Jens Ingemann Feldbak har natten til mandag mistet seks får i et ulveangreb og mener nu, at der bør reguleres på ulvebestanden. 

9. sep 2024 kl. 20:00

FCM melder udsolgt til topbrag

Lørdagens topbrag mellem FC Midtjylland og FC København bliver spillet for fyldte tribuner. Det meddeler FCM mandag eftermiddag.

Hjemmeholdet fører Superligaen med 17 point, mens FCK er tre point efter på fjerdepladsen.

9. sep 2024 kl. 19:24

Micaela vil sikre behandling til syg veninde

Micaela Andersen har startet en indsamling, så hendes syge veninde kan få den behandling, hun ikke kan få tilbudt af Region Midtjylland. 

9. sep 2024 kl. 18:01

Beredskab henter hjælp i hovedstaden

Et nyt IT-samarbejde skal sikre, at der kan blive sendt beredskab afsted i blandt andet Thisted, Mors og Aalestrup, selvom beredskabet bliver udsat for nedbrud. Men samarbejdet er ikke med den nærmeste nabo.

9. sep 2024 kl. 17:47

Hjemvendt ligatopscorer har første dag på banen

Efter fem år med kontrakt i både Mors Thy og i Kolding, er håndboldspiller Bjarke Christensen nu tilbage i barndomsklubben.

Og i aften trækker den hjemvendte søn den grønne trøje over hovedet - for at spille sæsonens første ligakamp.

9. sep 2024 kl. 17:19

Ny risikovurdering vækker politisk bekymring

Kystdirektoratet er mandag kommet med en ny vurdering af kommuner, der er i risiko for oversvømmelser.

En af de kommuner er Struer Kommune, og her giver det anledning til umiddelbar bekymring, da forslaget kræver, at kommunerne står klar med planer for eventuelle oversvømmelser fra Limfjorden.

- Man tænker, hvad skal vi bruge af ressourcer for at være indenfor skiven, fortæller Tim Pindstofte, formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i kommunen.

Han understreger dog, at han kun kortvarigt har nået at se forslaget, og at han derfor ikke kan vurdere dets fulde omfang i forhold.

Hidtil har Struer Kommune allerede lavet kystsikring ved Stævnen i byen, og derfor ved Tim Pindstofte også, at det kræver ressourcer.

- Sådan nogle typer anlægsarbejde her er ikke billige. Så man trækker lige vejret dybt ned i maven, lyder det. 

Tim Pindstofte fortæller, at de håber på at behandle det politisk i november. For nu består arbejdet i kommunen i at blive klogere på forslaget, så de kan behandle det bedst muligt.

9. sep 2024 kl. 16:35

Vestas får sin første ordre på havvindmøller i USA

For første gang skal vindmølleproducenten Vestas levere havvindmøller til det amerikanske marked.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet har fået en ordre på at levere 54 vindmøller. De skal leveres i 2026 og året efter.

Møllerne skal bruges til vindmølleparken Empire 1.

Den ventes at blive den første havvindmøllepark i USA, der kobles direkte på elnettet i storbyen New York.

- Vi er privilegerede over at samarbejde med Equinor (som står bag parken, red.) om dette betydningsfulde projekt og forsyne dem med vores flagskibs-offshoreteknologi, siger Laura Beane i meddelelsen.

Hun er direktør for Vestas i Nordamerika.

Foruden levering og idriftsættelse af møllerne skal Vestas også servicere dem de første fem år.

Empire 1-parken forventes at levere den første strøm i slutningen af 2026.