Kort nyt

6. sep 2024 kl. 11:45

Sensommer eller indian summer? Her er kravene

Et internationalt begreb kan muligvis bruges til at beskrive den seneste periodes gode vejr. Men er det dækkende? Vi dykker ned i kravene for, at man kan tale om indian summer. 

27 minutter siden

Landsret dømmer ekschef i Forsvaret for bestikkelse

En ekschef i Forsvarets Ejendomsstyrelse er i Vestre Landsret idømt seks måneders betinget fængsel i bestikkelsessag. To andre er også dømt.

Opdateres...

Kl. 07.54

Lånte bil og fik ejeren sigtet

En 34-årig mand fra Randers fik sig selv og en anden sigtet, da han kørte påvirket i Viborg.

Manden blev stoppet på Tulipanvej fredag nat, hvor han blev taget med både kokain og hash i blodet.

Det fortæller Peter Søndergaard fra lokalpolitiet i Viborg.

Den 34-årige mand blev dog ikke kun sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Manden er tidligere blevet frakendt sit kørekort og blev derfor også sigtet for at køre uden kørekort.

Kørslen fik desuden konsekvenser for ejeren af bilen.

Da det ikke var mandens egen bil, bliver ejeren af den - en 28-årig kvinde fra Hobro - sigtet for at udlåne bilen. Hun skulle have sikret sig, at hun ikke lånte bilen ud til en, der ikke har kørekort. 

Kl. 07.47

Mand var hjemme, da tyv trængte ind

En 65-årig mand fra Videbæk var hjemme, men det stoppede ikke en tyv i at trænge ind i hans bolig på Gl. Kongevej.

- Gerningsmanden gik ind igennem den ulåste fordør fredag eftermiddag, mens den 65-årige mand sad på sin adresse. Manden hørte gerningsmanden og gik ud for at kigge, men opdagede kun ryggen af den indtrængte, fortæller Peter Ackermann fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Ofret så gerningsmanden iført en rød dynejakke og kunne efterfølgende konstatere, at der var blevet stjålet en pung indeholdende 400 kroner i kontanter, sundhedskort, kørekort og dankort.

Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem gerningsmanden er, men kan konstatere, at der også er blevet stjålet punge i andre sammenhænge over weekenden. Om de har noget med hinanden at gøre, ved politiet ikke på nuværende tidspunkt.

Politiet afventer nu om noget videoovervågning kan hjælpe dem på sporet af gerningsmanden.

Kl. 07.35

Brandvæsenet kaldt ud til nedbrændt stald igen

Søndag gik der brand i en gård i Sparkær, hvor flere dyr måtte reddes ud.

Mandag morgen blev brandvæsenet så igen kaldt ud for at kigge på gården.

Det fortæller indsatsleder Jonas Vestergaard fra Midtjysk Brand & Redning.

- Der er blevet konstateret røg. Der er ikke nogen fare for hverken dyr eller mennesker. Det er svært at vurdere, om det er røg eller damp, fortæller han.

For nu består arbejdet i at skille de nedbrændte dele af for eventuelt at efterslukke branden, lyder det fra indsatslederen, der kan konstatere, at det ikke er dramatisk. 

Kl. 05.53

Hunde står i kø til internaterne

584 hunde er i alt blevet indleveret på internaterne i Brande, Roskilde, Aarhus, Nordjylland og Fyn i år.

Og det peger på en særlig tendens ifølge Dyrenes Beskyttelse.

- Vi oplever en stigende interesse for at komme af med hunde, hvilket bliver tydeligt, når der må oprettes ventelister for at indlevere hunde på vores internater, lyder det fra Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

I 2023 kom i alt 602 hunde til dyreinternaterne. 

Hundene venter i gennemsnit 17 dage på nye ejere. 

Indleveringen af hundene skyldes blandt andet, ifølge Dyrenes Beskyttelse, at mange familier ikke har taget stilling til dyrets adfærd og behov inden anskaffelse.

Kl. 05.30

Måtte klippe fastklemt fører fri

Brandvæsenet måtte klippe døren af en personbil, da føreren af bilen var kørt i grøften på landevej 181 lige efter Sønder Nissum i retning mod Thorsminde. 

Det fortæller indsatsleder Anders Frederiksen ved Nordvestjyllands Brandvæsen. 

Føreren endte i et solouheld, hvorfor han var fastklemt, da brandvæsenet kom frem. Ifølge indsatslederen var der ikke nogle særlige udfordringer med at få døren klippet op.

- Vi fik person gjort fri, og så overgav vi ham til ambulancefolkene, fortæller indsatslederen. 

Indsatslederen kan ikke udtale sig om personens tilstand, men henviser i stedet til politiet. Han bekræfter dog, at vedkommende blev kørt væk med ambulancen.

Personen i bilen er den eneste impliceret i uheldet. 

Kl. 05.02

Landsby misser chance for en friskole, når kommuneskolen lukker

Kun tre uger står imellem Sparkær og drømmen om en ny friskole. 

Initiativgruppen bag den nye skole kom for sent med at ansøge om en skole, fordi de ikke kendte til skolelukningen, inden fristen udløb. 

Kl. 04.24

Ventetiden på behandlinger er faldet

Ventetiden på behandlinger i somatikken er faldet i alle regioner. Det vil sige behandlinger på kroppen og rummer derfor ikke psykiatrien. 

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. 

Ventetiden for alle regioner er faldet fra 44 til 40 dage. 

Antallet af behandlingsforløb er ligeledes steget. Her har der været 9 procent flere forløb i 2. kvartal af 2024 end samme kvartal sidste år. 

Kl. 04.14

Efterårsvejret fortsætter

Sommervejret må vi længes efter, selvom temperaturene kan nærme sig 20 grader. Her er DMI's prognose for landsdelen.

- Først skyet og stedvis lidt regn, men i løbet af formiddagen efterhånden opklaring fra vest, og mere plads til solen. Temp. op mellem 14 og 18 grader, og svag til jævn vind fra nordvest, ved vestkysten op til frisk vind. I nat mest klart vejr, men stedvis risiko for tågebanker. Temp. ned mellem 8 og 12 grader, svag til jævn vind fra nord eller skiftende retninger, skriver DMI.

Kl. 04.00

Erhvervsskole i Herning får særlig status

Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier er blevet udpeget som en af tre klimaerhvervsskoler i Danmark. 

15. sep 2024 kl. 22:22

Skjern led nederlag til Fredericia

Håndboldherrerne fra Fredericia HK rejste sig søndag fra en skidt sæsonstart i landets bedste række.

På hjemmebane hentede sidste sæsons sølvvindere en hårdt tilkæmpet sejr på 29-28 over Skjern.

Cheftræner Gudmundur Gudmundssons Fredericia-hold indledte for en uge siden ligaen med et nederlag til TTH Holstebro, og det så længe sort ud søndag aften mod Skjern.

Med fem minutter tilbage bragte Evgeni Pevnev værterne foran med 26-25, og det lykkedes i slutfasen at holde afstanden.

Med halvandet minut tilbage øgede Martin Bisgaard til 29-27 og sikrede reelt Fredericia sejren.

15. sep 2024 kl. 22:08

100 køer blev reddet ud af brændende stald

Brand
Foto: Presse-fotos.dk

Søndag aften gik der ild i en staldbygning på en gård i Sparkær nær Viborg. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen. 

Han fortæller, at der var omtrent 100 køer i stalden, da branden startede, og at alle dyrene blev reddet ud i tide. 

- De fik alle dyrene ud. Det hele er under kontrol deroppe, siger Anders Bøje Hansen. 

Vagtchefen oplyser, at brandvæsnet har slukket branden, som formentlig startede i et fyrrum. Fra fyrrummet spredte ilden sig videre til tagkonstruktionen. 

Branden blev anmeldt klokken 20.20. 

15. sep 2024 kl. 21:38

Birgitte fra Vroue med unik bedrift

Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Vroue syd for Skive har vundet en bronzemedalje i faget Landbrugsmaskinmekaniker ved VM i Skills. 

Det oplyser SkillsDenmark i en pressemeddelelse. 

Birgitte Brunsgaard Jacobsen er den første kvinde nogensinde til at komme på podiet i sit fag ved WorldSkills. 

- Bronzemedaljen til Birgitte er meget imponerende. Det er en virkelig flot indsats af hele det danske skillslandshold, der viser hvor fantastisk dygtige vores unge lærlinge er i Danmark. Jeg er simpelthen pavestolt, udtaler formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Til dagligt går Birgitte Brunsgaard Jacobsen på HEG i Aars. 

Danmark ender på en samlet 14. plads ud af 70 deltagende lande fra hele verden på ”Nation Ranking” listen. 

15. sep 2024 kl. 21:26

Dansk windsurfer snupper VM-sølv i Vestjylland

Den danske windsurfer Johan Søe sikrede søndag sølv ved VM, der blev afholdt i Hvide Sande.

Det skete efter en ugelang konkurrence på Ringkøbing Fjord.

Johan Søe deltog også ved sommerens OL, men her var han ikke i nærheden af medalje og blev samlet nummer 12.

110 deltagere fra 15 lande kæmpede om verdensmesterskabet i Windsurf Slalom, og i alt syv verdensmestre blev kronet, da også ungdommen dystede i det jyske.

Det kan sagtens komme på tale at afholde VM en anden gang samme sted, da præsidenten for IFCA (International Funboard Class Association), Ruben Petrisie, udtrykker stor begejstring over afviklingen.

- Alle er glade. Den feedback, jeg får fra atleterne, dommerne og alle i teamet er rigtig god, og når de er glade, så er jeg glad. Det har været en dejlig uge her i Hvide Sande, og jeg håber, vi kan gøre det hele igen, siger Ruben Petrisie.

Den feedback vækker glæde hos Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

- Det viser med al tydelighed, at Danmark har meget at byde på også i forhold til windsurfing, siger Lars Lundov og fortsætter:

- Jeg kan forstå, at sejlerne var meget begejstrede for især den stærke vind, og det varmer naturligvis også, når vi hører, at det internationale forbund, IFCA, også var meget tilfredse med både vejr og især afvikling af deres mesterskab.

15. sep 2024 kl. 20:59

Gård i brand

Midtjysk Brand & Redning er kørt til en gårdbrand i Sparkær nær Viborg. 

Det oplyser beredskabet på det sociale medie X. 

Det oplyses, at man er fremme på stedet, og at man arbejder på at begrænse branden. 

15. sep 2024 kl. 20:30

Jeppe Søe fortæller om fremtidsplaner

I et længere interview med TV MIDTVEST løfte Jeppe Søe sløret for, hvad der skal ske, efter at han har forladt Moderaterne. 

15. sep 2024 kl. 20:22

Mogens Jensen genvalgt som næstformand

Mogens Jensen er blevet genvalgt som næstformand for Socialdemokratiet. 

Det oplyser han i et opslag på Facebook. 

Politikeren, som i flere omgange har været minister, er valgt i Vestjyllands Storkreds. Han har siddet i Folketinget siden 2005, og siden 2012 har han fungeret som formand for Socialdemokratiet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
15. sep 2024 kl. 19:35

Masser af røg fra pillefyr

Søndag er Midtjysk Brand & Redning kørt til en adresse på Hobro Landevej ved Ørum. 

Det oplyses på det sociale medie X. 

Her var der melding om en bygningsbrand. Da beredskabet kom frem konstaterede man, at der kommer en masse røg fra et pillefyr, men at der hverken fra flammer eller brand på stedet. 

Derfor hjælper beredskabet med ventilation og returnerer herefter til stationen. 

15. sep 2024 kl. 19:00

For første gang sætter Jeppe Søe ord på exit

I det første længere interview efter, at han har forladt Moderaterne, sætter Jeppe Søe ord på sit dramatisk exit fra det parti, han selv var med til at grundlægge. 

15. sep 2024 kl. 18:24

57-årige Christian Langballe går på pension

Christian Langballe, der både er sognepræst og tidligere folketingspolitiker, går nu på pension. Det sker, fordi han er terminalt syg med kræft.