Kort nyt

11. nov 2024 kl. 15:01

Træfældning gik helt galt: Tre personer på sygehuset

En træfældning gik først på eftermiddagen ikke helt som planlagt på en lukket villavej i Brande.

Tre personer var i gang med at fælde træer, men så gik det galt.

- Træet væltede ned over dem, og de blev klemt fast, siger Anders Skov, indsatsleder hos Brand og Redning MidtVest.

Brandvæsenet fik anmeldelsen klokken 13.53, og da de ankom til det væltede træ, var to personer reddet fri og bragt til sygehuset med mindre skader. Men en kvinde lå fortsat spærret inde under trækronen.

- Vi skar adgang for ambulancepersonalet, så de kunne behandle kvinden og få hende med. Hun var vågen og trak vejret.

Kvinden blev efterfølgende kørt til sygehuset.

Forinden var det lykkedes at fælde to andre træer på Åvænget i Brande.

Billedet på forsiden er taget af Linda Kastrup/Ritzau Scanpix og har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

Kl. 20.31

Brand i stald med 2000 grise

Brand Hestlundvej Ikast
Foto: Presse-fotos.dk

Torsdag aften er der udbrudt brand i en svinestald på Hestlundvej ved Bording nær Ikast.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Der befinder sig 2000 smågrise og 200 søer i stalden.

Der blev slået alarm klokken 20.35, da man konstaterede, at der var ild i tagkonstruktionen på stalden.

Mindre end en time senere oplyser politiet, at branden nu er slukket, og man er nu i færd med efterslukning.

- Vi skal være glade for, at branden blev slukket så hurtigt, siger vagtchefen.

Vagtchefen oplyser, at man har tilkaldt en dyrlæge, der nu skal vurdere om dyrene skal aflives, da røg er farlig for dyrene.

Det er uvist, hvorfor der udbrød brand i stalden, der ligger sammen med to andre stalde.

Kl. 20.16

DMI melder om store interesse for jobbet som sneobservatør

Interessen for at blive sneobservatør hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er stor.

Torsdag har DMI modtaget over 500 ansøgninger til de otte stillinger, der var ledige.

Det melder DMI i en opdatering på sin hjemmeside.

I forbindelse med torsdagens snevejr lød det fra DMI, at man manglede personer til at måle snedybden.

Sneobservatører er lønnet med 2900 kroner om året uanset antallet af dage med sne.

De skal som udgangspunkt kunne måle snedybden på alle ugens dage.

Kl. 20.04

Den originale Gertrud Sand afviser: Kunne ikke have hjulpet

Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen (th.) beundrer teaterplakaten til den forestilling som her til aften havde premiere. Billedet her er et arkivfoto, fra dengang planerne om julekalender-teaterstykket blev præsenteret.
Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen (th.) beundrer teaterplakaten til den forestilling som her til aften havde premiere. Billedet her er et arkivfoto, fra dengang planerne om julekalender-teaterstykket blev præsenteret.

Det var lige ved at gå galt for teaterforestillingen "The Julekalender" i Herning, da skuespilleren bag Gertrud Sand, Christian Damsgaard, tirsdag måtte indlægges og opereres for blindtarmsbetændelse.

Første prøve blev aflyst, men han stod klar 24 timer senere. 

Skulle han derimod ikke have været klar, havde der ikke været hjælp at hente fra den oprindelige skuespiller bag rollen. 

- Det drillede Lars Knutzon (instruktøren, red.) mig med: ”Du kan jo nemt lige springe til”. Men det er jo et langt manuskript. Der er alt for mange ord, så det ville jeg ikke kunne have gjort, konstaterer Carsten Knudsen, der er kendt for sin roller som Günther og Gertrud i den ikoniske julekalender.

Teaterforestillingen på Herning Ny Teater er skrevet af De Nattergale selv og instrueret af Lars Knutzon.

Kl. 19.37

Politi gør status efter sneglat dag

Mange trafikanter er torsdag kørt galt som følge af sneglatte veje.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Han hæfter sig ved, at der ikke har været alvorlig personskade:

- Men vi er lidt trætte af, at der har været så mange uheld, fastslår han.

Vejdirektoratet advarer torsdag aften om, at fredag også bliver med sneglatte veje.

Kl. 19.18

80-årig har været radiovært i 40 år

80-årige Henny Basballe har torsdag fejret 40 års jubilæeum som radiovært på Radio Viborg.

- Hvorfor skulle jeg stoppe, når jeg kan lide det? Jeg har det så dejligt, når jeg sidder heroppe, siger Henny Basballe.

Kl. 19.06

Laveste temperatur i mere end 25 år

I Herning stod de op til sne.
I Herning stod de op til sne.
Foto: Privatfoto / Malu Olsvig Pedersen

Temperaturen torsdag aften er "usædvanlig" lav.

Det skriver TV 2 Vejret.

Den lave temperatur skyldes et tykt snedækkede, klart vejr og næsten ingen vind.

Det er laveste temperatur så tidligt på vinteren i 26 år, beretter DMI ifølge TV 2.

e653fa83-d533-4432-a2f8-c4de39f1a823
Grafik: TV 2 Vejret
Kl. 18.46

Byens "socialdemokratiske stemme" flytter til Fyn

Thomas Jensen iført sit Silkeborg IF-slips til Folketingets åbning.
Thomas Jensen iført sit Silkeborg IF-slips til Folketingets åbning.
Foto: Tobias Meier, TV MIDTVEST

Efter 17 år som medlem af Folketinget valgt i Silkeborg flytter Thomas Jensen (S) til foråret til Fyn.

Det oplyser han i et opslag på Facebook, hvor han betegner sig selv som "Silkeborgs socialdemokratiske stemme på Christiansborg".

Thomas Jensen oplyser, at han fortsat være medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds, når han flytter til Fyn.

Folketingsmedlemmet begrunder sin flytning med, at hans to børn bor i Odense.

- Jeg vil selvfølgelig forsat passe mit lokale arbejde her i Silkeborg Kommune såvel som i Folketinget, understreger han.

Med flytningen bliver Thomas Jensen en del af lang række S-medlemmer valgt i landsdelen, der er bosat uden for Midt- og Vestjylland.

Kun Karin Gaardsted (S) bor i Vestjyllands Storkreds, hvor hun var på valg i 2022.

Kl. 18.26

Motorvejsspor spærret ved bjærgning af lastbil

Arbejdet med at bjærge et lastbil, der er kørt i grøften på Herningmotorvejen, betyder torsdag aften, at der kun er ét ledigt spor i lidt nord for Brande.

Det oplyser Vejdirektoratet på Trafikinfo klokken 19.15.

Bjærgningsarbejdet foregår mellem i nordågende retning mellem afkørslerne <12> Brande N og <13> Arnborg.

Lastbilen bliver bjærget i område, der ifølge Vejdirektoratet er præget af sneglatte veje.

Udklip
Grafik: Vejdirektoratet
Kl. 18.22

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har tjent 14.677 kroner sidste år

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har tjent 14.677 kroner det sidste år, efter alle regninger og skat er betalt.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Ifølge klubben blev seneste regnskabsår præsenteret "med stor glæde" på en generalforsamling torsdag.

Resultaet på 14.677 kroner står i skrærende kontrast til sidste års underskud på knap to millioner kroner.

- I stedet for at sænke ambitionsniveauet valgte vi at tage udfordringen op, og den beslutning kan vi i dag være glade for, siger Frank Borch-Olsen, der er bestyrelsesformand for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, i pressemeddelelsen.

Klubben ligger pt. nummer fire i ligaen.

Forsidefoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kl. 18.01

Søger mødesteder, som trænger til et løft

På vegne af Nordea Fonden søger Holstebro Kommmune nu mødesteder, der trænger til et løft.

Det skriver kommunen på Facebook.

Ifølge kommunen kan foreninger og selvejende institutioner nu søge mellem 200.000 til en millin kroner hos fondens tenoveringspulje til at puste nyt liv i lokale mødesteder.

Forsamlingshuse, spejderhytter, kultursteder, idrætshaller, aktivitetscentre og andre mødesteder kan få støtte til renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter.

Fonden er landsdækkende.

Kl. 18.00

Vognmand rystet over snerydning

Kraftigt snefald og glatte veje skabte i løbet af torsdag store problemer for trafikken i landsdelen. 

Helt op til 20 centimeter sne faldt der i løbet af ganske få timer. Men myndighederne var alt for langsomme til at få ryddet vejene så de blev farbare. 

Sådan lyder kritikken fra vognmand Henning Lauridsen fra Nr. Felding, der tidligt fra morgenstunden var på farten i området.

                                                                         

Kl. 17.26

Køkkengigant fastholder vækst trods "udfordrende markedsforhold"

Køkkengiganten TCM Group fra Tvis ved Holstebro fastholder vækst i omsætningen.

Det viser virksomhedens regnskab for tredje kvartal.

TCM Group står blandt andet bag Svane Køkkenet og Tvis Køkken. 

En stor del af virksomhedens forretning består i salg til andre virksomheder. Her er der ifølge TCM Group "udfordrende markedsforhold" for tiden.

Kl. 16.59

Vejdirektoratet deler vinterråd

I forbindelse med denne uges vintervejr har Vejdirektoratet delt en række vinterråd.

Det sker via et link på X.

- Kør efter forholdene og følg også gerne de gode råd til vinterkørsel, lyder det.

Trafikanter opfordres blandt andet til at holde sig orinterede via Vejdirektoratets Trafikkort og køre hjemmefra i god tid.

Find Vejdirektoratets råd her.

Kl. 16.42

Problemer på omstridt hospital resulterer i millionregning til skatteyderne

Borgerne i Region Midtjylland ender med ekstra-regning på 22 millioner kroner, fordi der er flere problemer med brandlukninger på Regionshospitalet Gødstrup.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Arbejdet er i flere tilfælde udført at virksomheder, der er gået konkurs. Derfor skal regionen selv finde penge til at bringe arbejdet i orden.

- Uanset hvad er der behov for en anlægsbevilling, så vi hurtigst muligt kan få udbedret alle forhold, siger formand for Udvalg for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg, Henrik Gottlieb (S), i en pressemeddelelse.

Regionen er nu i dialog med de entreprenører, der har udført arbejdet. Forventningen er, at alle brandlukninger er udbedret med udgangen af 2025.

Kl. 16.31

Vingegaard med kryptisk Giro-svar

Til maj venter sæsonens første store Grand Tour, Giro d'Italia, og det kan måske blive med Vingegaard til start.

- Jeg kan jo læse nogle steder, at jeg skal køre Giroen, så det kan være, at jeg skal gøre Giroen, siger han kryptisk til TV 2 Sport.

Kl. 16.12

Rimtåge flere steder - kan komme pludseligt

Der er meldinger om rimtåge flere steder torsdag eftermiddag, skriver TV 2 Vejret.

TV 2 Vejret bringer blandt andet et billede fra Tvis, hvor man kan se rimtåge ligge over markerne.

Er man ude at køre, kan man opleve at tågen kommer pludseligt.

Vejene kan være isglatte i hele landet.

Kl. 15.58

Vejdirektoratet advarer trafikanter efter glat torsdag

Fredagens trafik risikerer at blive en gentagelse af torsdag.

Her til eftermiddag advarer Vejdirektoratet om, at det vinterlige vejr fortsætter.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, lyder det fra Vejdirektoratet på X.

Torsdag morgen gled morgentrafikken flere steder i landsdelen langsomt som følge af snefald.

Kl. 15.55

Landsby vil lære andre at blive mindre

En landsby er blevet for stor til sig selv. Der er for mange boliger til et vigende indbyggertal, og derfor har en gruppe borgere besluttet sig for at byen skal skrumpe på en kontrolleret måde. Nu vil de brede konceptet ud til andre.

Kl. 15.50

Trine Østergaard er ny anfører

Trine Østergaard til OL i Paris.
Trine Østergaard til OL i Paris.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstrefløjen Trine Østergaard er blevet udpeget som ny anfører for det danske kvindelandshold i håndbold.

Det oplyser DanskHåndbold på sin hjemmeside.

Trine Østergaard overtager rollen fra den erfarne målvogter Sandra Toft, som ikke er en del af EM-truppen.

Trine Østergaard spiller til daglig i CSM București, men har en fortid i Ikast-Brande EH, som hun i 2015 blev dansk mester med.

Det bliver dog ikke torsdag aften, at Trine Østergaard Jensen skal føre holdet ud, når Danmark møder Norge i Golden League.

Forbundet oplyser ifølge TV 2, at Trine Østergaard oversidder, og i stedet for hende kommer Anne Mette Hansen til at være anfører til aftenens kamp.

Kl. 15.18

Blå Kors siger nej til tak Shein og Temu

Blå Kors slutter sig nu til Mødrehjælpen og afviser donationer med produkter købt på webshops som Shein og Temu.

- Begge webshops har mødt massiv kritik af deres produkter, som ifølge flere undersøgelser kan indeholde sundheds- og miljøfarlige stoffer, der er ulovlige i EU, skriver Blå Kors på Facebook.

Både Blå Kors og Mødrehjælpen modtager donationer, der blandt andet går til familie, hvor pengene er små.

- Vores frivillige gør en ihærdig indsats for at frasortere tøj og ting fra disse steder, men det kan være rigtig svært at spotte, fordi de ofte ikke skriver deres navn på produkterne, skriver Blå Kors på Facebook.