Kort nyt

27. maj 2024 kl. 07:32

Uheld på Rute 12

Opdatering

  • Der er nu fri passage ved ulykkesstedet.

Hvis du mandag morgen skal køre på Rute 12 fra Viborg mod Herning, så skal du være opmærksom på, at der klokken 7.22 er sket et uheld mellem Stanghede og Frederiks

Lige nu dirigerer politiet trafikken, indtil oprydningen er færdig på stedet.

uheld
Foto: Vejdirektoratet
38 minutter siden

Naboer til fængsel frygter for kompensation

Ejere af ejendomme i nærheden af et kommende fængsel i Firehuse får ikke økonomisk erstatning. Det er de utilfredse med. 

Kl. 19.25

Holstebro forlænger med klubikon

Håndboldklubben TTH Holstebro har forlænget kontrakten med 34-årig Magnus Bramming i et år. 

Det oplyser klubben i pressemeddelelse. 

Magnus Bramming er allerede noteret for 517 kampe for klubben, siden han kom til i 2012. 

- TTH og Holstebro er min klub og min by nu. Jeg har været her i over 12 år, og har følt mig hjemme fra dag ét. Min familie trives virkelig godt, og jeg synes stadig, det er spændende at være en del af klubben. Vi jagter gode resultater, og jeg har både ambitioner og drømme, som jeg gerne vil opnå sammen med holdet og klubben, udtaler Magnus Bramming. 

Kl. 19.12

Husejer takker for indsats

Karina Nygaard Thomsen fra Videbæk takker de brandfolk, der reddede hendes hjem, efter der lørdag brød brand i hendes garage.

Ifølge indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest brændte garagen helt ned, og det var kun få sekunder fra, at flammerne havde taget fat i huset.

Kl. 18.45

Kraftig vind: Vindfølsomme køretøjer på bro

Kraftig vind gør, at Vejdirektoratet søndag aften fraråder vindfølsomme køretøjer at køre over Sallingsundbroen. 

Man forventer, at vinden aftager i løbet af aftenen. 


Kl. 18.02

Efterlyst 86-årig fundet i god behold

Søndag aften fortalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær, at man ledte efter en 86-årig mand. 

Manden er nu fundet i god behold.  

Kl. 17.04

Mange ville se strandet hval

Der var mange mennesker på Houvig Strand søndag, som gerne ville se den strandede vågehval. 

Kl. 16.08

Inger kom forbi, da hvalen var i live

Lørdag eftermiddag stødte Inger Byriel sammen med sin familie på den strandede på Houvig Strand. 

Kl. 15.05

Tre personer anholdt efter knivstikkeri

Politiet har anholdt to mænd og en kvinde efter et knivstikkeri søndag formiddag. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær. 

- Vi modtog en anmeldelse om et knivstikkeri 10.30 søndag formiddag. Episoden er foregået på Kielgasten i Holstebro. Herefter har vi foretaget anholdelse af tre personer, siger vagtchefen. 

Vagtchefen oplyser, at alle involverede parter er lokale. Den tilskadekommende er en mand, og han er kørt på hospitalet, men er ifølge vagtchefen udenfor livsfare. 

Kl. 14.39

Danish Crown tilbagekalder kød

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.

Årsagen er, at der er påvist salmonella.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Kl. 13.01

Mary Fonden lancerer podcast om ensomhed blandt unge

Dronning Mary oplyser søndag, at Mary Fonden har lavet en podcast. De tre første afsnit er offentliggjort.

Mary Fonden har lanceret en podcast, der handler om ensomhed blandt unge.

Det skriver dronning Mary på det sociale medie Instagram søndag.

- Podcast er ikke noget, vi har så stor erfaring med endnu i Mary Fonden, men jeg håber, at I vil lytte med og tage godt imod den, skriver dronning Mary.

Podcasten kan findes, hvor du normalt finder dine podcasts.

Kl. 12.34

To unge piger på shoppingtur: Endte med en hel dags ekstra arbejde

Benthe Lunding, der er butikschef i Dansk i Holstebro, måtte møde ind i går aftes for at rydde op efter to unge pigers shoppeleg. 

- Jeg føler mig pisset på, fortæller hun til TV MIDTVEST.

Nu har hun lagt en plan for en lærestreg til de to piger.

Kl. 11.25

Mila på ni år giver sit legetøj væk

Mila Kjøge Christensen har lavet en pakkekalender med sager, som hun ikke længere bruger, så nu kan de glæde en anden i juletiden.

Kl. 11.06

Kraftig blæst ved bro

Vejdirektoratet advarer om kraftig blæst ved Sallingsundbroen.

Den kraftige blæst forventes at aftage i løbet af dagen.

Kl. 09.41

Vågehval fundet død på strand

En cirka fire meter lang vågehval er skyllet op på Houvig Strand i Ringkøbing-Skjern Kommune i weekenden.

Ifølge en vildtkonsulent er det specielt, at den døde hval ikke er ildelugtende og opløst.

Kl. 08.30

En måned til jul: Så mange snyder med juleskrabekalenderen

Det er officielt 24. november, hvilket betyder, der præcis er en måned til jul.

Juleskrabekalenderen skal som udgangspunkt skrabes et felt af gangen fra 1. til 24. december, men det er ikke alle danskerne, der gør det efter bogen.

En ny undersøgelse fra Danske Spil viser, at hver anden dansker skraber forud. Og der er 15 procent, der skraber hele kalenderen inden 24. december.

Så når juleskrabekalendrene skal indløses, så er det ikke uden skyld for nogle. Undersøgelsen viser nemlig, at ni procent undskylder eller forsøger at retfærdiggøre det over for ekspedienterne, når de indløser dem før jul.

Kl. 07.59

Politiet: Hold øje med din varebil

Flere varebiler i Ikast, Thisted og Nykøbing har haft ubudne gæster natten til søndag, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum.

- Det er formentligt værktøj, som tyvene er gået efter, og folk må gerne være opmærksomme og holde øje på deres varebiler i dag, siger han.

Ifølge vagtchefen er politiet nu i gang med at få et overblik over, hvad der er stjålet, og hvordan tyvene er kommet ind i bilerne.

Kl. 07.34

Efter salg ved Jonas ikke, hvor han står

Jonas Ahlgreen har været fan er Silkeborg IF hele sit liv. Men nu hvor klubben ser ud til at skifte ejere, er han i tvivl om sine følelser. 

Kl. 06.13

Flere byer ramt af strømafbrydelser

Borgere i både Skjern, Tarm og Nørre Nebel var uden el sent lørdag aften.

Det oplyser indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest Michael Nielsen.

- Vi fik meldingen om, at der var små flammer i en transformatorstation få kilometer uden for Tarm by. Da vi kom derud, observerede vi flammerne, som hurtigt gik i sig selv. Så ventede vi på, at selskabet, som står for transformatorstationen, kom, fortæller han.

Ifølge indsatslederen var borgerne uden strøm i cirka 20 minutter fra midnat.

På nuværende tidspunkt har Michael Nielsen ikke et konkret bud på, hvorfor transformatorstationen stod af. 

Kl. 05.50

Farvel til sne

Efter en uge med både sne og frostgrader byder søndag morgen på regn og stigende temperaturer.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Ifølge DMI er en varmfront på vej ind over landet, og det giver temperaturer på mellem syv og 13 grader. I nat forventes op mellem ni og 14 grader – så for denne gang er det slut med glatte veje.

Ifølge DMI bliver det tørvejr hen af eftermiddagen.
Ifølge DMI bliver det tørvejr hen af eftermiddagen.
Foto: GRAFIK / DMI
Kl. 05.27

Kayla på 12 år afbryder undervisningen på sin skole

Nogen gange skal man gøre noget, der både kræver mod og styrke - også selv om man måske ikke er helt tryg ved situationen.

Kayla Saray på 12 år har lige det mod, der skal til, da hun en dag midt i historietimen afbryder undervisningen, fordi hun har noget, der er vigtigt at komme af med.