Kort nyt
Varsler om tæt tåge
Der vil være skyer, dis eller tåge mange steder i det midt- og vestjyske lørdag.
I morgentimerne opfordres man til forsigtig kørsel grundet stedvis tæt tåge.
Ifølge DMI vil det dog klare op med sol i løbet af formiddagen, og dagen vil byde på temperaturer på op mellem 17 og 22 grader.
DF får ny spidskandidat til Folketinget
Til næste folketingsvalg bliver byrådsmedlem i Holstebro Kommune, Søren Boel Olesen, spidskandidat for DF i Vestjyllands Storkreds.
Han skal erstatte Majbrit Birkholm, der ved kommende valg stiller op i Nordjyllands Storkreds.
Og han er klar i spyttet om, hvor han vil lægge sin energi, hvis det bliver som folketingsmedlem.
- Jeg kærer mig jo ærligt mest om Midt- og Vestjylland. Så ved de sager, der vedrører vores landsdel, siger han.
Vanopslagh er begyndt at tage statsministersnak mere alvorlig
I ny bog siger LA-formand, at han tager statsministersnak lidt mere alvorlig.
- Jeg arbejder aktivt på, at jeg også mentalt er der, hvor jeg er klar til at gribe de muligheder, der måtte opstå efter et valg, siger Vanopslagh i bogen "Mark & Vanopslagh: Politik og parløb", der udkommer tirsdag ved forlaget Gyldendal.
Gennem foråret måtte Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, gang på gang afvise, at han er blå bloks statsministerkandidat.
Det skete, mens partiet havde meningsmålinger på over 15 procent. Selv statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede Vanopslagh til at melde sig på banen.
Men selv om Vanopslagh gentagne gange har sagt, at han ikke kommer til at stille sig frem som statsministerkandidat, så er han "begyndt at tage det lidt mere alvorligt".
Han slår dog også fast, at det er "meget lidt sandsynligt, at jeg vil gå ind i en valgkamp og melde ud, at jeg er statsministerkandidat", og at det for ham handler om "mest mulig indflydelse".
Google erkender søgefejl
Det er en klar fejl, at man kan blive efterladt med det indtryk, at journalist og tv-vært Vibeke Nipper er 32 år gammel, para-atlet og bosat i Aalborg, hvis man googler hendes alder.
Det erkender kommunkationschef i Google Danmark Jesper Vangkilde, efter TV MIDTVEST fredag fortalte, at to søgninger knyttet til Vibeke Nipper giver misvisende resultater.
Opråb fra Kærshovedgård frivillige
I årevis har en gruppe frivillige fra Dansk Røde Kors forsøgt at skabe et frirum for gruppen af asylafviste kvinder på udrejsecenter Kærshovedgård. Primært med aktiviteter og samtaler.
Men når de negative overskrifter om udrejsecenteret fylder i medierne kan det være svært for de frivillige at bringe håbet tilbage til kvinderne.
Viborg tager vigtig sejr
Viborg tog fredag aften et stort skridt væk fra bundstriden og et lige så stort skridt mod en plads i Superligaens top-6.
På hjemmebane vandt holdet 3-2 over FC Nordsjælland, som ellers kom foran tidligt i opgøret. Men anført af en sprudlende Isak Jensen fik Viborg allerede før pausen vendt opgøret og snuppede de tre point.
Sejren sender viborgenserne op på sjettepladsen, mens modstanderen fra Farum glider ned som nummer otte. Begge har 12 point.
Weekendtur skal lokke lærerstuderende
Læreruddannelserne hungrer efter flere studerende - og hvordan løser man egentligt den udfordring?
Det har VIA Læreruddannelsen i Vestjylland valgt at eksperimentere lidt med i denne weekend. De har nemlig inviteret unge efterskolelærere uden uddannelse på weekendtur til seminariet.
Region Midtjylland bruger årligt 37 millioner engangshandsker
Der bliver brugt for mange engangshandsker i Region Midtjylland. Derfor har man i denne uge sat fokus på overforbruget.
Ny advarsel om tæt tåge
DMI har fredag aften udsendt et varsel om tæt tåge og rimtåge.
Varslet gælder i Holstebro, Lemvig, Midtjylland, Struer og Thy og Mors fra klokken 22 fredag aften til klokken 09 lørdag morgen.
Der kan være en sigtbarhed på under 100 meter.
- Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, skriver DMI.
DF vælger ny vestjysk spidskandidat
Søren Olesen skal være ny spidskandidat i Vestjyllands Storkreds for Dansk Folkeparti.
Det oplyser partiet til TV MIDTVEST.
Han kommer til at afløse Majbritt Birkholm, der skal være spidskandidat i Nordjylland.
Søren Olesen er byrådsmedlem i Holstebro Kommune, hvor han første gang blev valgt ind i 2010.
TV MIDTVEST forsøger at få en kommentar fra Søren Olesen.
Bæredygtige gravsten vækker debat
Det har givet stor debat på Facebook, at et firma fra Skive har udviklet en ny, bæredygtig gravsten.
Stort vejrskifte på vej
Nu er det sidste chance for at nyde sensommmervarmen
Allerede på mandag vil højtrykket forlade os, og mere omskifteligt efterårsvejr bliver en realitet.
Weekenden er derfor sandsynligvis sidste chance for at nyde det flotte sensommervejr.
Den nye uge starter med skyer, og fra mandag eftermiddag kommer de første regnbyger ind fra vest. Derefter vil vejret gradvist blive køligere, mere blæsende og omskiftligt.
TTH-spiller i skadeshelvede
Johan Meklenborg er ramt af en langtidsskade, men træner for at komme tilbage og spille håndbold igen.
Bjarne undgår dagbøder
Put and take-ejer Bjarne Vogt fra Hvide Sande skulle egentligt betale dagbøder fra i dag af.
Men det er lykkedes ham at få udsat fristen til den 15. oktober.
Truslen om dagbøder hænger over put and take-ejeren fra Hvide Sande, fordi han for syv år siden søgte om at udvide sin fiskesø og lægge den sammen med det gamle dambrug på hans grund.
- Det er dejligt. Så kan retfærdigheden måske ske fyldest, siger han til TV Midtvest.
Ibi-Pippi laver podcast
Den meget omtalte kunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard lancerer en podcast sammen med Merete Bøye, som er sognepræst i Ans. Det bliver under titlen "Præsten og Provoen".
Det oplyser Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv i en SMS.
Til TV MIDTVEST fortæller Merete Bøye, at det var Ibi-Pippi, der kontaktede hende med idéen om at lave podcasten, og den var hun med på.
FCM straffes for ulovlig fanopførsel
FC Midtjylland er sammen med FC København blevet straffet for ulovlig fanopførsel. Det skriver TV 2.
I lørdags havde midtjyderne besøg af københavnerne, og under den kamp blev der i flere perioder både kastet med øl og brugt pyroteknik. Det er begge klubber nu blevet straffet for.
TV 2 skriver, at der ifølge Fodboldens Disciplinærinstans blev kastet med øl 13 gange fra FCM-fans, mens de brugte ét romerlys. Det koster en bøde på 40.000.
FCK straffes med en bøde på 25.000 kroner, fordi en FCM-spiller blev ramt af en øl fra en FCK-fan.
Billedet på forsiden er taget af: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Elbil skal ligge to døgn i container efter brand
Fredag eftermiddag brød en elbil i brand på en adresse på Øster Allé i Hammerum.
Det oplyser Leon Nielsen, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest.
Han fortæller, at ilden nåede at sprede sig den bygning, den var placeret ved. Det lykkedes dog for brandvæsnet at inddæmme branden, og man fik også slukket bilen.
Man afventer i øjeblikket den container, som elbiler skal sænkes ned, når ilden har fået fat i batteriet.
Indsatslederen oplyser, at bilen skal ligge i containeren i to døgn.
Bilen var ikke koblet til lader, da den brød i brand.
Vigtig rolle i populær podcast
Hanstholm Madbar spiller en vigtig rolle i den populære satiriske podcast Undskyld vi Roder.
Mændene bag podcasten, skuespillerne Kasper Nielsen og Brian Lykke, har lavet flere testshows på restauranten i Hanstholm, hvor de også har optaget flere episoder. Madbarens indehaver spiller også en rolle i podcasten, men da han skulle fortælle om det på tv, blev han afbrudt fra uventet kant.
Trafiknerve lammes: Derfor lukkes motorvejstunnel
Torsdag den 26. september vil Silkeborgtunnelen lukket i tidsrummet fra klokken 9.30 til 13.30.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tunnelen bliver lukket, da Midtjysk Brand & Redning, Region Midtjylland, Vejdirektoratet og Midt- og Vestjyllands Politi i fællesskab skal afholde en øvelse.
I øvelsesscenariet sker der en ulykke i motorvejstunnelen, som medfører flere komplikationer.
Der er omkørsel via Resenbro i det tidsrum, hvor tunnelen er lukket.
Efterår er lig med edderkopper
Synes du også, at der er rigtig mange og måske endda for mange edderkopper og edderkoppespind lige nu? Så er du bestemt ikke den eneste, der undrer dig.
Ung mand slap heldigt, da bil blev totalskadet
Det kunne være gået helt galt, da en 24-årig mand torsdag nat klokken 03.16 kørte galt på Ejstrupvej nær Ikast.
Politikommissær ved lokalpolitiet i Herning Gert Svendsen fortæller, at manden kom kørende på vejen i nordgående retning, da han mistede herredømmet over bilen. Derfor endte han og bilen i modsatte grøft, hvilket gik hårdt ud over bilen, som blev totalskadet. Det gik så voldsomt for sig, at dele af motoren efterfølgende blev fundet på vejen.
I første omgang troede man, at manden var kommet alvorligt tilskadekommen, men det viste sig, at han slap fra uheldet med overfladiske skrammer.
- Det kunne være gået meget værre, siger politikommissæren.
Den unge mand blev efterfølgende testet, da politiet havde en mistanke om, at han var påvirket af stoffer, da han kørte galt.