Kort nyt

22. feb 2024 kl. 07:04

Voldsomt vejr på vej langs vestkysten

Der er varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst. Det oplyser DMI.

Vinden vil tiltage i løbet af aftentimerne, og først på natten kan vindstyrken altså nå op på stormende kuling i middelvinden. Der vil også være risiko for vindstød af stormstyrke.

Varslet gælder for samtlige kommuner langs den jyske vestkyst, mens vinden i løbet af nattetimerne også vil tiltage længere inde i landet. Her kan vindstød af stormstyrke ikke udelukkes.

Med blæsevejret følger også et større regnvejr, oplyser DMI.

Vinden vil de fleste steder aftage i løbet af fredag formiddag.

Kl. 09.18

17 timer efter er der stadig flammer

Branden, der i går fik en 25-årig mand til at redde sin 76-årige nabo i Sønder Felding, er ikke helt overstået.

Onsdag morgen er Brand & Redning MidtVest på stedet for slukke det sidste ild. 

- Der er nogle brandlommer, som vi efterslukker med vand. Det er helt stille og roligt, konstaterer indsatsleder Søren Stidsen og slutter:

- Vi kører herfra om maksimum en times tid. 

Kl. 09.10

Jens vil have nye regler for ulve

Jens Ingemann Feldbak har flere gange oplevet, at ulve har angrebet hans får i Isenvad.

Han har haft får siden 2020, og problemet bliver ifølge ham kun større.

- Vi ser et stigende problem med, at de kommer ind til vores får på den ene eller på den anden måde. Og de laver altså voldsom ravage, hvis de først kommer ind til sådan en flok, siger han. 

Kl. 09.02

Årets cykelrytter kører på hold fra Skive

Det Skive-baserede cykelhold Team Coloquick har haft mange fine navne på holdkortet.

Blandt andre har Tour de France-stjernen Jonas Vingegaard kørt på holdet, og nu kan holdet bryste sig af at have årets cykelrytter 2024 på holdet.

Tobias Aagaard Hansen, der i oktober blev dobbelt verdensmester i banecykling i Ballerup, løb med titlen foran Jonas Vingegaard, som med sin andenplads i Tour de France ikke kunne hamle op med Coloquick-rytteren. 

Det er Tobias Aagaard Hansens første sæson på Team Coloquick.

Kl. 08.53

Plyndrede byggeplads for flere hundredetusinde kroner

En byggeplads på Attenagrevej i Ringkøbing fik mellem mandag og tirsdag besøg af langfingrede gæster, der kunne tage værdier for flere hundrede tusinder kroner.

Lokalpolitiet i Ringkøbing har ikke klarhed over, om der er tale om en eller flere gerningspersoner, oplyser politikommissær Bjarne Askholm fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Politiet kan dog konstatere, at der fra pladsen er blevet stjålet en minilæsser af mærket Weidemann til en værdi af 250.000 kroner.

- Minilæsseren var ellers sikret ved at afmontere hovedafbryderen og gemme nøglen, men den blev stadig stjålet, fortæller Bjarne Askholm.

Derudover er to rotationslasere fra to forskellige virksomheder på byggepladsen blevet stjålet til en værdi af henholdsvis 15.000 kroner og 25.000 kroner.

- Der er desværre ikke noget overvågninger fra stedet, så hvis nogen ved noget, så vil vi gerne høre fra dem, fortæller politikommissæren og konstaterer:

- Det er en, der er gået målrettet efter det. En, der har vidst, det var der. 

Kl. 08.43

Gravid kvinde undersøgt efter trafikuheld: Her er status

Et uheld på i krydset mellem Brejningvej og Gl. Landevej lige udenfor Brejning nær Spjald sendte i går en gravid kvinde til tjek på Regionshospitalet Gødstrup.

Nu har lokalpolitiet i Ringkøbing nye detaljer om uheldet.

- Det var en minibus, der kørte op i den gravide kvindes bil, som fortsatte videre op i en bil foran, fortæller politikommissær Bjarne Askholm og fortsætter:

- De to biler holdt stille for at svinge til venstre, og minibussen overså dem så.

Bjarne Askholm fortæller, at den 43-årige kvinde, der kommer fra København, er i sin 19. uge, hvorfor man var nervøs for fosterets tilstand.

- Der var heldigvis ikke noget, da hun kom til tjek på hospitalet.

Den 54-årige mand, der førte minibussen er sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han var uopmærksom på forankørende trafik, oplyser politikommissæren. 

Kl. 08.22

76-årig kæmpede med flammerne: Så kom naboen

En brand i en toplans villa på Ahlervej i Troldhede i går var ifølge indsatslederens betragtninger ganske udramatisk, men nye detaljer afslører dramatisk forløb inden.

- Det er naboen, en mand på 25 år, der ringede til 112, efter han så, der var ild, fortæller politikommissær Bjarne Askholm hos lokalpolitiet i Ringkøbing og fortsætter:

- Han skyndte sig derover, efter han fra haven kunne se en ældre beboer, der forsøgte at slukke ilden.

Den ældre beboer, en 76-årig mand, forsøgte at slukke ilden ved at hælde vand på.

- Den 25-årige nabo fik den ældre beboer ud af huset, og de kom ud i god ro og orden, fortæller Bjarne Askholm.

På stedet ankom både ambulance og brandbiler.

- Den ældre beboer blev sendt til tjek på Gødstrup for røgforgiftning, fortæller politikommissæren.

Ilden forventes at være opstået fra en overophedet olieradiator.

Kl. 07.58

Hovedmistænkt med ny melding

Inden længe ventes den 43-årige hovedmistænkte i en omfattende sag om hvidvask med minkskind sammen med en række andre sigtede at tilstå.

Det fremgår af flere retsmødebegæringer, som TV MIDTVEST og TV 2 Østjylland har fået aktindsigt i.

Kl. 07.24

Raser over hækken - dét skændes vi med naboen om

Nabostridigheder kan føre til konflikt, og det har en betydelig andel af danskerne oplevet, viser en ny Megafon-måling.

Læs, hvad den største årsag til stridighederne er her.

Kl. 07.08

Vestas seksdobler overskuddet

Vindmølleproducenten Vestas endte med et overskud efter skat på knap 3,7 milliarder kroner i 2024. Det er seks gange så meget som året før.

Det viser selskabets årsregnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Også omsætningen blev løftet gevaldigt i et år, der var præget af usikkerhed på markedet for grøn energi.

Vestas omsatte sidste år for 129 milliarder kroner, hvilket var 12 procent mere end i 2023.

Henrik Andersen, der er topchef i selskabet, siger i regnskabet, at man har været udfordret af stigende omkostninger.

- Vores fremskridt i 2024 var drevet af et kompromisløst fokus på værdi frem for volumen, lyder det fra topchefen i regnskabet.

Kl. 06.56

Bank fra landsdelen med over to milliarder i overskud

Det går godt i Ringkøbing Landbobank. Rigtig godt.

Pengeinstituttet har netop offentliggjort sit årsresultat for 2024, og det viser et overskud på 2,3 milliarder kroner efter skat. Det er en fremgang på cirka 150 millioner kroner i forhold til 2023.

I en selskabsmeddelelse oplyser landbobanken, at basisindtjeningen er steget med seks procent, mens omkostningerne stiger med otte procent. Der er blot nedskrivninger for tre millioner kroner. Banken betegner sin kundetilgang som "meget tilfredsstillende" og noterer en vækst i udlån på 10 procent, i indlån på 8 procent  og i depotværdier på 9 procent.

Forventningen til resultatet efter skat for 2025 ligger i intervallet 1,8 - 2,2 milliarder kroner.

Kl. 06.46

Giftig larve kan være farlig for din hund

En giftig larve kan blive et skæbnesvangert bekendtskab for din hund. 

Larven vinder indpas, og det får dyrlæge til at komme med advarsel.

Kl. 06.14

Herningenser hyldet med pris

Kim Fonnesbech fra Herning Cykle Klub er kåret som årets ildsjæl af Danmarks Cykle Union.

Tirsdag aften blev han hyldet sammen med en række cykelstjerner i København.

- Kim Fonnesbech hædres for sin mangeårige og utrættelige indsats i Herning Cykle Klub. Han har været drivkraften bag utallige løb og arrangementer, stået i spidsen for klubbens drenge-/pigeudvalg og sikret en medlemsvækst på over 50 unge under 15 år på blot to år, Danmarks Cykle Union og og fortsætter:

- Da klubben i 2021 var lukningstruet, trådte han til og sikrede dens overlevelse. Hans evne til at engagere både unge ryttere og frivillige forældre gør ham til en sand ildsjæl.

Kl. 06.05

Kraftig blæst på bro

Kører du over Sallingsundbroen her til morgen skal du være opmærksom.

Vejdirektoratet melder kraftig blæst på broen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. 

Blæsten forventes at aftage i løbet af morgenen.



Kl. 05.13

Nicolai er naboven

Vær en god, opmærksom nabo. Sådan lyder en klar opfordring fra Nicolai Svane, som de seneste tre år har forsøgt at samle naboerne i kampen mod indbrud.

- Jeg tror på, at det hjælper på trygheden, hvis vi italesætter og hjælper hinanden med, hvordan man kan forebygge indbrud, forklarer han.

Han er en ud af cirka 1000 frivillige nabo-venner i Danmark, som skal sørger for at samle naboerne om, at hjælpe hinanden med at forebygge samt være opmærksomme på indbrud. Et koncept som Trygfonden og Det det Kriminalpræventive Råd står bag.

4. feb 2025 kl. 21:24

Herning saver Sønderjyske over i hjemmebane-revanche

Efter to nederlag i træk i Metal Ligaen viste Herning Blue Fox tirsdag, hvorfor mandskabet er suverænt førerhold i den bedste danske ishockeyliga.

Herning slog Sønderjyske med 8-2.

Det var revanche for fredagens kamp i Herning, hvor Sønderjyske vandt med 5-4 efter forlængelse og straffeslag.

4. feb 2025 kl. 21:21

Hund blev forgiftet i hundeskoven

Annelise Andersens hund døde efter en tur i en hundeskov. 

- Det er jo ikke første gang, at den slags her sker. Jeg kan ikke forstå, at folk kan være så onde, siger hun. 

 

4. feb 2025 kl. 19:12

Videnscenter overlever foreløbigt

Først røg de af finansloven, og så trak Thisted Kommune støtten til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi fra årsskiftet.

Selvom det fik forstander Jane Kruse til at tvivle på centeret fremtid, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Læs hvorfor i artiklen herunder.  

4. feb 2025 kl. 18:54

VM-guldvinder fejret med pølser og fadøl

I går stod den på rådhuspandekager, da Emil Bergholt blev hyldet på Rådhuspladsen foran tusindvis af mennesker sammen med resten af de nykårede verdensmestre.

I dag stod den så på pølser og fadøl til den lokal fejring i Skjern.

4. feb 2025 kl. 17:30

Hus i brand: Brandvæsnet måtte tilkalde forstærkning

Opdatering

  • Politiet kan tirsdag aften fortælle, at en beboer var i huset, og er kørt til tjek på sygehuset for røgforgiftning. Vedkommende er selv kommet ud af huset.

Brand & Redning MidtVest var tirsdag eftermiddag til stede på en villavej i Troldhede, hvor 1. salen på et hus står i brand. 

Ifølge indsatsteder Kasper Andersen blev der tilkaldt yderligere hjælp fra brandstationen i Herning. 

- Vi har sprøjte og tankvogn fra Sdr. Felding, en sprøjte fra Videbæk og så er Herning på vej med en drejestige, sagde indsatslederen. 

Der var ingen personer i huset, da indsatlederen ankom, oplyste han.

4. feb 2025 kl. 16:27

Vejspærring ophævet: U-vending skabte trafikuheld

Tirsdag eftermiddag skete et uheld på rute 11, Aalborgvej, ved Thisted, som i løbet af eftermiddagen spærrede vejen. Vejen er igen farbar. 

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV MIDTVEST, at en U-vending var årsagen til trafikuheldet, hvor to biler var involveret.