25 år med bævere: Thomas var med, da de blev sat ud

- Vi var spændte, bæverne var kommet tidligt om morgenen i store transportkasser. De stod i en stor lastbil hvor vi var oppe for at se til dem, siger Thomas Borup Svendsen, som var med til at sætte bæverne tilbage i den danske natur i 1999.

Fra politisk hold blev det i 1998 besluttet, at bæveren efter cirka 2500 års fravær skulle tilbage til den danske natur. Bæveren skulle indføres, fordi den med sine aktiviteter og dæmninger skaber nye vådområder og nye levesteder for andre dyr og planter.

- Vi havde forberedt os grundigt. Vi havde været med til at indfange bæverne i Tyskland. Vi havde arrangeret transporten og snakket med dyrlægerne, siger Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent i Naturstyrelsen og tidligere skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland.

Interessen for det nye dyr var stor. Lokale, pressen og andre interesserede var mødt op ved Møllesøen på dagen, hvor bæveren skulle udsættes.

18 tyske bævere blev for 25 år siden udsat i Klosterhedens søer og vandløb. 

- Vi havde regnet med, at bæverne ville opholde sig i det kunstige bæverbo, vi på forhånd havde lavet, så de kunne akklimatisere sig et døgns tid, men der gik jo ikke mere end to minutter, efter vi havde sat dem ud, før de havde gnavet sig igennem og svømmede rundt uden for bæverboet, til stor glæde for de mange fremmødte, siger Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent i Naturstyrelsen.

Modstand mod udsætningen

Selv om bæveren skaber en dynamisk og afvekslende natur, var flere naturorganisationer og lodsejere skeptiske og modstandere af udsætningen af den store gnaver.

- Vi var godt klar over, at bæverne kunne finde på at lave dæmninger på steder, hvor det var mere upraktisk, og vi havde selvfølgelig også en meget skeptisk sportsfiskerorganisation,  som var nervøs for de havørreder og laks, som måtte gå op i vandløbet, siger Thomas Borup Svendsen.

- Det første stykke tid var de udsatte bævere næsten usynlige i landskabet, men så fandt de en lille æblelund længere ned af Flynder Å og forgreb sig på en æbleplantage og en køkkenhave. Det måtte vi så afhjælpe, siger Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent i Naturstyrelsen og tidligere skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland

Det blev den første af mange konflikter med lodsejere. Hvert år bruger Naturstyrelsen flere hundredtusinde kroner på at afhjælpe konflikter med infrastruktur og menneskelige interesser. Alene i 2023 brugte naturstyrelsen 864.489 kroner på håndtering af bævere på private arealer.

Bæveren er nataktiv, så man skal være lidt heldig for at se én, men den efterlader meget synlige spor af fældede træer og afgnavede pinde.

- Jeg har selv set mange bævere, og der har været mange folk ude for at få oplevelser med bævere. Vi kan se de shelterpladser, der ligger ned til søer, hvor man har muligheder for at se bævere. Der er næsten altid folk, siger Thomas Borup Svendsen.

De 18 udsatte bævere er faldet godt til i den danske natur. Naturstyrelsen vurderer, at der i dag er omkring 300 bævere i Danmark.

- De har etableret en god og sund bestand i Vestjylland, og de er ved at indtage Storå-systemet. Der er flyttet bævere til Himmerland, og de vil langsomt brede sig til hele Jylland, siger Thomas Borup Svendsen.

Bæveren har fået en naturlig fjende

- Bæverens vigtigste prædator, ulven, er kommet til, og den vil helt sikkert gøre et indhug i bestanden, siger Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent i Naturstyrelsen.

Den store gnaver vil altid have en særlig plads hos den tidligere skovrider, som har været med hele vejen.

- Det har været spændende, og jeg har været glad for at være en del af projekt, siger han.

Når regnskabet efter 25 år skal gøres op, så var det en god beslutning at sætte bæveren tilbage i den danske natur efter næsten 2500 års fravær.

- Der er sorte tal på bundlinjen. Bæverens aktiviteter har givet os meget fin natur, masser af biodiversitet og gode naturoplevelser, siger Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent i Naturstyrelsen.