Borgere i kamp mod kommunen: Systemet svigter de svageste

- Man får et afslag første gang, og så skal man så hele møllen igennem indtil Ankestyrelsen meget ofte omgør den afgørelse, der ligger.

Sådan siger Heike Møller, der er mor til en 14-årig muskelsvindramt dreng. I årevis har hun kæmpet for at få sønnens ret til hjælp opfyldt af Skive Kommune. Flere gange har hun klaget over kommunens afgørelser til Ankestyrelsen. Alle gange har hun fået medhold i sin klage, der betyder, at kommunen har været tvunget til at lave deres afgørelse om. 

Men hun er træt af at kæmpe mod et system, som hun oplever, er til for de stærke og svigter de svage.

- Jeg bruger i hvert fald alle de kræfter, der skal bruges på, at han kan få det bedste liv og de bedste muligheder for at kunne klare sig selv, når han bliver voksen. Men det ved jeg, at alle ikke kan. Der er nogen, der giver op. Når man har kæmpet i årevis, den ene kamp efter den anden, jamen så er der nogen, som ender med at lægge sig fladt ned og sige: Jeg orker ikke mere, siger Heike Møller.

Jurist og lektor: Det er et retsikkerhedsmæssigt problem 

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet. De behandler i gennemsnit cirka 30.000 klagesager hvert år. Og det er hér sagerne ender, når en borger klager over en kommunes afgørelse.

Sidste år behandlede Ankestyrelsen 2671 klager her fra landsdelen. Og for hver gang, der var 10 sager, så var der fejl i tre af dem.

Enten ændrede styrelsen derfor helt kommunens afgørelse eller hjemviste sagen til ny behandling, på grund af fejl og mangler i sagsbehandlingen. 

Altså fik en tredjedel midt- og vestjyske borgere sidste år medhold i deres klage eller i hvert fald som minimum ret til at få genbehandlet deres sag. Og det bekymrer jurist og lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Nina Hielmcrone. 

- Det burde ikke være sådan, at man skyder skævt hver tredje gang. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem. Og så ligger der en masse mørketal under. Hvad med alle dem, der ikke er i stand til, har overskud, har viden til at klage? 

Nina Hielmcrone er bekymret over, at der i dag ikke er konsekvenser for kommunerne, når de fejlbehandler borgers sager. Til gengæld kan konsekvenserne være katastrofale for borgerne, når de får afslag på hjælp, de egentlig er berettiget til.

- Hvis det er en sag, hvor man har fået afslag på en forsørgelsesydelse, så vil selve det, at det tager så lang tid, det vil jo så betyde at familiens økonomi simpelthen kan gå rabundus i mellemtiden, siger hun. 

Lovgivningen spænder ben for både kommune og borgere

Der er ifølge Nina Hielmcrone flere grunde til, at systemet fejler. Blandt andet at lovgivningen på området er vokset og vokset og er blevet kompliceret i en grad, der gør det svært for både forvaltning og borger at navigere i.

- Sagsbehandlerne har simpelthen ikke en kinamands chance for at kunne kende hele den lovgivning, som de faktisk skal vejlede i. Og digitaliseringen gør, at borgerne meget ofte slet ikke kommer i kontakt med forvaltningen, så de får slet ikke den vejledning, de har krav på, lyder det fra jurist og lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Nina Hielmcrone. 

I Skive Kommune, hvor Heike Møller har hjemme og har kæmpet mod systemet, erkender viceborgmester og udvalgsformand Preben Andersen (DF), at kommunen har begået fejl i for mange sager. Derfor vil kommunen nu hvert kvartal tage Ankestyrelsens tal og afgørelser til revision, så kommunen kan blive bedre. Men også han peger på, at en stor del af problemet skal findes i den komplicerede lovgivning. 

- Loven kan tolkes på forskellige måder. Det kunne være dejligt, hvis vi kunne få Christiansborg-politikerne til at kigge på lovgivningen og se, om vi kunne forenkle den, siger Preben Andersen. 

I Kommunernes Landsforening er de enige i, at lovgivningen er kompleks. Men Niels Arendt Nielsen, der er kontorchef hos Center for Social og Sundhed i KL, mener, systemet fungerer efter hensigten.  

- Loven er jo lige for alle, men de sager og de borgere, der er i den kommunale sagsbehandling, det er jo forskellige borgere og forskellige sager. Og det handler jo om, at der også er tale om skøn i sagsbehandlingen. Og derfor er det godt, at vi har et klagesystem, hvor man jo kan få prøvet sagerne, om det er korrekt eller forkert, det som kommunen har truffet afgørelse om, siger han.

Muskelsvindfonden: Kommuner gør det til et forhindringsløb

Men hos Muskelsvindfonden oplever de et system, hvor borgere i stigende grad skal kæmpe sig til deres ret. Og det er en ulige kamp, fordi ikke alle har ressourcerne.

- Vi oplever, at kommunerne i stigende grad gør det til et forhindringsløb at få den hjælp, som man har brug for. Og der er så nogen, kan forcere de forhindringer, det er de stærke, og så er der nogen, der ikke kan forcere de forhindringer, og det er de svage, og de får så ikke den hjælp, de har brug for, kritiserer Jørgen Lenger, der er udviklingschef hos Muskelsvindfonden.

Men det er langt fra virkeligheden, mener KL. Og de afviser, at kommunerne kigger på økonomi frem for lovgivning.

- Jeg kan da udemærket forstå, set fra borgerens perspektiv, at det kan se ud som om, at man hele tiden søger at trække tingene i langdrag. Men det er jo komplicerede sager, det er sager, som kræver en lang og grundig sagsbehandling, og vi vil altid have nogle sager, som er forkerte. Vi vil ikke få nul procent fejl, for det handler om mennesker, det handler om komplicerede sager, det handler om, at vi skal sikre, at de får de ydelser, de har ret til i følge loven, siger Niels Arendt Nielsen.

På landsplan underkender Ankestyrelsen kommunernes afgørelse i 10 procent af sagerne. Og derudover er der tyve procent af sagerne, hvor Ankestyrelsen finder sagsbehandlingen mangelfuld – og altså sender sagerne retur til ny behandling.

- Tænk, hvis hver tredje patient på sygehuset blev fejlbehandlet? Det ville man aldrig acceptere. Men det accepterer man altså i det her system, og det er de svage, der betaler prisen, og der er ikke nogen til at gøre oprøret, siger Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden.

Helle Madsens familie: Ikke alle kan kæmpe

I Videbæk sidder Kent Madsen og hans kone Birthe Rønnow. Siden september har de kæmpet for, at deres hjernesyge datter, 39-årige Helle Madsen, fik tildelt en plads på et specialiseret botilbud i Herning frem for den plads på et demensafsnit på et plejehjem i Spjald, som Ringkøbing-Skjern Kommune mente, hun skulle bo på.

Under massiv mediebevågenhed lykkedes det med at få politikerne til at ændre mening. Men det bekræfter dem blot i, at det kan betale sig at kæmpe for den ret, lovgivningen tillader. Og at ikke alle har ressroucer til at tage kampen. 

- Helle havde ikke nogen muligheder for at kæmpe i mod. Det havde hun slet ikke haft energi til. Hvis ikke vi havde kæmpet, så havde hun siddet på Spjald Plejehjem nu, fortæller Kent Madsen. 

Statistikken viser altså, at det kan gøre en kæmpe forskel for de borgere, der formår at slås for deres rettigheder. Men er loven så lige for alle, hvis man skal kæmpe for sin ret? 

- Det kommer an på, hvordan du definerer lige? Men nej, det er den reelt ikke, siger Nina Hielmcrone.

- Loven er jo lige for alle, men de sager og de borgere, der er i den kommunale sagsbehandling, er jo forskellige borgere, forskellige sager, og det handler jo om, at der også er tale om skøn i sagsbehandlingen. Og derfor er det godt, at vi har et klagesystem, hvor man jo kan få prøvet sagerne, lyder det fra Niels Arendt Nielsen fra Kommunernes Landsforening.

Men den udlægning giver Muskelsvindfonden ikke meget for. For det er langt fra alle, der nogensinde får til Ankestyrelsen. 

- Loven er bestemt ikke lige for alle. Dem, der får deres ret, det er dem, der kan gennemskue systemet og har kræfterne til at klage og til at tage kampen op eller som har en stærk organisation i ryggen. Ellers så er det meget, meget vanskeligt at få sin ret. Og det er jo en skandale, lyder det fra Jørgen Lenger.