Centralt vidne sår tvivl om Støjbergs forklaring i asylsag

Inger Støjbergs (V) forklaring i sagen om adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig, bliver udfordret af en af nøglepersonerne i sagen.

Tidligere direktør i udlændingestyrelsen Henrik Grunnet vidnede fredag i Instrukskommissionen, der undersøger Støjberg, der var udlændinge- og integrationsminister. Det skete i Retten på Frederiksberg, hvor han blev udspurgt om sin rolle i sagen.

Ifølge hans udsagn fik Udlændingestyrelsen ikke besked på, at den skulle udføre en instruks i 2016 under hensyn til loven. Dermed var den ulovlig.

Det er et centralt spørgsmål, fordi Støjberg tidligere har forklaret, at hun mundtligt sagde til sit embedsværk, at der kunne være tilfælde, hvor asylparrene ikke skulle adskilles. For eksempel hvis de havde børn. Det havde været lovligt.

Pressemeddelelse blev til en instruks

Direktøren for Udlændingestyrelsen erkender, at styrelsen efterlevede en pressemeddelelse fra 10. februar 2016, der blev til en instruks, som sagde, at asylpar skulle adskilles uden undtagelser. Hvilket var ulovligt.

- Der er ingen, der siger, at Udlændingestyrelsen skal huske at administrere anderledes end pressemeddelelsen, forklarer Grunnet til kommissionen.

Pressemeddelelsen kom til at fungere som en instruks, hvilket er usædvanligt.

Grunnet forsøgte efter eget udsagn at få yderligere instrukser fra ministeriet end pressemeddelelsen, fordi det efter hans mening var ulovligt, hvis asylparrene ikke fik en individuel behandling.

- Nu har jeg været topchef på området i mange år. Jeg har ikke oplevet en regulering af den karakter. Så jeg var sikker på, at der ville komme noget supplerende. Jeg troede, der kom nogle nærmere anvisninger på, hvordan Udlændingestyrelsen skulle gøre det, siger Grunnet.

Ifølge pressemeddelelsen skulle der ske adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig, uden forbehold. Det var ulovligt, men styrelsen gik videre med det i de sager, hvor parrene ikke havde børn.

Kommision har halvandet år til undersøgelse

Instrukskommissionen har halvandet år til blandt andet at undersøge, om Støjberg mundtligt sagde, at myndighederne skulle tage individuelle hensyn.

Det sagde hun på et samråd 1. juni 2017, at hun gjorde.

- På dagen, hvor pressemeddelelsen bliver sendt ud, der bliver det også mundtligt kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo kan være tilfælde, hvor parrene ikke skal adskilles – altså dermed, at vi skal overholde dansk ret og selvfølgelig også internationale konventioner, sagde hun.

I så fald er det ikke noget, der er tilgået direktøren for Udlændingestyrelsen, som havde ansvar for at udføre retningslinjerne.

På førstedagen for kommissionen torsdag blev der offentliggjort flere mails, som hverken offentligheden eller Ombudsmanden hidtil har haft adgang til.

De udfordrede også Støjbergs forklaring i sagen om, at hun mundtligt skulle have sagt fra.

Grunnet var efter eget udsagn den eneste deltager fra Udlændingestyrelsen på et centralt møde 10. februar 2016. Torsdag vakte særligt en intern mail fra Udlændingestyrelsen opsigt, da der stod et referat fra mødet.

Men Grunnet afviser at have skrevet mailen, hvor Støjberg refereres for på mødet at have sagt, at hun gerne udfordrede eller gik imod loven.

- Den risiko tager jeg gerne, skulle hun have sagt ifølge en mail fra en ukendt afsender.

Omvendt kan Grunnet ikke huske, at Støjberg på mødet skulle have bedt embedsværket om at handle ulovligt.

Et andet vidne, der afhøres fredag, er afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Frank Bundgaard.

Han deltog også på mødet og husker, at ministeren skulle have sagt noget i retning af; "det tager jeg gerne en sag på, politisk er det en rigtig god sag".

Han erkender dog, at hans hukommelse kan være smittet af, hvad ministeren har sagt i offentligheden siden.

/ritzau/