Dårlige madvaner: Skoleelever skal blive bedre til at lave mad

Havregryn med mælk, en frysepizza eller en rugbrødsmad. Det er alt sammen meget nemt - men ærlig talt ikke særlig kreativt. De danske unge er den gruppe i Danmark, der laver mindst hjemmelavet mad og bruger kortest tid i køkkenet.

Det skal projektet Efterskolernes Køkkentjans forsøge at lave om på. Projektet bliver rullet ud på en lang række efterskoler i Jylland, og kører over tre år. Her i landsdelen er det Skals, Levring og Lystruphave Efterskole, der er med i projektet.

Målet er at skabe større madglæde og simpelthen gøre de unge bedre til at lave mad. En fjerdedel af en årgang tager på efterskole, og her har man som elev typisk et par uger i køkkenet.

Ikke kunne kartoffelskrælning

Netop efterskolernes køkkentjans vil projektet gerne arbejde videre på ved blandt andet at uddanne efterskolernes køkkenpersonale i at gøre arbejdet i køkkenet mere lærerigt og inspirerende.

- Efterskolerne er et helt oplagt sted at sætte ind. Vi ved, at de unge i efterskolealderen er storforbrugere af færdigretter og bruger væsentlig mindre tid i køkkenet end resten af den danske befolkning. Men eleverne får ikke større interesse i madlavning ved kun at blive sat til at skrælle kartofler. De skal involveres og tildeles en mere aktiv rolle som stolte afsendere af de måltider, de tilbereder, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Det er Madkulturen og Efterskoleforeningen der har startet projektet med støtte fra Nordea-fonden.