Farligt eller nødvendigt? Ny EU-lov kræver store dele af landskabet genoprettet, og Vestjylland kommer formentlig til at stå for skud
Det er oplagt, at begynde arbejdet i Midt- og Vestjylland, mener EU-politiker. Men loven kan være farlig for landbruget, lyder bekymringen.
En ny lov om genopretning af naturen i Europa er tirsdag blevet vedtaget i EU-parlamentet.
20 procent af Danmarks landareal og 20 procent af havarealet skal genoprettes inden årtiet er omme, lyder den nye aftale.
Samtidig skal mindst 90 procent af alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet inden 2050.
Gode mål, mener Socialdemokratiets udsendte til EU-parlamentet, Niels Fuglsang - og helt nødvendige.
- Jeg tror godt, alle kan se, vi har en natur- og biodiversitetskrise i Europa. Det synes jeg, vi skal tage alvorligt, og her er loven et bud på en løsning, siger Niels Fuglsang.
EU-parlamentarikere fra Dansk Folkeparti og Venstre er også enige i, at naturgenopretning er en vigtig sag. Men de er ikke enige om, hvordan man gør det bedst.
For rigide regler og Disney-natur
Anders Vistisien fra Dansk Folkeparti er én af dem, som valgte at stemme imod den nye naturgenopretningslov.
Den opsætter nemlig alt for rigide regler, som kan have store konsekvenser for Danmark, mener Vistisen.
- Man sætter nogle helt konkrete grænseværdier for, hvor meget natur, der skal være uberørt, og det skal implementeres nationalt. Det mener vi ikke, er den rigtige måde at gøre det på – vi ser gerne, at det bliver rekreative områder, men ikke en helt uberørt plet, som bliver fuldstændig ufremkommelig natur, der ikke er godt for noget, siger Anders Vistisen.
Han mener ikke, at uberørt natur er vejen ud af biodiversitetskrisen og peger på, at naturgenopretning på 20 procent af Danmarks land- og havarealer, kan gøre det svært for erhverv som landbrug, fiskeri og skovbrug.
- Det er en disneyficering af, hvad der kommer ud af loven, for man ved ikke, hvad konsekvenserne kan blive. Der skal stadig være arbejdspladser og liv uden for de store byer, siger DF'eren.
Ekstraordinært tæt løb
Loven har allerede været igennem megen debat og ændringer ad flere omgange.
Men denne lov er helt ekstraordinært igen blev ændret inden afstemningen tirsdag eftermiddag, som blev lidt af en "gyser".
329 EU-parlamentarikere stemte for loven, 275 stemte imod og 24 stemte blankt.
Én af dem, som undlod at stemme er Erik Poulsen, som repræsenterer Venstre i parlamentet.
Han ville ikke stemme imod, da det kunne få hele loven til at falde. Omvendt var han ikke tilfreds med det endelige resultat, fortæller han. Der er nemlig en masse faldgruber i loven, som den nu ser ud.
- Jeg er glad for, at den blev stemt igennem, for det er en vigtig lov. Men der er meget, som er op til fortolkning af landene, og det kan være farligt. Jeg er bange for, at den nye lov vil blive brugt til at lukke ned for aktiviteter i områderne, eller områder, der ligger ved siden af, siger Erik Poulsen.
Sidste gang, han og de andre i EU-parlamentet skulle tage stilling til aftalen, blev en del af lovforslaget ændret i sidste øjeblik. Venstre og Erik Poulsen var nogle af dem, som var utilfredse med rammerne, som de mente var for ekstreme.
Men det handlede også om ét bestemt begreb, som ville gøre loven svær at tolke. Et begreb, som igen er kommet med i den endelige lov.
- Det var et spørgsmål om ”ikke-forringelse” – at man ikke må forringe tilstanden af arealer, som er omfattet af den her lov. Det her princip skulle have været ude, mener vi, fordi det er for vagt. Det kom ind igen gennem det sidste forhandling, og derfor var jeg nødt til at stemme blankt, fortæller Erik Poulsen.
Epokegørende naturlov
Det tætte løb i afstemningen i Europa-Parlamentet vidner om en sag, som er kompleks.
Niels Fuglsang (S) er godt tilfreds med at loven nu endeligt er vedtaget, men han erkender, at balancegangen mellem natur og erhverv er svær.
- Det er et dilemma, men der skal træffes nogle beslutninger, og vi skal finde en balance imellem forskellige hensyn. Vi skal have plads til flere hensyn, også til landbrug og fiskeri, men der skal også tages hensyn til naturen, som er blevet underprioriteret, siger Niels Fuglsang. Han er begejstret, for loven er også et gennembrud på en anden måde.
- Det er første gang vi får en retning for genopretning af naturen og ikke bare beskyttelse af den. Derfor ser jeg loven som ret epokegørende.
Begynder - måske - i Vestjylland
Hvordan målet om genopretning af natur på 20 procent af landarealerne konkret skal opnås er op til hvert enkelte nations ledelse.
Ifølge Erik Poulsen (V) er det dog oplagt, at en stor del af tiltagene vil begynde med midt- og vestjysk natur.
- Der er ingen tvivl om, at Midt- og Vestjylland er et område, hvor der er meget natur, og det er et princip i naturgenopretning, at det er bedre at starte der, hvor der i forvejen er meget natur. Det er også et område, hvor der i forvejen er flere Natura 2000-områder, (områder beskyttet af EU) og derfor er det oplagt at begynde tiltagene her, mener Erik Poulsen.
Nu skal den danske regering lave en handleplan for de konkrete tiltag, som skal få Danmark i mål med at opfylde de nye krav fra EU.
