Flest trafikdrab i Midt- og Vestjylland
Midt- og Vetjyllands politikreds er i 2016 rykket ud til 28 trafikdrab. Også i Nordjylland var der samme antal. Det er flest af alle i Danmark
Sammen med politikredsen i Nordjylland er Midt- og Vestjyllands politikreds dem, der er rykket ud til flest dødsulykker.
I alt er 28 personer blevet drabt i trafikken i 2016.
Frontale sammenstød er den største årsag til trafikdrabene, hvor ulykker i personbiler, på motorcykler og fogængere tegner sig for størstedelen. Men også knallertulykker er repræsenteret i rapporten Trafikulykker for året 2016, som Vejdirektoratet netop har udsendt.
Flere typiske årsager
Projektleder for rapporten, Stig Hemdorff, forklarer, at der er nogle typiske årsager, der går igen:
- Vi ser ofte, at hastigheden typisk spiller en stor rolle ved alvorlige ulykker, siger han.
Men også manglende koncentration omkring kørselen er et problem.
- Der er den klassiske med, at folk snakker i mobil. Men det er også et hyppigt problem, når folk roder efter ting på gulvet eller skal holde styr på børnene på bagsædet, forklarer han.
Skidt udvikling
Rapporten fra Vejdirektoratet viser desuden også, at udviklingen fra har været negativ på mange parametre i forhold til året før. På landsplan steg antallet af trafikdræbte fra 178 i 2015 til 211 i sidste år. Det er det højeste antal i fem år.
Der var dobbelt så mange mænd blandt de dræbte i trafikken end kvinder.