Høstprognose: Største nedgang i udbytte i 100 år
Med udsigt til en kornhøst på 6,1 mio. ton bliver årets kornhøst sensationelt lav. Det viser en prognose foretaget for LandbrugsAvisen.
Årets kornhøst er den ringeste i 100 år målt i forhold til et normaludbytte.
Det skriver LandbrugsAvisen.
En høstprognose, fortaget for LandbrugsAvisen, vurderer, at årets kornhøst bliver 6,1 millioner ton, hvilket er næsten fire millioner ton mindre end i 2017 og 3,1 millioner ton mindre end ti års gennemsnit.
I følge avisen har kornhøsten ikke været så lav siden tørkesommeren i 1976, hvor den indbragte 5,9 millioner ton.
Normaludbyttet lyder på 8 - 10 millioner ton.
Det er ikke kun tørken, der er skyld i den dårlige høst. Et vådt efterår var årsag til, at der blev sået mindre vintersæd og mere vårsæd, som giver lavere udbytter.
Hvis landmændene solgte hele deres korn- og rapshøst i dag, ville det koste dem 3,3 milliarder kroner.
Se dette indslag, som TV MIDTVEST har bragt tidligere på sommeren.