Julen er også banditternes tid: Sådan undgår du indbrud

Politiet er klar med en stribe gode råd til at undgå dårlige juleoverraskelser i form af ubudne gæster.

Indbrud i sauna
Foto: Colourbox/Claus Klok, TV MIDTVEST

Rigtigt mange rejser i juledagene, hvilket betyder tomme huse - og dermed øget risiko for indbrud. 

Juletiden har historisk set været højtid for indbrud, men de seneste år har tendensen været faldende. 

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

I 2022 var der 66 juleindbrud i Midt- og Vestjyllands politikreds, og i 2023 faldt antallet til 41.

- Det er supergodt. Man skal nok ikke være alt for skråsikker og pege på en entydig forklaring, men det kan jo blandt andet være, fordi folk er mere opmærksomme i juledagene. 

- Man ved måske, at naboen er udenbys, og derfor går man en ekstra tur med hunden eller sørger på anden måde for at holde et vågent øje med nabolaget, siger Erik Hykkelbjerg fra forebyggelsesafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen. 

Erik Hykkelbjerg peger blandt andet på, at indbrudstallet kan være faldet, fordi folk er blevet mere opmærksomme i juledagene.