Klimadagsorden på markerne: Lupiner, hestebønner og ærter hitter i høsten

Proteinafgrøder er mangedoblet de seneste år. Teamleder i Landbrugsstyrelsen tror udviklingen fortsætter.

Lupiner fylder i dag elleve gange så meget på de danske marker som for seks år siden.
Lupiner fylder i dag elleve gange så meget på de danske marker som for seks år siden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens mejetærskerne høster tonsvis af hvede, byg og rug, gemmer høsten i år også på en ny tendens: Bælgfrugterne ærter, hestebønner og lupiner breder sig på markerne i Danmark.

Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at bælgfrugter hitter i høsten, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Siden 2015 er arealet med ærter fordoblet, i samme periode er hestebønner tredoblet, og lupinerne fylder i dag elleve gange så meget på de danske marker som for seks år siden.

Ifølge teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard harmonerer det med den grønne bølge, der ses i kostrådene.

I begyndelsen af året kom der nye kostråd fra Fødevareministeriet. Et af de nye råd er at spise cirka 100 gram bælgfrugter om dagen.

- Der er ingen tvivl om, at når der kommer nye kostråd, der fremhæver bælgfrugternes gode egenskaber, så øger det opmærksomheden på de mange alternativer til protein fra kød, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Undgår import fra Kina og Sydamerika

Han peger derudover på, at især de økologiske landmænd ser en fordel ved at dyrke deres eget protein til foder.

- Vi ved, at lupin og hestebønner er populære hos flere økologer, der bruger dem til at fodre deres dyr og dermed skære ned på forbruget af importeret soja, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Mange af de proteinafgrøder, særligt sojaprotein, der bruges til dyrefoder, importeres til Danmark fra Kina og Sydamerika.

Ifølge Peter Byrial Dalsgaard er det højst sandsynligt klimadagsordenen, der også spiller en rolle, når de danske økologer vælger selv at producere protein til dyrefoder.

- Ved at dyrke afgrøderne lokalt undgår vi transporten, siger han.

Stort potentiale de kommende år

Tilbage i marts valgte regeringen og støttepartierne at afsætte 20 millioner kroner over de næste fire år til at støtte projekter, der skal fremme økologiske, plantebaserede fødevarer.

Peter Byrial Dalsgaard tror da også, at udviklingen vil fortsætte.

- De plantebaserede fødevarer kommer mere på banen. Hvis danske landmænd kan producere varer til det, og der er økonomi i det, så ser jeg absolut, at der et potentiale de kommende år, siger han.

Han peger på, at der kan være en økonomisk gevinst for de økologer, der vælger at omlægge produktionen til plantebaseret protein.

- Når vi taler om afgrøder, der direkte kan bruges til menneskeføde, så taler vi om højværdiafgrøder. Og det kan der for landmændene kan være en meget fornuftig økonomi i, siger Peter Byrial Dalsgaard.