LIVE

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald i Silkeborg

TV MIDTVEST følger situationen.

0:26
Flere patruljer og en ambulance er til stede på adressen, hvor politiet også har afspærret et område.

Midt- og Vestjyllands Politi er lige nu til stede på Gudenåvej i Silkeborg, hvor en person er fundet død søndag formiddag.

Her er man ved at undersøge dødsfaldet, der betegnes mistænkeligt, oplyser politiets vagtchef Jeppe Holgersen.

De pårørende til den afdøde er underrettet. Politiet understreger, at der ikke er grund til bekymring for borgere i området.

TV MIDTVEST opdaterer løbende.

I dag kl. 15:20

Ingen oplysninger om alder fra politiet

Politiet har endnu ikke oplyst alder på den afdøde person.

Men ifølge TV MIDTVESTs oplysninger er der tale om en ældre mand fra lokalområdet.

Vagtchef Jeppe Holgersen har fortalt til TV MIDTVEST, at de pårørende til den afdøde er underrettet.

I dag kl. 13:31

Politiet hører gerne fra vidner

Politiet vil meget gerne høre fra personer, der kan have set eller hørt noget, som måske kan have relation til dødsfaldet.

De kan både kontaktes fysisk på stedet i Silkeborg eller på telefon 114.

I dag kl. 13:23

En forskrækkelse

TV MIDTVEST har talt med den kvinde, der fandt den afdøde mand, og derefter ringede efter hjælp.

Hun var på vej i sin garage, da hun opdagede manden liggende på parkeringspladsen.

Hun fortæller, at det var noget af en forskrækkelse.

I dag kl. 13:14

Opdatering fra stedet

TV MIDTVESTs reporter Tina Bangsgaard fortæller, at en mand er fundet død, og poltiet nu er ved at undersøge de nærmere omstændigheder, de stadig mener er mistænkelige. 

Vidner, vores reporter har talt med, fortæller, at manden blev fundet på parkeringspladsen i umiddelbar nærhed af en bil. Det har politiet ikke bekræftet. 

1:00
I dag kl. 12:47

Ingen åbenlys dødsårsag

Politiets vagtchef Jeppe Holgersen fortæller, at det blandt andet er fordi, at dødsårsagen ikke synes åbenlys, at man regner det som et mistænkeligt dødsfald.

Der er også omstændigheder omkring fundet af den nu afdøde mand, der gør, at politiet undersøger i flere retninger lige nu.

De pårørende er underrettet.

I dag kl. 12:33

Person er fundet død

Politiet skriver på X, at en person er fundet død:

"Vi arbejder fortsat på Gudenåvej i Silkeborg, hvor vi har fundet en død person. Omstændighederne omkring dødsfaldet er pt. uklare, og vi arbejder derfor på stedet med hunde og teknikere. Vi vil være til stede i området det meste af eftermiddagen."

I dag kl. 12:26

Flere biler ankommer

Der ankommer stadig flere biler fra politiet til adressen, hvor man er i gang med at undersøge det mistænkelige forhold.

INCOMING 221224 2904 tiba
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST
I dag kl. 12:20

Seniorbofællesskab

Bygningen ved siden af parkeringspladsen, hvor politiet arbejder, er et seniorbofællesskab.

Netop nu skal der være fællesspisning, oplyser flere af beboerne, som beskriver det som et chok at se så stor en aktion udenfor deres hjem.

Flere politibetjente har løbende været inde i ejendommen.

I dag kl. 12:17

Interesse for sagen

Flere personer viser interesse for politiets arbejde og flere spørger også os og andre fremmødte fra pressen, hvad der foregår.

Det er dog fortsat småt med informationer.

Politiet har endnu ikke meldt noget officielt ud, men fortæller fortsat, at man indtil videre arbejder med, at man har med et "mistænkeligt forhold" at gøre.

Politiet understreger, at der ikke er fare for borgere i området.

I dag kl. 12:14

Politihund er her også

En kriminaltekniker iført DNA-dragt er nu i gang med at undersøge stedet. Han har også en hund med sig.

INCOMING 221224 2903 tiba
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST