Mads Langer fraråder andre at blive berømte
I øjeblikket er Mads Langer fra Skive aktuel som den ene halvdel af dommerduoen i TV 2-programmet Piano, og i den anledning fortæller han om nogle af de vigtigste ting, han har lært på sin vej.
Det er blandt andet, at han ikke er begejstret for, at mange unge drømmer om at blive influencere eller youtubere – i hvert fald ikke, hvis drømmen kun består i, at man gerne vil være kendt og have mange følgere.