Lynnedslag kortslutter relæ: Togtrafik mellem Skjern og Herning aflyst
Al togtrafik mellem Skjern og Herning er indstillet på grund af et lynnedslag i et relæ ved Troldhede. Det oplyser Banedanmark.
Opdateret klokken 13:
Nattens voldsomme vejr med torden og lyn har torsdag sat stop for al for togtrafik mellem Skjern og Herning.
Det oplyser Banedanmark.
Lige nu er der indsat togbusser på strækningen, ligesom bilister vil kunne opleve at blive mødt af lukkede jernbaneovergange, fordi mekanikken simpelthen er sat ud af drift efter et lynnedslag i et relæ ved Troldhede.
Banedanmark arbejder på højtryk på at få udbedret skaderne, men lige nu forventer de tidligst at kunne åbne for trafik på strækningen klokken 14. Rejsende må derfor væbne sig med tålmodighed lidt endnu.
Så snart teknikken er oppe at køre igen, så vil Banedanmark køre såkaldt skridtgang, hvor toge med lav fart og med varselssignal kører på strækningen og dermed sikrer, at alle lyssignaler og bomme virker efter hensigten. Først derefter vil strækningen kunne åbnes igen.
Følg udviklingen her: