Massiv regn over landsdelen - så længe fortsætter det

Frem med paraplyen - det bliver vådt!

Det bliver en ganske våd fredag. 

Hvis ikke det allerede regner hos dig, så kommer det nok til det. 

Over det meste af landet lægger sig nemlig en massiv regnskylle, og regnen har allerede i nat gjort sit indtog i Vestjylland og gjort morgenen ganske våd. 

Det skriver TV 2 Vejret. 

Prognose fredag morgen. Udbredt regnvejr i det meste af landet.
Prognose fredag morgen. Udbredt regnvejr i det meste af landet.
Foto: TV 2 Vejret
Prognose fredag middag. Regnvejr i hele landet.
Foto: TV 2 Vejret

Regnen forventes dog at trække nord og østpå - så medmindre du skal den vej, er der chance for også at kunne pakke paraplyen ned senere i dag. 

Hen på eftermiddagen forventer meteorologerne fra TV 2 Vejret nemlig, at vejret vil klare op. Først i Vestjylland, og lidt senere længere østpå. 

Prognose fredag eftermiddag. En opklaring breder sig ind over landet med tørvejr og efterhånden nogen sol.
Prognose fredag eftermiddag. En opklaring breder sig ind over landet med tørvejr og efterhånden nogen sol.
Foto: TV 2 Vejret

Når regnen er ovre bliver det endda muligt at se en smule sol fredag.

Den titter frem ved middagstid i Lemvig, og indfinder sig lidt senere andre steder i Vestjylland. 

I Midtjylland kan man, ifølge TV 2 Vejret, forvente at se en smule til solen efter klokken 14. 

Prognose fredag aften. Tørvejr og solskin til langt de fleste.
Prognose fredag aften. Tørvejr og solskin til langt de fleste.
Foto: TV2 Vejret

Dog er aftenen fortsat temmelig blæsende med op til en hård vind fra vest.

Men når først fredag er ovre kan midt- og vestjyderne se frem til en nogenlunde tør weekend med temperaturer mellem 15 og 19 grader de fleste steder.