Mette og Erik mistede et barn: Det hjalp at tale med andre i samme situation

Den 19. oktober 2018 vil altid være særlig for Mette og Erik Aaes, der bor i Nørre Søby ved Skive. Den dag blev de forældre til tvillingerne Ellen og Anton, der kom til verden på sygehuset i Viborg.

Men alt var ikke helt, som det skulle være. Kort tid efter fødslen blev den lille pige flyttet til Aarhus Universiteteshospital i Skejby sammen med sin far. De nybagte forældre stod nu i deres livs værste mareridt.

Ellen var født med en aggressiv infektion i kroppen, og der var ikke mere at gøre for hende.

- Det var os, der tog beslutningen, men lægerne sagde, at der ikke var noget liv – at hun var hjernedød. Der var jo ingen grund til at skulle holde hende i live på nogen måde, hverken for hendes eller vores skyld, siger Mette Aaes.

Derfor besluttede forældrene, at respiratoren, der holdt deres datter i live, skulle slukkes.

- Vi lå i en hospitalsseng alle tre, mens det der plasticrør blev trukket ud. Det var sgu hårdt, siger Erik Aaes.

Kom med i sorggruppe

Da forældrene havde taget afsked med deres datter i Skejby, gik turen tilbage til Viborg, hvor sønnen Anton i mellemtiden var blevet passet af nær familie. Allerede her blev parret præsenteret for forslaget om at være med i en sorggruppe, hvor de kunne mødes og tale med andre par, der stod i samme situation som dem selv.

De takkede ja til tilbuddet og begyndte efter nytår i sorggruppen.

- Det kan lyde lidt underligt, men det var faktisk meget rart. Vi var ret ærlige allesammen fra start, og det gjorde, at der var en vis tryghed. Så man åbnede op, og vi kunne tale om tingene. Og man lod hinanden have ordet uden at afbryde. Der var ro, fortæller Mette Aaes.

Sorggruppe er et nyt tilbud i landsdelen

Sorggruppen, som Mette og Erik Aaes kom i, er et tiltag, der blev sat i værk i august sidste år. Det henvender sig til par, der har mistet et barn fra uge 14 i graviditeten og helt op til en uge efter fødslen.

Hidtil har der kun været sorggrupper for par, der har været tilknyttet fødeafdelingen i Skejby, men nu kan par i Viborg, Herning, Holstebro, Horsens og Randers også blive sat sammen med ligesindede.

- Det er vigtigt, fordi de får nogen at dele deres oplevelser med, som kan rumme det. Nogen de kan spejle sig i, som har været i samme situation. Det hjælper dem til, at de ikke føler sig så alene og at de dermed kommer videre i deres sorgproces, fortæller Janni Ammitzbøll, der er jordemoder og sorggruppeleder på Regionshospitalet Viborg.

Indtil videre har seks hold med cirka 24 deltagere været igennem. Parrene mødes fem gange, hvor de laver øvelser og får tid til at fortælle deres historier. Sorggruppeleder Janni Ammitzbøll betegner initiativet som en succes.

- Det har været en stor succes. Jeg kan mærke, at parrene er rigtig glade for at komme i sorggrupperne, og det hjælper dem i deres sorgproces videre frem, siger hun og fortsætter:

- Vi har fået tilbagemeldinger om, at det er nemmere at leve med sorgen. Den går jo ikke over, fordi man har gået i en sorggruppe, men det er nemmere at leve med den, når man har hørt fra andre, der har været i det samme. Man har kunnet dele tingene, og på den måde bedre forstå sig selv.

- Det er blevet betydeligt lettere

Erik og Mette Aaes kom i gruppe med to andre par, der ligesom dem selv havde ventet tvillinger, men endte med at miste det ene barn.

- Fordi det var tvillinger, vi alle havde ventet, så har vi mistet én, men vi har også stadig fået én. Så det er både glæde og sorg, som vi alle har gået og balanceret lidt mellem. Nogle gange kunne det virke helt forkert, at man kunne grine, smile og have det sjovt, men det er jo ganske okay. Den accept har vi været gode til at give hinanden, siger Mette Aaes.

De er helt enige om, at mødet med andre i sorggruppen har hjulpet dem med at håndtere og acceptere nogle af de svære følelser.

- Vi har fundet ud af, at det er okay at hoppe fra at være rigtig glad til at være rigtig ked af det, siger Erik Aaes, der bliver suppleret af Mette:

- Og vi har fundet ud af, at når man har nogle tanker omkring nogle ting, så er de okay at have. Dem har de andre også haft. Det er ikke sådan, at man skal føle, at det kun er en selv, der er underlig efter det her.

Tiden i sorggruppen er nu ovre for parret fra Nørre Søby, der bestemt ikke fortryder, at de gav det en chance.

- Det er betydeligt nemmere at snakke om, og det hjælper hver eneste gang, man snakker om det, siger Erik Aaes og fortsætter:

- Man kan ikke stå alene med det her. Du kan tage til psykolog – det gør vi også, men der er meget stor chance for, at hun ikke har prøvet det samme. Men det har de mennesker i sorggruppen.