Midt- og vestjyske fødevarer skal på flere borde

Et nyt projekt skal undersøge potentialet i at brande fødevarer med deres ophavsegn. Syv midt- og vestjyske kommuner er med i projektet.

mad

Vi har allerede Læsø-salt og lam fra Vadehavet, men potentialet er langt større. Derfor vil et nyt projekt med navnet ProvenanceDK forsøge at danne grundlag for, at Danmark kan producere flere varer, som har en geografisk eller historisk baggrund. Her i blandt fødevarer med midt- og vestjysk baggrund.

Projektet skal udvikle forretningsmodeller for produkter og iværksætte samarbejde mellem kommuner, virksomheder og producenter med henblik på at udvikle specifikke produkter på området. 

13 millioner kroner i støtte

Èn af partnerne i projektet er Business Region Midtvest, hvilket er et samarbejde mellem Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer kommuner.

- Udviklingen af højkvalitetsprodukter kan både give en merindkomst for landets fødevareproducenter og skabe regionale arbejdspladser. Projektet handler om at tilpasse produktionen til lokale vilkår. Både hvad angår produktionsvilkår og miljø, siger Chris Kjeldsen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet og leder af projektet.

Innovationsfonden har netop valgt at støtte projektet med 13 millioner kroner.