Regeringen lægger op til mere nærpoliti: Sådan gik det til, da landbetjenten forsvandt

Det er lige godt tre år siden, at landbetjente og nærpolitistationer flere steder i landsdelen forsvandt. Den 1. oktober 2017 blev fem landbetjente og tre nærpolitistationer nedlagt som en del af en større omlægning af Midt- og Vestjyllands Politi.

Ét af de steder, hvor nærpolitistationen måtte dreje nøgle om, var i Brande, hvor den lokale betjent Lars Lyhne måtte finde sig i at blive overflyttet efter 29 års tro tjeneste i byen. Måneder forinden havde den mangeårige nærbetjent ellers gjort det meget klart over for TV MIDTVEST, hvad han mente om udsigten til at forlade Brande.

- Jeg vil gå så vidt som at sige, at jeg ikke kan undvære Brande, og Brande kan ikke undvære mig, lød det i den forbindelse fra Lars Lyhne.

Færre politistationer landet over

I 2007 blev 54 politikredse i Danmark slået sammen til 12, og siden da er 80 lokal- og landpolitistationer over hele landet blevet nedlagt. En del af det skete blandt andet, da Midt- og Vestjyllands Politi i januar 2017 offentliggjorde en helt ny virkelighed for landsdelens nærpoliti-enheder og landbetjente.

Politiet ønskede at sløjfe landbetjente i Hurup, Vildbjerg, Videbæk, Them og Tarm og samtidig nedlægge nærpolitistationerne i Brande, Struer og Bjerringbro.

Det betød, at der fremover kun ville være nærpolitistationer i Nykøbing, Lemvig, Skjern og Ikast, imens landbetjenten i Nørre Snede blev den eneste landbetjent, der fik lov til at forblive på posten.

- Her kalder vi det en ompriotering, og det handler jo lidt om, at den kriminalitetsudvikling, der er, kræver nogle andre kompetencer hos politifolkene. Der er vi nødt til at se på, hvis vi skal kunne opklare de sager i fremtiden, så skal vi have nogle flere eksperter, fortalte chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi Claus Hilborg dengang til TV MIDTVEST.

Kriminaliteten flytter sig

Grundlaget for beslutningen skulle findes i, at politikredsen gennem længere tid havde oplevet, hvordan både antallet af indbrud og ungdomskriminalitet var faldet, imens svindel og bedrageri på internettet var steget.

- Kriminaliteten flytter sig, alt efter hvor pengene er. Nu er der måske mindre at hente ved at begå et indbrud, og så er der mere at hente ved sidde foran computeren at hacke sig ind i et eller andet system og få en virksomhed til at udbetale nogle penge, fortalte chefpolitiinspektøren i den forbindelse.

Nærpoliti skal virke forebyggende

Det var dog bestemt ikke alle, der var helt tilfredse med omlægningen af Midt- og Vestjyllands Politi. I Brande var flere borgere i 2017 gået sammen om en underskriftsindsamling, der forlangte, at den nære politistation fik lov til at overleve.

- Det er jo meningen, at nærpoliti skal virke forebyggende, så der ikke bliver så mange sager, og det må da være en fordel for samfundet. Samtidig læser man jo i aviserne, at der på Christiansborg bliver talt om, at politiet skal være mere synligt, og så nedlægger man nærpolitiet. Jeg synes ikke, det harmonerer, fortalte Preben Christensen, der på daværende tidspunkt var viceborgmester i Ikast-Brande Kommune.

20 nye nærpolitistationer vender tilbage

Den socialdemokratiske regering har mandag præsenteret et nyt politiudspil, som ønsker at vende udviklingen omkring nærpolitistationer. Udspillet går blandt andet ud på at oprette 20 nye nærpolitistationer, hvor ti af dem skal ligge i Vestdanmark.

- De seneste 20 år har svaret været mere centralisering. Vi vil gå en anden vej. Vi vil have mere nærhed, flere betjente, og vi vil sætte hårdere ind over for den komplekse, økonomiske og organiserede kriminalitet, lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Hvor nærpolitistationerne præcist skal placeres er endnu ikke meldt ud, men justitsministeren fortæller, at de skal placeres i fysiske bygninger og skal have åbningstid minimum 15 timer om ugen. Desuden skal fem betjente tilknyttes hver station.

Udspillet skal nu forhandles med Folketingets partier, før det kan blive til virkelighed.