Regeringen præsenterer ny reform af ungdoms- og professionsuddannelserne
Tirsdag formiddag klokken 10.00 præsenterer regeringen sin nye reform for, hvordan ungdomsuddannelser, professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal være bygget op i fremtiden.
Det er økonomiminister Stephanie Lose (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der præsenterer udspillet.
TV MIDTVEST samler reaktioner på reformen i livebloggen her.
Liveblog slut for i dag
Vi lukker livebloggen for i dag.
Regeringen er nu kommet med et udspil til en kommende uddannelsesreform, der efter planen skal indføres i 2030.
Den indebærer blandt andet en ny EPX-uddannelsen og lukning af HF og 10. klasse.
Tak fordi I læste med.
Lærerforening: Forkert at lukke 10. klasse
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig med regeringen i, at der er behov for at skabe attraktive ungdomsuddannelser ud over det traditionelle gymnasium, men ser visse problemer i udspillet:
- Jeg er imod, at regeringen vil lukke de kommunale 10. klasser, for de løser deres opgave godt. Nu vil vi selvfølgelig gå konstruktivt ind for at påvirke det politiske arbejde med den nye EPX-uddannelse, som ministeren har præsenteret skelettet til i dag,” siger han
/ritzau/
Ændrer ikke 7-trinsskala
Regeringen har tirsdag præsenteret et stort udspil til en uddannelsesreform, men der kigges i den forbindelse ikke på den ellers udskældte 7-trinsskala.
- Jeg kan godt se udfordringerne ved den eksisterende skala. Der er rettet en relevant kritik af den, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde i Trekroner i Roskilde.
- Der er mange, der gerne vil ændre det, men ingen ved, hvad det skal ændres til. Det ligger ikke øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden, siger han.
/ritzau/
6320 unge ville ikke gå på gymnasiet med nyt krav
Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet en analyse, der viser, at 6.320 af de unge, der begyndte i august 2023 vil blive udelukket fra gymnasiet.
Det svarer til 15 pct. af alle de unge, der begyndte. Kravet på 6 vil udelukke flest fra hhx, hvor 21 pct. vil blive udelukket, på stx vil 13 pct. af eleverne blive udelukket.
Det kan få "uoverskueligt konsekvenser" at afskaffe 10. klasse
Dansk Erhverv hilser regeringens to reformudspil velkommen. Men at nedlægge 10. klasse kan få "uoverskuelige konsekvenser", mener Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.
- Den spiller en vigtig rolle i det samlede uddannelsessystem med at afklare og ruste mange – også udfordrede – unge til uddannelse efter 9. klasse, siger hun til TV 2.
- Disse unge forsvinder ikke, bare fordi man nedlægger 10. klasse. De vil stadig have brug for et tilbud, som forbereder dem til en uddannelse, herunder til epx, siger hun.
Direktør er fortrøstningsfuld
Selvom Jakob Høg, der er direktør for Uddannelses Center Ringkøbing Skjern, godt kan se værdien i at tage et år i 10. klasse, er han også fortrøstningsfuld, når det gælder den nye EPX.
Elever fra 10. klasse: - Det er dårligt:
Leonora Jensen og Bianca Jeppesen går i 10. klasse i Skjern, og de mener, det er en dårlig idé, at regeringen vil nedlægge 10. klasserne rundt i landet.
10. klasses-elev: - Træls, hvis det ikke er en mulighed
Dynes Abildtrup er en af de mange unge, der har valgt at tage en 10. klasse. Lige nu går han på en 10. klasse i Skjern.
Han mener, det er en dårlig idé at sløjfe 10. klasserne, som regeringen lægger op til i deres nye uddannelsesreform.
- Hvis man har brug for et år til at se situationen an og lige forbedre sig, så er det træls, hvis det ikke er en mulighed.
Han valgte selv at tage en 10. klasse, fordi han ville forbedre sit faglige niveau, og fordi han ikke helt vidste, hvad han ellers skulle.
- Det kan betyde, at der kommer mange ind til en uddannelse, som de ikke ved, om de virkelig vil.
Få et overblik over reformerne
Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret to reformudspil på uddannelsesområdet.
Få et overblik lavet af Ritzau her over de vigtigste punkter i de to reformer.
Leder af 10. klasse: - Intentionerne er gode
Regeringen vil lukke alle 10. klasser i landet - dog med undtagelse af efterskolerne, og det kommer blandt andet til at gå ud over 10. Klasse Center Skive, hvor Anja Østergaard Jensen er leder.
Hun ser både fordele og ulemper ved den nye reform.
- De unge kommer til at savne et år, hvor de kan tænke over, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil på. Der ligger en stor opgave på grundskolerne fremover, siger Anja Østergaard Jensen.
- Men hvis det lykkes med intentionerne om den nye ETX, tænker jeg, at det kan blive godt, men der skal være et stort samarbejde om at løfte den ny EPX, og her skal erfaringerne fra 10. klasserne inddrages, uddyber hun.