Så sjældent skyder og dræber politiet
Det sker enormt sjældent, at politiet gør brug af deres tjenestevåben, hvor det er med døden til følge.
Siden TV MIDTVEST startede i 1989 har politiet skudt to personer, som senere er afgået ved døden, her i Midt- og Vestjylland. Derudover har politiet skudt én person, som overlevede.
Sidste weekend blev en mand skudt Holstebro centrum. Han døde efterfølgende. Sidst politiet affyrede skud mod et menneske var tilbage til 2007.
Sagerne overgår til DUP, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der behandler og efterforsker episoder, hvor politiet har udført opgaver, der kan eller skal retsforfølges.
Og det er enormt sjældent, slår Niels Raasted fast.
- Vi har cirka 15 sager om året, hvor borgere kommer alvorligt til skade. Det indebærer enten dødsfald, eller hvis en borger får varige mén. Det er sager, som vi prioriterer højt og tager meget alvorligt, fortæller efterforskningschefen for DUP.
Det seneste tilfælde, hvor politiets skud førte til drab var i 2001.
Få overblikket over, hvornår og hvad der skete de forhenværende gange politiet løsnede skud:
2001: Skud og drab på gidseltager i Brande
Politiet i Herning skød og dræbte i oktober 2001 en mand, der havde taget en ansat i Midtbank i Brande som gidsel.
Skuddet blev affyret fra kort afstand, mens den bevæbnede gidseltager holdt en jagtkniv mod struben på en 41-årig kvindelig ansat i banken, skriver BT tilbage i 2001.
Politiet oplyste dengang, at gidseltageren døde som følge af et skud gennem hovedet.
Lidt over en time efter skuddet konstaterede lægerne på Herning Centralsygehus, at gidseltageren var død, skriver BT dengang.
Bent Isager-Nielsen, der er tidligere politiinspektør og efterforskningschef samt forhenværende drabschef og leder af Rejseholdet, understreger, hvor sjældent episoder ender som overstående.
- Heldigvis er det så utroligt sjældent, at politiet skyder mod en mand, og endnu sjældnere han afgår døden, siger Bent Isager-Nielsen.
Han forklarer yderligere, at når politiet trækker våben og afgiver skud, skal der være opfyldt flere krav.
- Det, man generelt kan sige, er, at det at skyde ligger så højt på magtbarometeret, at inden, man kommer dertil, er alle mulige andre ting taget i brug, fortæller han.
Og uddyber:
- Vi er oppe i det helt ultimative, det er nærmest printet ind fra fødslen og i hvert fald fra første dag på politiskolen. Derfor er der også strenge krav, inden du må trække pistolen. Der skal være tale om et påbegyndt eller overhængende livsfarligt angreb, forklarer Bent Isager-Nielsen.
2007/2008: Tre skud fra politiet mod voldelig mand, der førte til dømt betjent
Siden 1930 er danske politibetjente kun i to tilfælde fundet skyldige i at have brugt tjenestevåben i strid med reglerne.
Én af de gange var i Hanstholm i 2007, hvor en politimand affyrede tre skud mod en 19-årig mand, der havde været i karambolage med sin far.
Episoden drejede sig om den dengang 19-årige Dan Carstensen, der kom i slagsmål med sin far på Hanstholm Centeret. Han fortsatte med at slå på sin far, selvom han blev lagt på falckreddernes båre.
Overfaldet stoppede først efter, den dengang 49-årig betjent trak sit våben og skød Dan Carstensen tre gange. Den 19-årige blev ramt af to skud i benet og et i skulderen, så han efterfølgende lå i koma i flere uger.
Betjenten blev sigtet og dømt for vold af særlig farlig karakter, men betjenten slap for straf, fordi domsmandsretten mente , at der var 'undskyldelige omstændigheder', skriver Ekstrabladet i 2008.
Dan Carstensen blev også dømt for vold mod sin far og fik 60 dages fængsel - hvoraf 40 af dem var betinget.
2023: Mand med køkkenkniv blev skudt i Holstebro centrum
Det er stadig uklart, hvad der helt præcist skete, da politiet skød en 32-årig mand i centrum af Holstebro.
Politiet blev tilkaldt til området lørdag den 28. oktober om eftermiddagen, efter anmeldelser om en mand der opførte sig voldsomt.
Vidner fortæller til TV MIDTVEST, at de oplevede en mand være truende og komme løbende med en køkkenkniv efter tilsyneladende tilfældige personer på gaden.
I forbindelse med anholdelsen skød politiet manden, og han blev efter episoden fløjet til hospitalet i Skejby med en akutlægehelikopter, hvor han senere afgik ved døden.
Efterforskningschefen for DUP fortæller, at sager som denne typisk tager to-tre måneder at undersøge til bunds. Herefter overgår den til statsadvokaten.
- Statsadvokatens opgave er at finde ud af, om der er grund til en straffesag, eller om gerningen fra politiet har været inden for lovens rammer af betjentes brug af skydevåben, fortæller Niels Raasted.
TV MIDTVEST er kommet i besiddelse af to videoer, der viser sekunderne før skuddet. TV MIDTVEST har præsenteret videoen for tidligere drabschef og vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Jens Møller. Han understreger, at hans vurdering er baseret udelukkende på det korte videoklip, og derfor er det svært for ham at give det fulde billede.
- Jeg kan ikke bedømme, hvad der er gået forud, og om man kunne have pacificeret manden tidligere, men ud fra de her tre sekunder, vi ser, vurderer jeg, at det er fuldstændig i overensstemmelse med gældende regler. Man kan ikke bare som politi trække sig fra en borger, som går rundt med en kniv, for så er andre borgere jo pludselig i risiko for at blive udsat for angreb, fortæller han.
Kunne betjenten ikke have skudt et sted, hvor det ikke var endt med dødelig udgang?
- Det er dybt tragisk for både personen, hans pårørende og for betjenten. I forhold til at pacificere ham i sådan en situation er man nødt til at sigte på kroppen. Man kan ikke sigte på benene, for så har det ikke den der præventive virkning, lyder det fra Jens Møller.
Kunne han ikke have flyttet sig væk fra manden?
- Det er jo altid en overvejelse, om man kunne have brugt en anden afvæbningsform, men som jeg ser situationen, har man pistolen fremme, fordi det er en knivbevæbnet mand, som er i gang med et direkte angreb imod politiet, lyder det fra Jens Møller.