Skal du på festival næste år? Så find guldkortet frem

Flere festivaler hæver priserne efter et godt festivalsår.

Bork Festival 2023
Bork Festival 2023
Foto: Tobias Malte Kristensen, TV MIDTVEST

Selvom der er længe til næste festivalsæsonen, så er billetsalget allerede godt i gang hos mange af de midt- og vestjyske festivaler. 

Og man skal måske overveje at sikre en billet allerede nu.

I hvert fald går det godt for landsdelens festivaler, hvor en stor del sidste år kunne melde alt udsolgt.

Det kan også være en af grundene til, at du i år skal have lidt flere penge op af lommen, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at nyde en masse musik til sommer.

Festivalbilletterne har nemlig mange steder fået et nøk op i pris, blandt andet på Bork Festival hvor prisen er gået fra 1250 kroner til 1425 kroner.

- Generelt bliver det dyrere og dyrere at afholde festival, og gæsterne ønsker mere og mere musik fra en højere liga, forklarer markedstingsansvarlig for Bork Festival, Arne Enggaard Poulsen, om prisstigningen.

Tror ikke det skræmmer gæsterne væk

Også hos Haze Over Haarum er der mærkbar prisstigning. Sidste år startede billetprisen 950 kroner, mens den i år starter på 1250 kroner, skriver Lemvig Folkeblad.

Billetterne er altså næsten blevet en tredjedel dyrere.

Formanden for Haze Over Haarum, Hanne Noermark.
Formanden for Haze Over Haarum, Hanne Noermark.
Foto: Mette Sonne Rohde, TV MIDTVEST

- Mange af vores udgifter til at afholde festival er steget. Blandt andet er vores budget til musik steget med 35 procent på to år, lige som vores udgifter til emballage er steget med 200 procent de senere år efter det ikke længere er tilladt at bruge engangskrus og bestik af plastik, udtaler formanden for Haze Over Haarum, Hanne Noermark, til Lemvig Folkeblad.

På Bork Festival er de ikke specielt nervøse for at prisstigningerne vil kunne mærkes på billetsalget.

- Det er jo for at leve op til gæsternes krav og ønsker. Vi vil hellere opprioritere festivals oplevelsen end at gøre billetterne billigere, siger Arne Enggaard Poulsen, markedstingsansvarlig for Bork Festival.

Se herunder, hvordan det gik, da Haze over Haarum nåede sin lidt mudret afslutning i 2024. 

2:30
Campingvogne i mudder og glade arrangører på Haze-festivalen.