Unge frygter for skoler: Trygler regeringen om penge, så gymnasier i udkantsdanmark kan overleve
22 elevrådsforpersoner har sendt et åbent brev til regeringen og skriver blandt andet, at politikerne ikke kan være bekendt ikke at forlænge tilskuddet til skoler i landdistrikterne.
Færre linjefag, dårligere klasselokaler eller en studietur, som må sløjfes.
Det er nogle af de konsekvenser, som gymnasielever fra Struer, Ringkøbing, Bjerringbro, Thisted, Mors, Ikast-Brande og Tarm frygter, når tilskuddet til udkanstgymnasierne på 0,5 mio. kroner til hvert gymnasium udløber, når året er slut.
Noget, der vil få store og negative konsekvenser for en skole som Lemvig Gymnasium, påpeger elevrådsforperson, Jonas Hummel.
En bøn til politikerne: Red vores gymnasium
Han er én af de 22 repræsentanter fra udkantsgymnasierne, som har skrevet under på et åbent brev til regeringen.
En bøn om at holde hånden under de små gymnasier i de mindre byer.
- Netop i disse dage forhandler I med Folketingets partier om vores gymnasiers fremtid. I jeres finanslovsudspil lægger I op til at fjerne en halv million fra hvert af de 32 udkantsgymnasier. Det vil have konsekvenser for os ude på skolerne, står der blandt andet i brevet, som er bragt i Jyllands Posten.
Siden 2019 har udvalgte gymnasier nemlig modtaget et ekstra tilskud. Tilskuddet skulle støtte de pressede gymnasier, indtil der blev fundet en mere permanent løsning.
Langt til skole og dårligere forhold
Men det tilskud står nu til at løbe ud - uden erstatning.
Og det får gymnasieeleverne til at råbe op.
- Vi burde jo være lige så godt stillet som dem inde i Holstebro. Det kan ikke passe, at postnummeret skal betyde, at vi får en dårligere uddannelse, argumenterer Jonas Hummel.
Han bor til dagligt i Thyborøn og ville få rigtig langt til skole, hvis ikke Lemvig Gymnasium stod længere.
- Et lille gymnasium i et landdistrikt kan noget helt særligt, så det skal vi værne om, påpeger han.
I Lemvig vil et manglende tilskud betyde, at mindre linjer måske skal lukke, argumenterer elevrådsforpersonen.
Han peger på gymnasiets fysik-linje, som har fysikfaget på A-niveau.
- Det er en nichelinje, som få vælger, og den kan være sværere at opretholde, hvis tilskuddet ryger. En halv million er jo omkring en lærerløn, og kommer det til at betyde, at vi mister en lærer, så tror jeg, det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og gøre det sværere at holde fast i de linjer, som få elever vælger, siger Jonas Hummel.
Ikke desto mindre er de mere særlige linjer vigtige for en skole i et landdistrikt, mener han.
- Vi skal jo blive ved med være attraktive for at tiltrække nye elever, og er der fag, man skal bruge til en bestemt videregående uddannelse, man ikke kan få i Lemvig, så er man nødt til at tage til Holstebro, og så mister vi endnu flere elever, siger Jonas Hummel.
Går ud over trivsel
Elevrådsforpersonen på Ikast Gymnasium står også som afsender af brevet til regeringen.
Selvom der er gode busforbindelser til gymnasier i Herning eller Silkeborg, mener hun, at det er vigtigt at holde de studerende i Ikast.
- Der bor rigtig mange mennesker i Ikast og omegn, og hvis de alle sammen skal til at tage til Herning, så vil det skabe problemer. Hvis man skal bruge mange timer på transport, er der andet, man må vælge fra. Man engagerer sig måske mindre i det sociale på sin skole eller dropper fritidsarbejde eller sport, siger Alberte Nielsen fra Ikast Gymnasium.
Her vil et manglende tilskud betyde, at sociale arrangementer på tværs af skolen og de tre uddannelser, STX, HF og IB (International Baccalaureate Diploma), mister opbakning.
- Det betyder meget for trivslen, at man kender hinanden, og det vil også gå ud over elevernes engagement i det faglige fællesskab, hvis det gode studiemiljø bliver nedprioriteret, mener Alberte Nielsen.
I færd med forhandlinger lige nu
Håbet med det åbne brev i Jyllands Posten er at få politikerne til at holde fast i tilskuddet.
- De kender ikke den geografi, som er her og den udfordring, planerne vil give her i landdistrikterne, siger Jonas Hummel fra Lemvig Gymnasium.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Ritzau, at han er enig i, at "der skal være attraktive uddannelser i landdistrikter".
Han oplyser, at regeringen i øjeblikket er i gang med at forhandle næste års finanslov med partierne i Folketinget.
- Derfor er det begrænset, hvad jeg kan sige. Men uanset hvordan det ender med finansloven, kommer regeringen til at styrke uddannelserne i landdistrikter, skriver ministeren i et svar.
