Uvejr ramte landsdelen - sådan så det ud
Både regn og blæst satte lørdag sit præg på landsdelen. Vi følger op på hvordan det forløb, da den mest blæsende julidag i 26 år ramte landsdelen.
Ministers kastanjetræ blæst omkuld
Transportminister Thomas Danielsen, som bor i Holstebro, mærkede også blæsten på egen have.
Deres kastajne træ blev nemlig blæst omkuld lørdag aften, oplyser han til TV MIDTVEST.
- I hvert fald to drenge er glade for blæsevejret i aftes, skriver transportministeren i et opslag på Facebook.
Se sammenklippet af det udsædvanlige sommervejr
Tak for alle de mange billeder og videoer I har sendt ind.
Der har virkelig været noget kraft bag
Omkring klokken 22 lørdag aften væltede et stort stillads på Funder Skole.
- Det er noget af et monstrum der er væltet, siger vores reporter på stedet, Mathilde Due Brander.
- Man kan virkelig se, at der har været noget kraft bag.
Området er blevet spærret af, men søndag formiddag er der ingen mennesker der arbejder på stedet.
20 hollænder stod pludselig uden telt
Klokken 23.06 mistede en flok på 20 hollændere deres telte.
De var camperet på Dancamp i Hvide sande, da blæsten pludselig tog deres logi for natten, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- To af dem fløj helt væk, siger vagtchef Anders Olesen.
De uheldige hollændere fik højst sandsynligt alligevel et par timer på øjet.
Da campingpladsen gav dem lov at sove inde i deres bygning, lyder meldingen fra vagtchefen.
Fyrede fyrværkeri af under uvejr
Så ved man, at man bor i West Jylland, når naboen fyrer fyrværkeri af i den her storm.
Det skrev Mille fra Ulfborg, da hun sendte denne video, hvor man kan se fyrværkeri blevet sendt op i den blæsende nattehimmel.
Her gik det vildest for sig
Det var på strækningen fra Thorsminde og op til Hanstholm at de vildeste vindstød blev målt, oplyser DMI.
- Der har det været grænsende til stærk storm, siger vagthavende metrolog ved DMI Hans Peter Wandler.
Der har været tale om vindstød omkring 25-30 m/s, oplyser DMI.
- Det er ret voldsomt, det er jo ikke det, vi forventer på den her årstid, siger han.
En noget anderledes søndag
Efter gårsdagens ret voldsomme vejr, venter nu en søndag der tegner noget mere fredelig på vejrfronten. Vinden aftager stille og roligt og når vi frem til midt på eftermiddagen vil der blot blæse en let til frisk vind ind over Danmark fra sydvestlige retninger.
Bygerne slipper vi dog ikke af med, men de bliver ikke i nærheden af det vi oplevede i går.
Solen vil også kigge frem de fleste steder og så lander temperaturen et sted mellem 15 og 20 grader.
Det skriver DMI på deres hjemmeside.
Væltet stillads i Funder
Et større stillads er væltede på Funder Skole på grund af det kraftige blæsevejr skriver Presse-nyt.nu til TV MIDTVEST.
Billedet er modtaget klokken 22.09 lørdag.
Voldsomste juli-blæsevejr i 26 år
Grafikken viser vindstød, som er det mest ødelæggende ved vinden.
Når blæsevejr skal verificeres i styrke i forhold til hinanden bruger vi middelvind. Det er gennemsnitsvinden over 10 minutter.
Blåvandshuk målte 23,2 meter per sekund. Det er den kraftigste middelvind, der er målt i juli siden 1998.
Vindstød på 31.0 meter per sekund har vi ikke set i juli i over 30 år.
Politiet melder om flere væltede træer
Hos Midt- og Vestjyllands Politi har man fået anmeldelse om ni væltede træer på tværs af politikredsen.
Det skriver ritzau.
Dertil er et rækværk og et stillads væltet, og en varebil er, mens føreren befandt sig deri, blevet blæst i grøften som følge af den stærke vind.
Der er dog ingen personskader sket, oplyser vagtchef i kredsen Jan Nørrum til ritzau.