Vildt fund giver ny viden om 700 år gammel kendis

En detektorfører har fundet en 700 år gammel seglstampe i Vestjylland. 

Den tilhørte tilhørte ærkebiskop Esger Juul, der var den danske kirkes overhoved i begyndelsen af 1300-tallet. 

Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse. 

- Det er spændende, at arkæologien kan føje en ekstra brik til Esger Juuls liv. Vi kommer pludselig meget tæt på et menneske, som levede for 700 år siden og spillede en central rolle i Danmarkshistorien, siger Lisbeth Imer i pressemeddelelsen. Hun er seniorforsker på Nationalmuseet.

En seglstampe var datidens NemID eller underskrift. Når man havde sat sit seglaftryk, var en aftale underskrevet og juridisk gyldig, skriver Nationalmuseet. 

Seglstampen er fundet på Store Skindbjerg Mark i Dejbjerg sogn – mellem Ringkøbing og Skjern.

Ifølge nationalmuseet kan det tyde på, at Esger Juuls slægt oprindelig kom fra denne egn. I 1310 skænkede Esger Juul nemlig alt sit gods i Skast herred til kannikkerne i Ribe, og i 1312 tre gårde – også i Skast herred – til Ribe Domkirke.

- Denne del af Vestjylland er et område, hvor der i forvejen er ret stor aktivitet igennem flere historiske perioder, så det er da sjovt, hvis også Esger Juul kan knyttes hertil, Michelle Wølch Staffe i pressemeddelelsen. Hun er arkæolog og museumsinspektør ved Arkæologi Vestjylland. 

Tilhænger af Frans Assisi

Midt på Esger Juuls’ seglstampe ses den hellige Frans af Assisi, der er karakteristisk gengivet iført lang kofte og med hænderne strakt op. 

Det afslører ifølge nationalmuseet, at Esger Juul var fascineret af eller tilknyttet den katolske franciskanerorden, hvilket er helt ny viden, der ikke er beskrevet i de skriftlige kilder.

- Ofte er det små finurlige opdagelser som denne, der udgør én af mange bække små, som indimellem gør en stor å og betyder, at vi kan lægge endnu en brik i danmarkshistorien, siger Lisbeth Imer.

Generelt finder detektorførere jævnligt seglstamper, der indleveres som danefæ, men det er sjældent, de kan knyttes til ejermanden, eller at stemplerne kan identificeres ud fra de historiske dokumenter, der har overlevet tidens tand.

Det kan Esger Juuls seglstampe heller ikke – i hvert fald ikke i nogen danske dokumenter, og det skyldes, at de fleste historiske dokumenter er gået tabt, lyder det i pressemeddelelsen. 

- Når vi i dag forsøger at definere fortiden, er det vigtigt at huske på, at der endnu er mange huller, som vi mangler svar på. Heldigvis får vi hele tiden ny viden, som nu med Esger Juuls seglstampe. Måske kan den med tiden føre til en endnu større opdagelse, siger Lisbeth Imer.

Seglstampen har Esger Juul formentlig båret med en kæde rundt om halsen.