Kort: Se hvor fotovognene giver bøder
22.089 gange har Midt og Vestjyllands Politi sendt bøder ud i 2015. Klik her og se, hvor tæt de holder på dig, og hvor mange bøder de har givet i dit lokalområde.
De nye fotovogne bliver ofte kritiseret for at være pengemaskiner. Nu viser en aktindsigt, hvor de midt og vestjyske fotovogne har blitzet bilister de første ni måneder af 2015.
De fem mest indbringende strækninger har alle givet over en million kroner til statskassen. I toppen ligger Struer Landevej mellem Struer og Holstebro. Her har politiet skrevet bøder for knap 2,6 millioner kroner i årets første ni måneder.
Bøder for 31 mio. kr. i alt
Politiet har holdt 166 forskellige steder i landsdelen, og det har i alt givet 31 millioner kroner i bøder.
- Målet skal jo være at opnå en højere trafiksikkerhed, så man ikke bare holder der, hvor man plejer at holde med en fotovogn, men man laver altså en nøje undersøgelse, hvor er det at den høje fart giver anledning til de fleste ulykker, siger Torben Lund Kudst, der er afdelingsleder i FDM.
Kort over kontrollerne
Vi har lavet et kort, der viser, hvor fotovognene har lavet kontrol indtil videre. De røde prikker viser, hvor de har givet bøder for mere end en halv million kroner. De gule viser bøder mellem 100.000 og 499.000 kroner, mens de grønne prikker viser, hvor politiet har givet bøder det laveste beløb. Nemlig under 100.000 kroner.
Se hele kortet med politiets fotovogne og hvor mange penge, de har indbragt her:
Bemærk. Prikken viser ikke nødvendigvis fotovognens nøjagtige placering. Fotovognene kan have holdt flere forskellige steder på strækningerne.
Vi har været på Struer Landevej og spurgt en gruppe bilister om, hvad de siger til, at de kører på den strækning, hvor fotovognene holder mest.