Er patienterne i fare på travl akutafdeling? Her er lægernes syv eksempler på farlige situationer
Lægerne på akutafdelingen fremhæver syv eksempler overfor hospitalets ledelse, for at slå alarm. Men parterne er uenige om, hvorvidt presset på afdelingen er farligt for patienterne.
En patient kommer ind på akutafdelingen med smerter i brystet.
Men patientens udredning i akutmodtagelsen bliver forsinket, og dermed bliver behandlingen på Aarhus Universitetshospital også forsinket. Efterfølgende dør patienten.
Sådan beskriver en læge et patientforløb i ét ud af syv eksempler i en redegørelse, som speciallæger på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup har sendt til hospitalsledelsen.
TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i de syv eksempler.
Spørgsmålet er, om den forsinkede behandling har haft direkte betydning for at patienten i det ene eksempel senere døde. Det er dét spørgsmål, som er centrum for en uenighed mellem lægerne på akutmodtagelsen og ledelsen ved Regions Hospitalet Gødstrup.
Travlhed fører ikke direkte til dødsfald
Nogle af lægernes eksempler er rapporteret som en såkaldt UTH (utilsigtet hændelse), som analyseres af hospitalet til fremtidig læring.
Ovenstående eksempel er ikke indrapporteret som UTH og er derfor ikke analyseret.
Alligevel har gruppen af speciallæger og overlæger, med overlæge Anders Brøns Møllekær i spidsen, den seneste måned offentligt udtrykt bekymring for patienternes sikkerhed på akutmodtagelsen.
Syv eksempler på generelt problem
Lægerne mener, at de følgende syv eksempler er med til at dokumentere, at patientsikkerheden er truet.
- Det er ikke kun på grund af de her casehistorier, de er en meget lille del af det, for det handler egentlig om en generel betragtning af, at vi har så meget overbelægning og så massiv belastning på afdelingerne, siger Anders Jørgensen, som er overlæge på akutmodtagelsen i Gødstrup.
- Der er nogle specifikke sager her, som vi skal have en dialog om, men det overordnede problem er jo, at der er en belastning, der er for stor til, at vi kan håndtere det sikkert, slår han fast.
1. Ingen seng og ingen sygeplejerske i front
Det første eksempel beskriver et patientforløb, som er "betydeligt forsinket", fordi der mangler personale til at tage imod patienten.
UTH'en blev 24. januar 2023 behandlet af Akutafdelingen og Operation og Intensiv på Regionshospitalet Gødstrup samt Præhospitalet, som konkluderede, at sagens alvorlighed skulle betegnes som "moderat".
2. Dør efter forsinket behandling
I eksempel nummer to beskriver lægerne en patient med brystsmerter, hvis udredning bliver forsinket.
Patienten dør efter behandlingen, men sagen er ikke indrapporteret som en utilsigtet hændelse. Derfor kan det endnu ikke hverken be- eller afkræftes, at travlhed har haft betydning for dødsfaldet, står der i sagsopfølgningen.
3. Barns mavesmerter blev værre
Det tredje eksempel omhandler et barn, som kommer ind på akutmodtagelsen med akutte mavesmerter.
Barnets behandling med antibiotika bliver forsinket, og dermed øges "morbiditet og mortalitet" hos barnet, skriver speciallægerne.
Heller ikke denne sag er indberettet som en UTH, viser sagsbehandlingen.
4. Belastet venteværelse uden prioritering af patienter
I det fjerde eksempel beskriver en sekretær en uholdbar situation på afdelingen, hvor vedkommende gentagende gange forsøger at finde personale og plads på modtagestue til at modtage nye patienter. Der var heller ingen såkaldt 'Sygeplejerske I Front' til at vurdere, hvilke patienter, der skulle behandles først.
5. 30 minutter uden sundhedsfaglig vurdering
Eksempel nummer fem omhandler endnu en patient, som kommer ind i venteværelset med smerter i brystet.
På trods af gentagende henvendelser til sygeplejerskerne i modtagelsen må patienten vente. Der er for travlt på afdelingen og patienten ender med at vente på en sundhedsfaglig vurdering i 30 minutter.
Hændelsen blev indrapporteret som en UTH, og sagen behandlet lokalt i Akutafdelingen i september 2022, som betegner alvorligheden som "mild" og blandt andet skriver:
- UTH'en har medført allokering af ressourcer til SIF-funktionen (Sygeplejerske I Front) og skærpet opmærksomhed på assistance til venteværelset ved behov.
6. Kommer først ind efter gentagende henvendelser
En patient med kraftige smerter må også vente i det sjette eksempel, som lægerne redegør for.
I det tilfælde bringes patienten først ind efter gentagende henvendelser, selvom patienten ifølge lægerne "fremtræder klinisk dårlig".
Sagen er indberettet som UTH, som blandt andet beskriver, at Sygeplejersken I Front ikke har haft tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at kunne løse opgaven, og fortsætter:
- UTH'en er delt med ledelsen til fælles refleksion over rationel anvendelse af sygeplejerske ressourcerne i afdelingen, der aktuelt er sparsomme pga. rekrutteringsproblemer og generel sygeplejerskemangel. I refleksionen bør indgå en analyse af SIF opgaver og allokering af hjælp til opgaven.
7. Sygeplejerske har ikke tid til at tage patient ind
I det syvende og sidste eksempel, beskriver lægerne en situation, hvor sekretæren gentagende gange henvender sig til modtagelsen, for at få flere patienter ind.
Men grundet travlhed er der ingen sygeplejersker til de nye patienter.
Situationen indberettes som en utilsigtet hændelse i september 2022, og i sagsbehandlingen skriver akutmodtagelsen:
- Denne case repræsenterer eksempel på konsekvenser af uoverensstemmelse mellem patientindtag og personaleressourcer.
- Der er blevet tildelt flere personaleressourcer til SIF-funktionen, med henblik på at styrke indsatsen for tidlig sundhedsfaglig kontakt og vurdering ved ankomst til akutmodtagelsen, der gerne skulle imødegå lignende situationer i fremtiden.
Indberetter ikke utilsigtede hændelser
Flere af de nævnte situationer er ikke blevet indberettet som UTH'ere - utilsigtede hændelser.
Den proces efterspørger hospitalsledelsen for Rigshospitalet Gødstrup i en korrespondance mellem talsmanden for speciallægerne på Regionshospitalet Gødstrup, Anders Brøns Møllekær, og hospitalets ledelse, som TV MIDTVEST også har fået aktindsigt i.
Og det er beklageligt at nogle alvorlige utilsigtede hændelser, ikke indberettes som sådan, erkender overlæge på akutafdelingen, Anders Jørgensen.
- Hvis man skal lave en UTH, skal man udfylde en formular. Og når noget sker i huj og hast, for eksempel en alvorlig hændelse, så har man en masse andet man skal dokumentere bagefter arbejdet med patienten, man har personale og pårørende, man skal have samlet op på bagefter, og så bliver processen med at udfylde sådan en 'utilsigtet hændelse' beklageligvis skubbet i baggrunden og ikke registreret ordentligt.
- Det er et generelt problem, og det ved jeg, at mange læger og sundhedsfagligt personale er trætte af, men det er desværre den ramme, vi er i, forklarer han.
Del af konflikt mellem ledelse og personale
Anders Jørgensen er en del af den gruppe af special- og overlæger på Regionshospitalet Gødstrup, som tidligere på måneden sendte et bekymringsbrev til hospitalsledelsen om tilstanden på akutmodtagelserne.
Den udtalte bekymring kommer umiddelbart inden en forestående plan om nedskæringer på akutafdelingen.
- Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, sagde overlæge Anders Jørgensen 13. januar til TV MIDTVEST.
Den påstand har hospitalsledelsen imidlertid bedt lægerne dokumentere og peger på, at der ikke er data, som bakker påstanden om dødsfald i venteværelset op.
- Alle tilgængelige data viser, at personalet i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup - trods travlhed i spidsbelastningsperioder – giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold, skrev Region Midtjylland i en pressemeddelelse fra 19. januar.
