Danske Skoleelever: Eleverne har for lidt indflydelse på folkeskolen

I Folkeskoleloven står der beskrevet, at elever skal indgå i et samarbejde om at leve op til folkeskolens formål. Hverdagens virkelighed bærer dog ikke tydelig nok præg af elevbidrag, mener eleverne selv, og derfor er foreningen Danske Skoleelever gået ind i kampen om at få mere elevinddragelse i folkeskolen.

- Det skal ikke lyde som et angreb på lærerne, men jeg tror godt, det kan minde lidt om diktatur i klassen. Det er lidt op til fortolkning med den her lovgivning, for der står, at vi skal inddrages, men der står ikke hvor meget, fortæller Jacob Møldrup Jensen, der er lokalformand hos Danske Skoleelever i Midtjylland.

Eleverne mener, at det vil give et større engagement og bedre motivation for tusindvis af elever i de danske folkeskoler, hvis skolerne blev bedre til at tage eleverne med på råd. 

- Jeg tror, at tingene nogen gange kan ryge lidt hen over hovedet på én. Jeg ser ikke nogen grund til, hvorfor man ikke kan bruge eleverne som ressource, fortæller lokalformanden.

- Eleverne keder sig

Hos forældrene mærkes det tydeligt, at eleverne ikke har det nødvendige ejerskab til uddannelsen i folkeskolen.

- De klager over, at de keder sig. De keder sig i undervisningen, og de føler sig ikke inddraget i undervisningen, siger Susanne Gade Clausen, der er hovedbestyrelsesmedlem hos organisationen Skole og Forældre i Silkeborg.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at skolebestyrelser og ledelser på de enkelte skoler giver eleverne en større stemme i hverdagen.  

- Jeg tror bare på, at man ville opnå en helt anden form for succes, hvor man får nogle gladere mennesker, og samtidig nogle mennesker, som fornemmer, at de betyder noget, og de gør en forskel, fortælle hun.

Netop nu forhandler politikerne en ny folkeskolelov på plads, og her har punktet om mere elevinddragelse også fundet vej til dagsordenen.

- Det er vigtigt for os, at vi giver noget frihed, men også at vi får økonomien til at følge med, så man måske kan have nogle ordninger med to voksne, eller andre pædagogiske tiltag, hvor eleverne forhåbentlig kan blive mere inddraget, fortæller Annette Lind, der undervisningsordfører og folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Den nye folkeskolelov forventes at blive forhandlet på plads i løbet af de kommende måneder.