Midtjyske sundhedsplejersker mangler kolleger: Det får konsekvenser for børnene
I et fælles opråb udtrykker sundhedsplejerskernes tillidsrepræsentanter bekymring for børn og unges sundhed og trivsel.
De mærker en øget efterspørgsel i arbejdet med at hjælpe børn og unge, men de oplever også, at der allerede mangler hænder til at gøre det flere steder, og når de kigger ud i fremtiden, ser det ikke ud til at blive bedre.
- Der mangler sundhedsplejersker. Der er ikke nok til at søge stillingerne, og vi kommer til at stjæle fra hinanden kommunerne imellem, fordi der simpelthen ikke er nok, forklarer Inger Guldager, der er sundhedsplejerske og tillidsrepræsentant i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hun er medafsender på opråbet. I hendes kommune er der aktuelt en stilling ledig, der er blevet genopslået. Og de er ikke en gang hårdt ramt af rekrutteringsproblemer.
- Langt hen ad vejen har vi haft let ved at rekruttere sundhedsplejersker, men nu er vi altså også blevet ramt.
- Vi kan se, at nogle af de omkringliggende kommuner mangler og har svært ved at rekruttere, og når de så får en, så mangler vedkommende et andet sted, forklarer hun.
Vigtigt arbejde nedprioriteres
Mangel på sundhedsplejersker kan blive et problem, der i sidste ende går udover børnene.DR.dk har talt med ledende sundhedsplejersker i 16 kommuner i landet. Alle siger samstemmigt til mediet, at de har svært ved at få ledige stillinger besat. Fem af kommunerne er endda så presset, at de skærer ned på nogle af de tilbud, Sundhedsstyrelsen anbefaler at give.
Sundhedsplejerskerne ser børnene, fra de er nyfødt og hele vejen op gennem folkeskolen. Og deres forebyggende arbejde er vigtigt, mener Inger Guldager.
- Vi har mulighed for at gribe tidligt og rettidigt ind, hvis der er noget, der er ved at gå skævt i en familie eller hos et barn, inden det bliver et større trivselsproblem, der vil kræve en større indsats senere.
- Det forebyggende arbejde er besparende at satse på, på sigt.
Ondt bliver værre
Når sundhedsplejerskerne kigger i krystalkuglen, ser det kun ud til, at den "alarmerende mangelsituation" bliver værre.
På landsplan viser aldersfordelingen, at 18 procent af alle sundhedsplejerskerne er over 60 år. Det betyder, at mange indenfor de kommende år går på efterløn og pension. Og dét bekymrer.
- På baggrund af en aktuel mangel, og med udsigt til en øget mangel, samt stigning i opgaver, er vi bekymrede for det tilbud, som sundhedsplejen fremover vil kunne give borgerne, hvis ikke der bliver uddannet flere sundhedsplejersker, skriver tillidsrepræsentanterne.
- Der vil blive rigtig mange, der går på pension samtidig. Det gør, at situationen vil blive forstærket, hvis vi ikke får uddannet flere, siger Inger Guldager.
Og så er vi fremme ved løsningen på problemet, som tillidsrepræsentanterne ser det - uddannelse af flere.
Halvdelen af ansøgere får ikke lov at begynde
For at blive sundhedsplejerske skal man være uddannet sygeplejerske og have tre års klinisk erfaring indenfor specifikke adgangsgivende områder.
Og der er faktisk mange, der gerne vil sundhedsplejerske-vejen. Men omkring 50 procent af de ansøgere, der opfylder kravene, får hvert år afslag, fordi de ikke kan få en uddannelsesstilling i kommunerne, og sådan en skal man have sikret sig på forhånd for at blive optaget.
- Der er simpelthen en flaskehals i kommunerne. Der skal laves flere uddannelses/praktikpladser, siger Inger Guldager.
- Løsningen er, at flere kommuner bliver opmærksomme på, at de skal afsætte flere penge til uddannelse af sundhedsplejersker.
I Ringkøbing-Skjern har sundhedsplejen for nyligt foreslået politikerne, at der skal uddannes to sundhedsplejersker ad gangen, i stedet for den ene, der bliver på nuværende tidspunkt.
- Umiddelbart tænker jeg, at der skal være en sammenhæng mellem de sundhedsplejersker, der er brug for, og så de ansøgere, der bliver optaget i landet som helhed, lyder reaktionen fra Kristendemokraternes Kristian Andersen, der er formand for børne- og familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Uddannelsen er en blanding af praktik og teori. De studerende er i praktik i kommunen i to omgange af tre måneders varighed. Det koster kommunen 150.000 kroner at uddanne en studerende.
- Det er i hvert fald penge, der er til at finde, hvis alternativet er at vores nyfødte børn og forældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger udvalgsformanden.
- Set fra min stol, så er det helt fundamentalt at hjælpe børn og familier godt på vej.
Han oplyser, at forslaget om at fordoble antallet af studerende i kommunen blev præsenteret for ham lige før påske. Det vil komme med, når der skal forhandles budget næste gang.
- Når vi skal til at lave prioriteringen af, hvad vi gerne vil have på budgettet, så indgår det med andre forslag, og der synes jeg bestemt, at det er vigtigt at kigge på det her, slutter han.
