Trods stor indsats med opdræt: Stor tilbagegang for havørrederne
Mens lystfiskerne fanger masser af laks går det den modsatte vej for havørrederne.
Lystfiskerne i Skjern Å har i år fanget 565 havørreder. Et tal der ifølge eksperterne burde være meget større.
- Nu har vi fisket sådan cirka en kilometer, normalt ville vi jo se nogle flere havørreder, men der er bare ikke ret mange havørreder lige her i de her år, siger biolog, Kim Iversen, fra Danmarks Center for Vildlaks.
Kim Iversen er i Omme Å ved Tarm for at elfiske efter gydefisk. Fra båden bruge de tre mand strøm til at få fiskene til overflade, hvor den kan tages med et net. Der melder sig hurtigt store laks, men kun en enkelt havørred.
- Det er jo lidt frustrerende, at der bliver lavet så mange projekter i forbindelse med vandplanerne, men vi ser altså bare ikke den der fremgang med ørrederne, som vi egentlig havde håbet på og regnet med og som burde komme, siger Kim Iversen.
Til sammenligning er der fanget 1752 laks i Skjern år. Ifølge eksperterne burde der med flere års indsats for at få flere havørreder i åen blive fanget et tilsvarende antal ørreder.
Endnu værre ser det ud i Guden Å. I 1993 blev der fanget 358 havørreder mod kun 37 i år.
- Jeg synes, det er meget foruroligende, at antallet af havørreder er gået så drastisk tilbage over de sidste år, siger Per Frost Vedsted, der er formand for Gudenåens Ørredfond-Skibelund Havørredopdræt.
Stor indsats med tvivlsomt resultat
Ved Bjerringbro opdrætter lystfiskerne 160.000 små ørreder, der sættes ud i åen. På trods af den store mængde opdræt, går bestanden tilbage. Det har ført til at lystfiskerforeningerne ved Guden Å har aftalt, at alle fangede havørreder skal sættes ud igen.
- Alle kan godt forstå, at det her er meget kritisk, siger Per Frost Vedsted.
Årsagerne til at svindet i bestanden kan være flere. Nogle ørreder går til i garnene i fjordene, og så går rovdyr som sæler, mink, geder og skarver et stort indhug.
Når laksebestanden ikke samtidigt går den forkerte vej, kan skyldes at ørrederne gyder langt oppe i de mindre vandløb, hvor vandkvaliteten er dårligere. Blandt andet på grund af okker.
- Det her med at vi bliver ved med at dræne de okkerfyldte områder, det bør hører op, ellers kommer vi aldrig i mål med vores vandplansindsatser, siger Kim Iversen.