Frygtet sygdom har ramt landsdelen: - Vi kan ingenting gøre

Et hobbylandbrug med får ved Grønbjerg er det første sted i landsdelen, som er blevet ramt af den frygtede virussygdom bluetongue, der lige nu spreder sig sydfra i Danmark.

Sygdommen er alvorlig for drøvtyggere som kvæg, får, geder, hjorte og lamaer, men smitter ikke mennesker. (Genrefoto)
Sygdommen er alvorlig for drøvtyggere som kvæg, får, geder, hjorte og lamaer, men smitter ikke mennesker. (Genrefoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omkring 10 kilometer i luftlinje.

Så langt - eller skulle man sige kort - er der fra det seneste bekræftede danske smittetilfælde af virussygdommen Bluetongue til gedeavler Tobias Christensens gård i Videbæk.

- Det har vi det da skidt over, for i bund og grund kan vi ingenting gøre. Vi er økologer, så hvis vi holder dyrene inde, får vi bare problemer med Fødevarestyrelsen, siger han.

Det er et hobbyfårehold i nærliggende Grønbjerg, der er ramt af sygdommen, som smitter gennem små blodsugende dyr kaldet mitter. Ejeren har bekræftet tilfældet over for TV MIDTVEST, som dermed er det fjerde i Danmark, men det første i Midt- og Vestjylland.

Smitten kommer sydfra, mitterne kan flytte sig omkring to kilometer om dagen, og hvis de bider og smitter mange af Tobias Christensens knap 500 geder, er konsekvenserne uoverskuelige.

- Vi får ingen erstatning, og nogle tal viser, at der er op til 75 procent dødelighed. Så det kan få meget store konsekvenser for vores levebrød, forklarer avleren, der driver Nørgaards Gedemejeri og Nørgaards Familielandbrug.

Han undrer sig over mængden af information fra myndighederne eller Landbrug og Fødevarer om, hvordan de skal håndtere risikoen for smitte.

Forening presser på

Den undren deles af formanden for Familielandbruget VEST-Jylland, der er en forening organiseret under Landbrug og Fødevarer.

- Det er vigtigt at få noget information ud, og vi har da prøvet at skubbe lidt på ind i de organisationer, vi kan, siger Peter Jørgen Kock.

Han er især bekymret på vegne af gede- og fåreavlere, da det typisk er mindre besætninger, der er mere udsatte økonomisk. Og fordi de, modsat kvægavlere, ikke kan forsikre sig mod tab som følge af smitte med bluetongue-virus.

I modsætning til eksempelvis svinepest og fugleinfluenza kan landmænd heller ikke få erstatning fra myndighederne for tab i forbindelse med bluetongue-virus.

Ifølge både Peter Jørgen Kock og Tobias Christensen benytter man i Holland en vaccine til at stoppe smittespredningen. Og de håber, at det også bliver en mulighed i Danmark.

- Vi hører ingenting, og kan samtidig se, at der er en vaccine. Den er ikke godkendt i EU, men det er de ligeglade med i Holland. Det får vi bare ikke lov til, det er stensikkert, siger Tobias Christensen.

Sidste gang, bluetongue ramte Danmark i 2009, blev det besluttet, at alt kvæg i Danmark skulle vaccineres.

Men om det samme sker igen, er indtil videre uklart. Bluetongue smitter ikke mennesker.