Amalie kan ikke få erstatning, fordi hun fik kejsersnit

Efter halvandet døgn på fødegangen turde Amalie Noes' fødselslæge ikke vente længere, og hendes datter endte med at komme til verden ved et akut kejsersnit.

- Selvom det endte med et kejsersnit, så var det en virkelig god oplevelse. Problemerne kom først senere, fortæller Amalie Noes.

De kom efter en uge, hvor Amalie Noes begyndte at bløde fra underlivet, plus at der var problemer med at hele kejsersnittet.

Da hun søgte om hjælp fra sit forsikringsselskab, stod det klart for hende, at man som nybagt mor er anderledes stillet, når fødslen sker via et kejsersnit i stedet for vaginalt.

Mistede livmoderen

- I forbindelse med komplikationerne efter kejsersnittet mister jeg min livmoder. Det har været svært for mig, at jeg pludselig mistede evnen til at få flere børn. Derudover skal jeg til fysioterapeut for at bearbejde arvævet, og det søgte jeg om hjælp til gennem mit forsikringsselskab, fortæller Amalie Noes.

Men det fik hun afslag på med begrundelsen, at operationen efter kejsersnittet ikke er udløst af et ulykkestilfælde, som er dækket af ulykkesforsikringen.

Det er i øvrigt en afgørelse, som ligger helt i tråd med en tidligere afgørelse, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Men det synes Amalie Noes ikke er retfærdigt. Meget tyder nemlig på, at hun ville være anderledes dækket, hvis hun havde født vaginalt.

Behandling koster 550 kroner

- Hvis jeg havde født vaginalt, ville jeg være anderledes dækket. Hvis jeg havde brug for genoptræning efter en operation, efter skade opstået i forbindelse med en løbetur, ville jeg være anderledes dækket. Jeg har brug for genoptræning af mit arvæv, og det dækker patienterstatningen ikke og åbenbart heller ikke mit forsikringsselskab, siger Amalie Noes.

Hun går i øjeblikket til fysioterapeut to gange om måneden, og hun forventer, at behandlingen vil strække sig over et års tid. En behandling koster 550 kroner pr. gang.

Amalie Noes' forsikringsselskab Alm. Brand ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, men henviser til brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Det er ikke som sådan kejsersnittet, der er undtaget i ulykkesforsikringen. Det er ulykkesforsikringen, der har en generel undtagelse for lægebehandling, og det gælder både mænd og kvinder, fortæller Christian Skovgaard, chefkonsulent og advokat hos Forsikring og Pension.

Bøder for diskrimination

I 2022 fik 14 forsikringsselskaber bøder for at kønsdiskriminere kvinder i forbindelse med erstatningssager efter skader opstået i forbindelse med fødsler. Men ifølge Forsikring og Pension, så skal skader opstået i forbindelse med kejsersnit erstattes gennem Patienterstatningen.

- Det er altid bygget på en konkret vurdering, og det kan være vanskeligt at navigere rundt i. Men man kan altid klage. Indtil videre har Ligebehandlingsnævnet dog givet forsikringsselskaberne ret, siger Christian Skovgaard.

Det har man tænkt sig at gøre i Institut for Menneskerettigheder. Her mener man nemlig, at det er et ligestillingsproblem, at gravide kvinder diskrimineres.

- Problemet er, at kvinder pludselig står uden nogen form for dækning, uden nogen form for hjælp. Ifølge loven må gravide kvinder ikke stilles dårligere, når det gælder forsikring. Og det kan vi se sker i en lang række sager. Vi mener, at forsikringsselskaberne har et ansvar, også når det gælder kejsersnit, siger Rasmus Brygger, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.

"Kejsersnit er en fødsel"

Hos jordemoderforeningen forstår man ikke, at forsikringsselskaberne kan skelne mellem vaginale fødsler og kejsersnit. Tanja Lyth, der er kredsforkvinden for Jordemoderforeningen i Midtjylland, mener, at det er et udtryk for en uretfærdighed.

- Det her er helt grundlæggende et spørgsmål om ligestilling. Kvinder har i århundreder måtte leve med de senskader, der opstår efter fødsler. For os er et kejsersnit en fødsel. Det er en del af pakken, så det er ikke en fair behandling, siger hun.

Amalie Noes kan fem måneder efter sit kejsersnit stadig mærke sit kejsersnit. Det betyder, at hun i dag ikke kan ligge på gulvet med sin datter. For hun oplever, at hun har noget, der føles som en hård bold i maven. Som sygeplejerske ved hun, at det er vigtigt, at hun får bearbejdet arvævet. Hun frygter, at hun kan miste muligheden for at arbejde som sygeplejerske, hvis hun ikke gør noget.

- Både for min egen skyld, men også for andre kvinders skyld, ville jeg ønske, at den behandling, jeg skal igennem, var enten gratis, eller at forsikringsselskaberne anerkendte os. Nu betaler jeg selv, men det er ikke alle kvinder, der har den mulighed, siger hun.