Silkeborg rykker direkte op i Superligaen - Viborg skal i playoff

Jublen brød ud i Silkeborg efter 2-0-sejren over Nykøbing FC, fordi hjemmeholdet har vundet 1. Division og dermed skal spille i Superligaen.

1:20
Ronnie Schwartz scorede begge mål, da Silkeborg slog Nykøbing FC. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

To mål fra Ronnie Schwartz blev udslagsgivende for Silkeborg, der slog Nykøbing og er tilbage i Superligaen.

Silkeborg kunne lørdag gå amok i jubelrus, et år efter at den midtjyske fodboldklub rykkede ud af Superligaen.

Med en hjemmesejr på 2-0 over Nykøbing FC i sidste spillerunde i 1. division er Silkeborg tilbage i landets bedste række.

Topscorer Ronnie Schwartz satte festen i gang med et frisparksdrøn efter et kvarter, da de midtjyske værter foran 8146 tilskuere tog den direkte oprykkerplads foran Viborg.

Ti minutter før slutfløjt slog angriberen til igen, da han cementerede sejren.

Viborg kan sammen med Lyngby fortsat gøre Silkeborg selskab i Superligaen, men de to hold skal nu ud i to drabelige playoffdueller mod henholdsvis Hobro og Vendsyssel.

Nykøbing FC havde ikke noget på spil lørdag i Silkeborg, hvor hjemmeholdet hurtigt satte sig på spillet.

Schwartz har i denne sæson skaffet Silkeborg mange point med sine nu 25 mål, der gør ham til ligatopscorer.

Lørdag svigtede han ikke, da han efter et kvarter smart tog bolden mellem benene på Nykøbings Kasper Jensen og blev fældet lige på kanten af straffesparksfeltet.

Silkeborg-spillerne var hurtige til at fejre sejren.
Silkeborg-spillerne var hurtige til at fejre sejren.
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

Herfra kanonerede Ronnie Schwartz selv bolden op i målhjørnet og fik skabt hurtig forløsning hos hjemmepublikummet. Ikke mindst fordi målene kort efter begyndte at tikke ind fra Viborg, der kom foran mod Fremad Amager.

Kun med en sejr kunne silkeborgenserne vide sig sikre på den direkte oprykning - ellers risikerede de at blive overhalet.

På kunstgræsset virkede Silkeborg i fuld kontrol med hurtigt og målsøgende spil mod Nykøbing, der blev trykket langt tilbage. Intet tydede på, at kampen skulle blive det mindste spændende.

Men måske kom værterne til at tænke lidt for meget. At der pludselig var noget at miste. For Nykøbing blev lukket tilbage i kampen og begyndte at true Silkeborg-målet.

Det var dog mere nogle lidt tilfældige situationer, hvor bolden fik lov til at springe rundt i Silkeborg-feltet, end egentlige afslutninger.

Med et kvarter tilbage måtte hjemmeholdets keeper Oscar Hedvall dog helt ned til stolperoden og puffe et godt skud fra Nykøbings Chris Thorsheim ud til hjørnespark.

Det var fortsat hjemmeholdet, der var farligst, og både Schwartz, Stephan Petersen og Jeppe Okkels kom til afslutninger, der kunne have lukket kampen helt.

Hjemmeholdets tilskuere var alligevel tydeligt nervøse, og de sprang derfor op af sæderne, og flere omfavnede hinanden, da Schwartz gjorde det til 2-0 med ti minutter tilbage.

Med tre direkte nedrykkere fra Superligaen i næste sæson får det unge og pasningsstærke oprykkerhold det sandsynligvis svært mod hold, der kan trykke dem hårdere fysisk, end tilfældet har været i 1. division.

Men Silkeborg-holdet har på vejen tilbage til landets bedste række vist, at det kan klare modgang og hårde tider.

De første tre kampe gav kun tre point, hvilket betød, at klubben fyrede den daværende cheftræner, Peter Sørensen. Han blev erstattet midlertidigt med Michael Hansen, inden Kent Nielsen tager over fra næste sæson.

/ritzau/

23. sep kl. 15:47

Lars Lilholt sætter fut i SIF fansene!

SIF-ambassadør Lars Lilholt underholder med sin pop-up koncert i Fanzonen før kampen.

Lars Lilholt underholder SIF fansene med blandt andet
Lars Lilholt underholder SIF fansene med blandt andet
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:47

Tag cyklen og kom i god tid

Sådan lyder opfordringen fra Silkeborg IF. Der er allerede godt fyldt op i Fanzonen.

 
 
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:47

Stemningsvideo fra fanzonen

23. sep kl. 15:47

Selv de mindste fans er klar i Fanzonen!

 
 
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:47

Nykøbing FC's startopstilling

23. sep kl. 15:47

Silkeborg IF melder fuldt hus og udsolgt med 9517 billetter

23. sep kl. 15:47

Silkeborg IF's startopstilling

23. sep kl. 15:47

Mads Emil Madsen: - Tror 100 procent på det

0:45
 
Foto: Interview: Frederik Helms / Fotograf: Richard Gaarn Svendsen
23. sep kl. 15:47

Silkeborg er netop begyndt opvarmningen - kampstart 13.45

 
 
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:47

SIF fanklubben er ved at finde pladserne

 
 
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST