Hvorfor står vindmøllerne stille i blæsevejr?

Hvis man nogensinde har slået vejen forbi Ringkøbing-Skjern Kommune, så skal man nærmest have bevæget sig rundt med bind for øjnene, hvis ikke man på et eller andet tidspunkt er stødt på en eller flere vindmøller i områdets naturrige landskab.

Med de vestjyske vind- og vejrforhold er kommunen da heller ikke noget dårligt sted at rejse en vindmølle, og det har betydet, at borgere som Jens Bollerup fra Hvide Sande igennem de seneste par år har skullet vende sig mere og mere til udsigten til de store, hvide energikilder.

- Hvis jeg går op på en klittop der, hvor jeg bor, kan jeg se omkring 100 møller, fortæller Jens Bollerup, der er virksomhedsmægler i Hvide Sande.

Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke bare den geografisk største men også den kommune, der har den suverænt største produktion af energi fra vindmøller i hele Region Midtjylland. Det er formentlig ikke en titel, der er i fare lige foreløbigt, for kommunen har yderligere en ambition om at være 100 procent selvforsynende med grøn energi allerede i 2020.

Jens Bollerup har længe været skeptisk over for nogle af de tiltag, som skal forsøge at indfri den målsætning. Han mener nemlig, at man burde fokusere mere på at lave havvindmølleparker i stedet for at bygge kystnære vindmøller og møller på land.

- Jeg er selv tilhænger af grøn energi og også af vindmøller. Men jeg bor også i Vestjylland, hvor vi har en natur, vi gerne vil værne om. Vi har mange arbejdspladser, der relaterer til vindindustrien, men vi har også arbejdspladser, der relaterer til turisme, lyder det fra Jens Bollerup.

Vindmøller står stille

TV MIDTVEST har gennem længere tid forsøgt at undersøge, hvorfor vindmølleparker indimellem står stille, selvom vinden suser heftigt derudaf. Det viser sig, at problemet opstår, fordi de nordtyske og vestjyske vindmøller ganske enkelt producerer for meget strøm, når vinden blæser kraftigt.

Man har endnu ikke teknologien til at lagre eller transportere overskudsstrømmen til andre områder, og det betyder, at møllerne skal slukkes for at undgå en overophedning af kablerne.

I Tyskland skal man betale straf-told, hvis man slukker for vindmøller, og derfor kan det bedre betale sig for tyske vindmølleejere at give de vestjyske vindmølleejere en pose penge for at stoppe deres møller frem for at standse sin egen produktion. 

- Jeg undrer mig over, om det er nødvendigt at investere så hårdt i det her, så længe vi ikke har infrastrukturen omkring det på plads. Jeg tror, vi forhaster os. For mig at se så har det karakter af utidig ildhu frem for rettidig omhu. Jeg synes, der burde være plads til at stoppe op og tænke over, om det er den rigtige måde, vi gør det på, siger Jens Bollerup og fortsætter: 

- Vi presser på for at opføre flere møller på land, gøre møllerne større og opføre flere kystnære møller, samtidig med at vi har ressourcer ude på havet, hvor vi har plads, og vi har mulighed for at opsætte endnu større møller. Jeg synes, det er hastværk.

Vesterhav Syd er på vej

Det er ikke uvant for vindmøller i Ringkøbing-Skjern området at være udsat for kritik. Der har været masser af protester mod de kommende kystnære havvindmølleparker, som er planlagt til at blive opført ud for Holmsland Klit.

Tonny Lemqvist fra Velling Kirkeby nær Ringkøbing har også længe været modstander af den kommende Vesterhav Syd. Han deler undringen fra Jens Bollerup om, at vindmøller indimellem står stille, fordi der produceres for meget strøm.

- Det svarer jo til at købe 400 malkekøer, uden at man ved, om der er et mejeri, man kan afsætte sin mælk til. Det virker forkert, at vi opstiller så meget kapacitet lige nu, og at vi ikke engang kan afsætte det selv, siger Tonny Lemqvist.

Han bor i nærheden af vindmølleparkerne Nørhede Hjortmose, Holmen 2 og Lønborg Hede. Her har han også ofte observeret, hvordan hele vindmølleparker står stille i blæsevejr. 

- Jeg blev lige pludselig opmærksom på fænomenet og begyndte at holde øje med det rundt omkring. Det viste sig så, at det ikke kun var et lokalt fænomen her i Vestjylland. En dag var jeg nede ved grænsen, og der stod der 10 møller stille på den danske side, og på den tyske side kørte alle møllerne, siger Tonny Lemqvist.

- Det virker ikke, som om der er nogen, der har en plan

Den danske regering har vedtaget en klimamålsætning, der går ud på, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030. Tonny Lemqvist anerkender målsætningen, men han mener, at planen bliver forhastet.

- Jeg har ingenting imod grøn energi og vindmøller. Den dag, man kan lagre strøm i 24 timer, er jeg vindmøllemand 100 procent. Det kan vi bare ikke i dag desværre, siger Tonny Lemqvist.

Er vi ikke nødt til at gå forrest og være et skridt foran?

- Danmark er langt foran. Vi er dem, der er længst fremme og har været det altid, og vi har meget travlt med at være langt foran. Indimellem tror jeg, det er en god idé at stoppe op og tage en timeout, for det virker ikke, som om der er nogen, der har en plan for det her.