Militærhelikopter nødlandet udenfor Struer

En militærhelikopter fra Flyvestation Karup måtte på grund af problemer med gearkassen lande på en mark udenfor Struer.

140405-helikopter5.jpg

Fredag eftermiddag tvang gearkasseproblemer en militærhelikopter ned ved Hjerm udenfor Struer.

- Der var en forhøjet temperatur i helikopterens hovedgearkasse. Derfor landede helikopteren, da den slags kritiske fejl kan være fatale for besætningen, fortæller Jan Clausen, der er værkstedschef på Flyvestation Karup.

Natten mellem fredag og lørdag har Hjemmeværnet holdt vagt ved helikopteren på en mark nær Vinderupvej.

Blokvogn til at fragte helikopter hjem

Dagen derpå den uventede landing var en blokvogn rekvireret til at hente helikopteren hjem til Flyvestation Karup. Her skal der laves et grundigt eftersyn på helikopteren, og værkstedschef Jan Clausen forventer, der går et par uger, før helikopteren igen er i luften.

Den engelskproducerede helikopter, der var på vej retur til Flyvestation Karup efter en rutineflyvning, er en del af Eskadrille 723. Den har været på opgaver i Syrien, jagtet pirater i Adénbugten og bistået Sirius-patruljen i Nordatlanten.

Læs mere om Eskadrille 723 og dens opgaver ved at trykke her.

140405-helikopter1.jpg

140405-helikopter3.jpg

140405-helikopter2.jpg

140405-helikopter5.jpg