Radionørder dyster i hele Europa til "Amateur Radio Field Day"

Lørdag og søndag bliver der dystet i amatørradio.

Jørgen Mørch er en af 12 radioentusiaster, der i disse dage opholder sig ved Oddesundtårnet.
Jørgen Mørch er en af 12 radioentusiaster, der i disse dage opholder sig ved Oddesundtårnet.

Jørgen Mørch har som en anden superhelt sit eget alias. 

I disse dage går han nemlig ikke under navet Jørgen - men i stedet "OZ 4 ABH", der er hans kaldesignal. 

Jørgen Mørch er én af mange radionørder, der landet over bruger weekenden på at konkurrere i amatørradio til "Amateur Radio Field Day". 

Her gælder det om at komme i kontakt med flest mulige andre radioentusiaster rundt om i Europa. Flest kontakter på 24 timer vinder. 

Én af de klubber, der er med i konkurrencen, er OZ3EDR, der er Experimenterende Danske Radioamatører lokalafdeling i Stuer. 

- Vi gør det for fællesskabets skyld, og det er selvfølgelig sjovt, hvis vi får en god placering, at vi kan drille de andre danske klubber, men det er mest for hyggens skyld. Og så er det også for at få kørt noget radio, som vi kalder det, siger Kristian Rasmussen, der er kasserer i klubben.

Hvis I gerne vil snakke med folk fra verden, hvorfor bruger i så ikke internettet eller mobilerne?

- Hvis man bruger internettet til at kommunikere på, det kan man sagtens med Teams og alle mulige ting. Men der er man jo afhængig af internettet. Hvis internettet går i stykker, eller strømmen går, så har man jo ikke mulighed for at kommunikere længere. 

Du kan se, hvordan det gik for OZ3EDR i indslaget herunder:

2:02
Se hele indslaget her.