En af landets ældste gårde er fundet i Thy
Den gamle, gule bindingsværksgård Dovergaard i Thy har formentlig eksisteret siden 1400-tallet.
Det var egentligt for at bruge laderne til opbevaring af tækkeudstyr, at Per Ringgaard i 2017 købte den gamle gule bindingsværksgård Dovergaard i Thy.
- Min tanke var, at det der bindingsværk, det kunne jeg lige bruge tre-fire weekender på som hobbyhåndværker, fortæller Per Ringgaard, der er Tækkemand.
Men de planer ændrede sig, da han fik besøg af traditionshåndværkeren Nikolaj Kirk. Han har en stor interesse for bindingsværkshuse, som der ikke er mange tilbage af i Thy.
- Det er altid fantastisk at komme ud og se noget gammelt håndværk og særligt bindingsværkshuse, lyder det fra Nikolaj Kirk.
Men han fik endnu mere ud af det besøg, da han kom op på husets loft.
- Jeg var helt oppe og ringe, da jeg kom herud, fordi der var bindingsværk fra gammel tid - og så komme op i tagkonstruktionen og se et endnu ældre håndværk. Jeg blev fuldstændig blæst bagover, siger Nikolaj Kirk.
Loftet er som et bibliotek
Noget af det første, håndværkeren lagde mærke til, da han kom op på loftet, var enderne på bjælkerne.
- De er ikke savet ren. Der er stadigvæk fælde mærker, fra da træet blev væltet ude i skoven. Det begynder at fortælle mig, måske havde de ikke en håndsav, da det blev bygget - måske var tilgangen økse og stemmejern, fortæller Nikolaj Kirk og tilføjer:
- Så begyndte det hele at stritte på mig, så fik jeg fornemmelsen af, at vi altså er et godt stykke tilbage i tiden.
Derudover viste gennemgangen, at store dele af bjælkerne var sorte af sod fra røg.
- Det fik mig til at tænke, at det var fra før skorstenens indtog. Så har der været et stort udtræk, der har sendt røgen op i tagkonstruktionen, fortæller håndværkeren.
En viderebygning i stedet for en nedrivning
Hvis man kigger nærmere på tagkonstruktionen i den gamle del af bygningen, så kan man se tre bjælker, der er placeret ovenpå hinanden.
- Her har man det gamle spær, så har man bygget et nyt spær uden på, og efterfølgende har man endda valgt at rette det op med en bjælke udenpå igen, forklarer Nikolaj Kirk, mens han lader hænderne glide over plankerne.
- Det er fuldstændig enestående og unikt, at vi har haft en flok håndværkere, der har valgt at bygge en skal ovenpå og igen en ovenpå, slår han fast.
Ellers er der tradition for, at håndværkerne enten har skilt bygningen ad og genbrugt materialet et andet sted eller skiftet det helt ud. Det gør det muligt at datere alderen på bygningen.
Nye planer for stedet
Efter den nye ejer havde haft besøg af traditionshåndværkeren, måtte hans planer for stedet nytænkes.
Han fik arrangeret et samarbejde med forskere og en en studerende fra Aarhus Universitet. De kom og boede i området og arbejdede med gården i flere dage.
Derudover har Moesgaard Museum lavet en såkaldt dendrokronologisk undersøgelse, hvor man ved at undersøge træets årringe kan bestemme alderen.
- Det ældste stykke træ er et lodret stykke, der har været stolper fra loft ned i stuen, det er fra 1444. Dertil tillægger de nogle år, så det er fældet i hvert fald før 1500. Det har været med til at bestemme husets alder, så det er dateret til sidst i 1500-tallet, fortæller Per Ringgaard.
Ifølge Museumsinspektøren ved Museum Thy er det meget usædvanligt at finde en gård af den alder.
- De fleste huse, der er så mange er blevet total ombygget og i sidste ende nedrevet, så det er usædvanligt. Når man ser på huset, kan man se, det er bygget om i mange omgange, det er formodentligt et af de få huset, der er så gamle, som stadig står på sin plads, fortæller museumsinspektør ved Museum Thy, Jens Andersen.
Så selv om den lokale tækkemand egentligt havde andre planer for stedet, så vil han nu sammen med den lokale forening By og Land i Thy undersøge, hvordan det unikke fund kan blive brugt fremover.
- Jeg håber, at vi får lavet en sammenslutning omkring gården, som arbejder aktivt og finder det rigtige, den kan bruges til. Det kunne være refugie for kunstnere, det kunne være udstillingsaktivitet med arbejdende værksteder, lyder det fra ejeren Per Ringgaard.