Fårets dag i skyggen af ulveangreb
Fåreavler frygter, at ulven vil få mange af hans kolleger til helt at droppe erhvervet.
Fåreavlere over hele landet slog lørdag dørene op til Fårets Dag, hvor gæsterne kunne få lov til at klappe de nyfødte lam og høre mere om livet som fåreavler.
Mange mennesker benyttede sig af tilbuddet. Stemningen ude på gårdene var god, men de mange ulveangreb på fårebesætninger i den seneste tid lagde alligevel en dæmper på begejstringen for mange avlere.
- For første gang nogensinde har jeg ikke glædet til, at det skulle blive læmningstid. Det er dejligt nu hvor de første lam er kommet, men jeg frygter, når de skal ud på græs. Jeg kan ikke sørge for deres velfærd, for jeg ved jo aldrig, hvornår der kommer ulve, siger Gitte Kroll fra Thy Lam i Skjoldborg.
Gitte Kroll fortæller, at hun har forsøgt at regne på, hvor meget det vil koste hende, hvis hun skulle have ulvesikkert hegn om alle sine marker. Alene det at kontrollere, om hegnet virker som det skal, vil tage 1800 timer om året eller omkring 260.000 kroner i omkostninger.
Efter at have været udryddet i omkring 200 kom ulven tilbage til Danmark i 2012, da en død ulv blev fundet i Nationalpark Thy. Siden da er der dokumenteret gentagne ulveangreb på specielt vestjyske fårebesætninger.
Den situation kender Jørgen Blazejewicz fra Storålam ved Holstebro alt for godt. Han vurderer selv, at han har mistet mellem 120 til 140 dyr i løbet af halvandet år. Han vurderer, at usikkerheden vil få flere avlere til helt at stoppe.
- De bliver simpelthen trætte af at se deres får blive lemlæstet af ulve, siger han.