Lyden af Thy: Jonah Blacksmith

Det er ikke bare fødevarer, der eksporteres fra Thy. Nu har musikken fra det vestenfjords også fået fat i resten af kongeriget.

Jonah Blacksmith spiller i øjeblikket for fulde huse rundt om i landet.
Jonah Blacksmith spiller i øjeblikket for fulde huse rundt om i landet.
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Ud af Thy er der vokset en ny lyd. Jonah Blacksmith er lyden af thy i dag, i går og i morgen. Skabt af fortiden som deres bandnavn, der stammer fra deres bedstefar. Og med sigte på fremtiden gennem lyden skabt af de dygtige unge musikere i bandet.

Grundstammen i bandet er brødrene Alstrup, der er formet af Thys musikkultur. Deres forældre er bærende kræfter i Gårdsangerne fra Thy – deres familie har spillet musik i flere generationer. Musikken har altid været et samlingspunkt for familien Alstrup. Nu sender Jonah Blacksmith deres drømmende og store lyd ud fra Thy. En lyd, som deres gamle musiklærer, Ove Kanstrup fra Sundby, beskriver som; en lyd hvor der stadig er en del jagt og fiskeri i. Når Vesterhavet møder Coldplay.

De gør det som de færreste forestiller sig beskedne thyboer ville gøre.  De bringer lyden af Thy længere ud.

- Det er ikke usædvanligt, at der kommer bands frem, der er forankrede i deres lokalmiljø. Men Jonah Blacksmith formår at bringe det videre – de føler sig ikke forpligtede til at spille den lokale folkemusik, siger musikjournalisten Alex Nyborg Madsen.

Det nye album fra Jonah Blacksmith, der helt enkelt hedder ”Jonah Blacksmith” er det mest solgte vinylalbum i Danmark, flere af bandets koncerter er udsolgte og senest er thy-drengene inviteret til en stor festival i Canada.

4:26