Grønt lys til forurening: - Vi kan ikke behandle vores natur på den måde

Vagn Larsen kigger på de papirer, han har fået fra Silkeborg Kommune og undrer sig.

- Jeg synes, det er en meget tilbagelænet holdning til bare at trappe hen over en paragraf 3-sø, siger han.

Den tidligere byrådskandidat for Deltagerlisten hentyder til en sø, der ligger i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune. I papirerne skriver kommunen, at søen er så ”kraftigt påvirket af ca. 20 års andefodring, at det ikke vurderes, at tilledning af drænvand vil medføre en yderligere tilstandsændring”

Kommunen har derfor givet tilladelse til, at dræn fra et område med store dyr må føres direkte ned i søen. Og det selvom søen er beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

- Det er fuldstændig åndsvagt sagt ligeud. Vi kan simpelthen ikke behandle vores natur på den måde, mener Vagn Larsen.

Ingen udledning til beskyttede områder

Silkeborg Kommune skriver selv i tilladelsen, at man normalt ikke tillader udledning til beskyttede områder, men her har de altså valgt at gøre en undtagelse.

Ifølge loven er det kommunerne, der har tilsynspligten med de beskyttede naturområder, og når det gælder søen, skal de sikre, at tilstanden ikke bliver forringet.

Anders Juel, der er naturrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening med speciale i paragraf 3-beskyttede naturtyper, har svært ved at se, at tilstanden ikke bliver forringet med tilladelsen.

- Som udgangspunkt vil et dræn fra et område med dyr medføre en øget forurening, og derfor forringes naturtilstanden. Så i mange tilfælde vil det være forbudt at give den slags dispensation, fortæller han.

Han frygter, at forureningen kan betyde, at vi mister naturbeskyttede områder, og at det får konsekvenser for dyrelivet.

- Vi er nødt til at opretholde vores forskellige naturtyper, som mange af vores dyrearter er tilpasset til, ellers forsvinder de i sidste ende, siger Anders Juel.

Problematisk lovgivning

Den tidligere ejer har brugt søen til andefodring, og det har gjort søens tilstand meget dårlig. Men fordi tilladelsen til forureningen blev givet før 1992, hvor naturbeskyttelsesloven blev indført, kan den ikke trækkes tilbage, selvom søen i dag er beskyttet natur.

- Du kan fortsætte med at lave den forurening, som du lavede, før loven blev indført. Så der er stadig nogle problemstillinger i vores naturlovgivning, som gør, at naturen stadig bliver forringet, fortæller Anders Juel.

Det har Vagn Larsen svært ved at forstå.

- Jeg synes, det er utroligt, man kan vinde hævd på at tilføre skidt til paragraf 3-søer, bare fordi det er gjort igennem længere tid, siger han.

Den praksis kunne og burde ophøre, mener Anders Juel.

- Det er sådan set blot en politisk beslutning, som skal tages, og som ville have meget positiv effekt på vores natur, siger han.

TV2 Østjylland har været i kontakt med den nuværende ejer af søen, som ikke ønsker at medvirke. Ejeren fortæller dog, at der er gjort flere tiltag for at forbedre søen, ligesom der ikke længere er andefodring.

Hvorfor fortsætte forurening?

Selvom Silkeborg Kommune ikke kan fratage tidligere tilladelser, så er kommunen ikke tvunget til at give lov til, at drænvand fra et område med store dyr ledes direkte ned i en beskyttet sø.

Til det skriver Natur- og Miljøchef i Silkeborg Kommune, Morten Horsfeldt Jespersen.

- Fra et biologisk fagligt perspektiv vurderer vi ikke, at tilledningen medfører en ændring af søens tilstand og et tab af biodiversitet, fordi den simpelthen har så usædvanligt dårlig tilstand i forvejen. Det der for alvor betyder noget for den sø, er hvis andefodringen ophører og landbrugsdriften af de tilstødende marker ekstensiveres, skriver Morten Horsfeldt Jespersen.

Kommunen skal kun sørge for, at tilstanden ikke bliver forværret. Er det deres ansvar at gøre mere ved søen?

- Ja, det synes jeg. Den ligger i Silkeborg Kommune, og det er vel dem, der fra starten har givet lov til forureningen, siger Vagn Larsen.