Dansk ligaspiller står frem som homoseksuel

Et ligaholds pokalsejr ude over et 2. divisionshold en tirsdag aften i maj får sjældent plads i håndboldhistorien, men 10. maj 2022 i Grenå Idrætscenter blev alligevel en skelsættende aften i dansk håndbold.

Både for Lemvig-Thyborøns Jacob Hessellund - og for dansk herrehåndbold.

Det var vestjydernes spillende direktør Søren Pedersen, der først tog ordet som aftalt i omklædningsrummet efter kampen.

- Jacob har noget, han gerne vil fortælle, sagde direktøren og overlod scenen til sin 29-årige ansatte, holdkammerat og gode ven fra deres fælles fortid i Mors-Thy.

29-årige Jacob Hessellund havde længe haft lyst til at sige de ord, som i de næste minutter kom ud af hans mund, højt.

Men det var først dér i omklædningsrummet, at han havde fundet det nødvendige mod. Først nu han var klar til at fortælle sine holdkammerater, hvad han allerede havde fortalt sine allernærmeste:

Jacob Hessellund er homoseksuel.

En af få?

Han er den første mandlige danske håndboldspiller i næsten 20 år, der siger det ord højt.

Siden den tidligere Viborg-spiller Morten Fisker i 2003 stod frem som homoseksuel - uden nogensinde at stille op til interview, for hans seksualitet blev afsløret i et kampprogram - har ingen mandlig dansk håndboldspiller offentligt fortalt, at de er til mænd.

Da TV 2 SPORT i 2019 lavede en anonym rundspørge blandt samtlige spillere i den danske herreliga, svarede kun én spiller ud af 118, at han var homoseksuel.

Jacob Hessellund kender heller ikke andre homoseksuelle håndboldspillere. Det tog også lang tid, inden han kendte sig selv. Og accepterede den, han er.

- Tvivlen har altid været med mig på en eller anden måde, fortæller Jacob Hessellund i sin lejlighed i det centrale Aarhus, hvor han har inviteret på besøg.

Han vil gerne fortælle sin historie. For sin egen skyld, for dansk håndbolds skyld, og for de - måske - mange unge mennesker, der løber rundt i hallerne lige nu og er i tvivl om, hvem de er, og om der er plads til nogen som dem i håndboldens verden.

En machoverden

Jacob Hessellund er opvokset i Brønderslev i Nordjylland og har spillet håndbold det meste af sit liv. Champions League-kampe med Aalborg, pokaltriumf med Mors-Thy og i dag på kontrakt i Lemvig-Thyborøn - og med et job som efterskolelærer som sidegeschæft.

Han har svært ved at forklare, hvornår det gik op for ham, at det ikke er pigernes sommerkjoler, han spejder efter en forårsvarm majaften.

Pigekærester har han godt nok prøvet, men det føltes aldrig rigtigt. Tvivlen raserede i ham, mens han var i en herrehåndboldverden, hvor hetero er lige så udbredt som harpiks, hvor du træner til at blive en stor og fysisk stærk mand, der kan slås på banen, og hvor bødekassefester med kvindelige strippere, scoretogter på dameholdet og byture som lokale håndbold-kendisser - med dertilhørende kvindelig opmærksomhed - på ingen måder er et særsyn.

- Det er klart, at der er en eller anden kasse, som jeg ikke har kunnet passe helt ned i, forklarer Jacob Hessellund.

- Der er jo en bestemt jargon i omklædningsrummet. Hvad der er sket i weekenden, hvem man har været sammen med, og hvad man ellers kan forestille sig. Det har været svært i nogle situationer. Hvordan skal man lige deale med det? Skal man lyve over for sig selv og sine omgivelser? Eller skal man trække sig, spørger Lemvig-Thyborøn-spilleren.

- Der har jeg nogle gange haft svært ved at finde ud, hvordan jeg skulle agere i det. Det har nok det, jeg tror, der er udfordret mig rigtig meget, og som har været vanskeligt, forklarer han.

Mors død satte tanker i gang

Men det handler ikke om håndboldmiljøet, understreger han. Han klandrer ikke sine kolleger noget som helst. Det har lige så meget været en indre kamp i ham selv, der har gjort, at han ikke bare noget før har sagt til sine holdkammerater, at han slet ikke har lyst til at score den søde blondine på dansegulvet, men er mere interesseret i den flinke fyr i den anden ende af baren.

- Når man er er i håndboldmiljø - og har været det som mig i mange år - har der været en stor tvivl forbundet med min identitet, og hvem jeg er. Den går bare ikke længere. Jeg har ikke lyst til, at det skal være sådan længere, fastslår Jacob Hessellund.

- Jeg har nok forsøgt at tilpasse mig – og måske undertrykt nogle af mine egne følelser hen ad vejen. Det har jeg jo kunnet mærke på mig selv, at det ikke har gjort mig godt altid. Efterhånden har jeg konfronteret mig selv med, hvem jeg er.

Da hans mor døde af kræft for et par år siden, gav det ham det første skub mod at sige det højt. Han nåede at fortælle det til hende, inden det blev for sent - og hun tog godt imod det. Siden har han sagt det til flere og flere. Familie, nære venner, sin træner, sin direktør og så til holdkammeraterne - og nu til hele verden.

- Kan min historie bare være med til at hjælpe nogle få, synes jeg, vi er kommet langt. Jeg håber, at samfundet når så langt, at det på et tidspunkt slet ikke er en historie mere, at nogen er homoseksuel, siger Jacob Hessellund.

- Man er meget mere end ens seksualitet. Ens personlighed er jo mange ting. Det er jeg helt sikker på, at det er der plads til i en sportskontekst og en håndboldverden, siger Lemvig-Thyborøn-fløjen, som mandag vender tilbage på træningen efter en uges ferie.

Her skal han igen mødes med sine holdkammerater, som udelukkende gav krammere, kærlige ord og god karma, da han før ferien fortalte dem sin hemmelighed.

For dem er han stadig den samme. Håndboldspilleren Jacob Hessellund.