Historisk aftale om forsvarsforlig til 143 milliarder kroner på plads

Regeringen og en række partier har onsdag indgået en rammeaftale om et bredt forsvarsforlig.

På et pressemøde i Forsvarsministeriet sent onsdag aften siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), at der er tale om en "balanceret aftale".

- Her til aften har en meget bred kreds af partier indgået en aftale om et løft at det danske forsvar, siger han.

- På alle måder er jeg en glad fungerende forsvarsminister i aften, siger Troels Lund Poulsen.

Han mener, der er tale om en "ambitiøs aftale".

I alt er ti partier med i aftalen. Kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor.

Simon Kollerup, forsvarsordfører hos Socialdemokratiet, siger, at krigen i Ukraine viser, at danskernes sikkerhed skal tages alvorligt.

- Hele krigen i Ukraine er blevet et meget, meget tydeligt eksempel på, hvor alvorligt vi skal tage vores sikkerhed, siger han blandt andet.

Hos Moderaterne er der også glæde over den brede aftale.

- Vi er meget glade for, der er 158 mandater bag det her, siger Peter Have, forsvarsordfører hos Moderaterne.

Styrkelse af værnepligt

Der er tale om en aftale om et forsvarsforlig, som strækker sig over de næste ti år, og partierne bag aftalen er enige om at styrke Forsvaret med ialt 143 milliarder kroner over perioden.

Det er en rammeaftale, og det betyder, at konkrete detaljer i forliget først skal forhandles på plads senere.

Aftalen, som TV 2 på forhånd havde set et udkast til, lægger blandt andet op til en styrkelse af værnepligten.

De værnepligtige skal ifølge aftalen være indkaldt i længere tid. I dag skal de unge aftjene fire måneders værnepligt.

Der lægges ikke i aftalen op til, at kvinder skal aftjene værnepligt, men ifølge aftalen skal der være "mere ligestilling" i værnepligten.

- Vi er ikke tilhængere af kvindelig værnepligt, og det er ikke en del af aftalen, og det er vi glade for, lød det fra Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, på onsdagens pressemøde.

Der skal ifølge aftalen forhandles om de konkrete detaljer i værnepligten til efteråret.

Milliardinvesteringen i Forsvaret skal blandt andet sikre, at Danmark når op på at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2030 og dermed lever op til NATO's målsætning for sine medlemslande.

Det er regeringspartierne Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, samt SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige der har forhandlet aftalen på plads.