Ny aftale om erhvervsskoler: - Det er et opgør med uddannelsessnobberiet

Unge skal begynde at snuse til håndværksfag i folkeskolen. Håbet er, at de vil få så meget smag for det, at de går efter en fremtid som tømrer, sosu-assistent eller mekaniker i stedet for gymnasiet. 

Det er et af hovedpunkterne i aftalen om erhvervsuddannelserne, der er faldet på plads i Undervisningsministeriet torsdag.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF er med i aftalen, der mere konkret handler om blandt andet at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne, mulighed for, at folkeskolens ældste elever kan tage valgfag på erhvervsskolerne, og at der skal vejledes lige så meget om faguddannelserne som om gymnasierne.

- Vi er stolte af vores håndværkstradition. Vi værdsætter alle de mennesker, der for eksempel tager en sosu-udannelse. Dem har vi brug for til at passe især vores ældre. Det er et opgør med uddannelsessnobberiet og en håndsrækning til alle de mennesker, der vil de her fag, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). 

Aftalen i stikord:

• TV 2 erfarer, at kommuner vil få en økonomisk præmie, hvis de flytter deres 10. klasser ud på en erhvervsskole. 
• En ekspertgruppe skal undersøge, hvordan man i højere grad kan gøre 10. klasse til en overgang til erhvervsuddannelserne. 
• Der er flere initiativer, der blandt andet skal øge den faglige stolthed på erhvervsuddannelserne, sikre et højt fagligt niveau og et attraktivt ungdomsmiljø. 
• Vejledningen i udskolingen skal handle mere om erhvervsskoleuddannelserne end i dag, hvor vurderingen af uddannelsesparathed primært handler om, om man er egnet til gymnasiet eller ej.
• I folkeskolens 7. til 9. klasse skal det være muligt at tage valgfag på erhvervsuddannelserne. 
• Der skal være obligatorisk eksamen i praktiske/musiske fag i 8. klasse i folkeskolen. Det er fag som 'Håndværk og Design' - det der tidligere hed sløjd og håndarbejde.
• Der skal være større sikkerhed for en praktikplads. 
• Derudover skal den såkaldte kvalitetspulje på omkring 150 millioner kroner videreføres fra 2018 til 2019.

Aftale skal ligestille faguddannelser med gymnasiet

Der er sat 2,3 milliarder kroner af til udspillets initiativer over fire år. Der er dog ingen tal på, hvor mange unge man estimerer, at initiativerne vil lokke til at begynde på en erhvervsuddannelse.

- Der er ikke længere noget, der er finere end noget andet, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) om aftalen, der skal bane vejen for en holdningsændring.

De mange initiativer omkring vejledning og praktiske fag i folkeskolen skal være med til at ændre både forældre og skoleelevers tanke om gymnasiet som det automatiske førstevalg og fordommen om, at erhvervsuddannelserne er for dem, der ikke kunne komme på gymnasiet. 

- Det er ikke noget, vi kan forandre på en dag eller to, siger Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

- Det har taget os to årtier med forkerte beslutninger at grave os ned i et hul ud fra en forestilling om, at det er finere at arbejde i en akademisk stilling end med et faglært arbejde. Det kommer til at tage lang tid. Vi er heldigvis et bredt flertal, der trækker i den samme retning, og det her er et skridt på vejen.

Hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse

Erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i 2015. Dens hovedsigte var at lokke flere unge ind på erhvervsuddannelserne, men siden er det gået stik modsat. 

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der kommet 27 procent færre unge ind på erhvervsuddannelserne fra 2014 til 2017. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet en lille smule mindre, men ikke nok til at kunne forklare det markante fald. 

Regeringen har som målsætning, at hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I år er det knap hver femte.