Øko-landmænd advarer mod store konsekvenser af ny CO2-afgift

Jørgen Sønderbys økologiske malkekøer går frit under åben himmel og spiser græs direkte fra marken en stor del af året.

Men nu frygter han og andre landmænd, at en ny CO2-afgift på landbruget vil forvise flere dyr til et evigt liv i staldene.

For det er svært at komme "ret møj længere" med at reducere CO2-udledningen fra køernes afføring, prutter og bøvser, når de går frit ude på marken og græsser, som den 62-årige landmand fra Knebberhedegård i Midtjylland formulerer det.

- Der er ikke så frygtelig mange flere skruer at skrue på, siger Jørgen Sønderby.

Konventionelle landmænd kan omvendt bygge nye CO2-reducerende staldanlæg, hvor køernes urin og afføring håndteres på en særlig måde, og de kan give køerne fodertilsætningsstoffer, som får køerne til at bøvse og prutte mindre.

Alt sammen noget, som man kan måle på og bygge ind i en ny afgiftsmodel.

Økologisk Landsforening slår derfor på tromme for, at der også skal være fokus på dyrevelfærd og biodiversitet, når modellen for en ny CO2-afgift skrues sammen.

- For hvis vi ønsker et bæredygtigt landbrug, så handler det også om dyrevelfærd, plads til natur og et renere vandmiljø, siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef for Økologisk Landsforening.

Græsset på marken

Økologiske landmænd mener, at der er nogle CO2-besparelser at hente ved at have køer på græs, som landmændene ikke ser ud til at blive kompenseret for i den kommende CO2-afgift.

Udfordringen er, at alle effekterne endnu ikke er veldokumenterede.

Jørgen Sønderby forklarer for eksempel, at hans malkekøer i sommerhalvåret spiser græs direkte på marken frem for foder, der først er blevet dyrket på en mark, og som derefter skal behandles af maskiner og transporteres.

Køerne leverer såkaldt græsmælk til Thiese Mejeri under konceptet "feed no food", som betyder, at køerne ikke spiser afgrøder, der kan spises af mennesker.

Om vinteren er køerne i en stald, hvor de fodres med kasserede rodfrugter og græsensilage, som er delvist tørret og sammenpresset græs.

En konventionel landmand kunne eksperimentere med at lave en foderblanding, der er mere fed, hvilket kan få køerne til at bøvse mindre. Spørgsmålet er her, hvilket klimaaftryk produktionen af denne foder efterlader.

Kokasser, biller og fluer

Når køerne går ude under åben himmel, ender deres afføring også direkte på marken, hvor en omdannelsesproces med bakterier, biller, fluer og planters optag straks kan gå i gang.

I en stald kan afføring ligge i længere tid og udlede metan og lattergas, forklarer Julie Henriksen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

- Hvis den kommende model ikke indregner flere af de her ting, så risikerer vi, at den nye afgift motiverer landmænd til at holde flere dyr i lukkede stalde, siger hun.

Innovationscentret blev oprettet i 2021 af interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening for at understøtte den grønne omstilling. I centret er der fokus på bæredygtighed i et samlet perspektiv.

- Vores faglige holdning er, at vi bakker op om klimatiltag i landbruget, men der skal ikke være et ensidigt fokus på klima, imens vi tilsidesætter andre hensyn som dyrevelfærd og biodiversitet, siger Julie Henriksen.

- Det kunne jeg ikke leve med

Jørgen Sønderby har haft økologiske malkekøer på Knebberhedegård nord for Bjerringbro i Midtjylland i 33 år. De seneste år har han lavet en række ændringer på gården for at producere mælk på en mere bæredygtig måde.

Der er kommet solceller på taget, en del af hans jord er udtaget til et lavbundsprojekt, og malkekøerne lever længere end gennemsnittet, så der ikke skal opdrættes så mange nye og CO2-udledende kvier.

Derfor kunne man tro, at han lå lunt i svinget i forhold til en kommende CO2-afgift på landbruget.

Men Jørgen Sønderby er bange for, at den nye afgift vil blive skruet sammen på en måde, der ikke tager hensyn til flere af hans grønne tiltag. Lige nu tænker han derfor, at han må lukke produktionen ned, hvis regeringen ender med at indføre den afgiftsmodel, der er dyrest for landemændene.

- Det er mig inderligt imod, hvis vi skal til at fodre køer med kemikalier for at kunne overleve økonomisk. Det strider imod alt, hvad der er sund fornuft i mine ører. Det kunne jeg ikke leve med, siger han med henvisning til fodertilsætningsstoffer.

- En ko er dybest set en drøvtygger, der kan omsætte planter, som vi ikke kan. Man kunne i teorien godt fodre en ko ligesom en gris, men så går man på kompromis med ekstremt meget kovelfærd, tilføjer han.

Et ekspertudvalg fremlagde onsdag tre modeller for en grøn skattereform. I den mest ambitiøse model skal landbruget betale en afgift på 750 kroner per udledt ton CO2. Det vil ifølge eksperterne reducere landbrugets CO2-udledning med 3,2 millioner tons i 2030.

Økologiske landmænd har ikke samme muligheder

Mette Termansen er en af de seks eksperter, der står bag anbefalingerne til en ny CO2-afgift. Hun er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, og hun bekræfter, at ekspertudvalget ikke har taget andre effekter af økologi med i anbefalingerne end selve de græssende dyrs CO2-udledning.

- Jeg kan godt forstå, at økologiske landmænd sætter spørgsmålstegn ved, om den her afgift kan give et incitament til at holde flere dyr i stalden. Og det strider selvfølgelig imod de principper, som økologiske landmænd holder deres dyr under, siger hun.

Dog bemærker Mette Termansen, at økologiske landmænd ofte har færre dyr og bruger mindre gødning end konventionelle landmænd. På disse områder vil de økologiske landmænd altså slippe billigere med en ny CO2-afgift.

- Men jeg er enig i, at de økologiske landmænd ikke har de samme muligheder for på teknologisk vis at reducere emissionen fra deres kvæg, siger hun.

Hvis CO2-afgiften ikke ender med at tage højde for græssende dyr, så kan landmænd håbe, at de i stedet kompenseres for positive effekter af græssende dyr i den regulering af landmændenes kvælstofudledning, som også er på vej, påpeger Mette Termansen.

Landbrugsstyrelsen er i øjeblikket ved at udvikle en ny kvælstofreguleringsmodel for landbruget.

- Vi må spørge os selv, om vi kan forsvare det

Det er ikke nogen hemmelighed, at ekspertgruppen bag oplægget til en ny CO2-afgift har fokuseret på landbrugets klimaaftryk, men ikke taget hensyn til eksempelvis biodiversitet og dyrevelfærd i de modeller, der er blevet fremlagt.

I rapporten skriver eksperterne selv, at "afgiften giver et incitament til at investere i stalde, som kan have lavere dyrevelfærd".

- Vi har ikke haft et mandat til at se på økologi eller dyrevelfærd. Det er noget, vi nævner som opmærksomhedspunkter, for det er noget, politikere og interessenter også skal tænke på, når de diskuterer det her videre, siger Mette Termansen.

Økologisk Landforening håber, at en ny CO2-afgift vil tage hensyn til mere end blot landbrugets CO2-udledning.

- Vi må spørge os selv, om vi kan forsvare at indrette et fødevaresystem, hvor vi holder dyr i intensive produktionssystemer, som er mindre CO2-udledende, hvis det samtidig fratager dyrene adgang til et mere naturligt liv, siger foreningens landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed.

Økologisk Landsforening mener, at en vellykket klimaafgift er helhedsorienteret, således at den også tager hensyn til dyrevelfærd, naturen og biodiversitet.