Topdirektører stopper i regionen: - Ingen tør mene noget nyt eller tage ansvar
To af Region Midtjyllands direktører stopper. Den ene forklarer sin opsigelse med kræftskandalen.
Regionsdirektør Pernille Blach Hansen og lægefaglig koncerndirektør Helene Probst har opsagt deres stillinger. Det oplyser Region Midtjylland på sin hjemmeside.
- Jeg er ked af begge opsigelser. Der er tale om to kompetente og vidende ledere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
I et opslag på LinkedIn begrunder Pernille Blach Hansen sin opsigelse i behovet for et sporskifte. Det er ikke afklaret, hvornår hun stopper.
Også Helene Probst har skrevet et opslag på LinkedIn. Hun begrunder her sin opsigelse i sagen om maksimale ventetider på kræftbehandling. Hun fratræder med udgangen af juli.
- Jeg vil nu drøfte situationen med Forretningsudvalget, herunder konstituering og opslag af de to ledige stillinger, siger Anders Kühnau på regionens hjemmeside.
Sagen om alvorlige problemer på kræftområdet på Aarhus Universitetshospital blev afsløret af DR i marts. Siden har flere ledende figurer mistet deres job.
Fredet af Kühnau
I maj blev hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen afskediget på grund af skandalen, men Pernille Blach Hansen blev fredet af regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Det skete efter et langt møde i regionens forretningsudvalg 8. maj.
- Vi har fået en grundig redegørelse fra direktionen.
- Og det står ret klart, at regionsledelsen ikke har haft specifik viden om alvorligheden af de problemer, der var på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, siger Anders Kühnau.
Men nu har regionens øverste direktør altså selv valgt at fratræde sin stilling. Hun forklarer sin opsigelse med, at hun har brug for en strategisk pause.
Lægefaglig koncerndirektør Helene Probst har samtidig også opsagt sit job i regionen mindre end et år efter hun tiltrådte.
På Linkedin langer hun ud efter den måde, man driver sundhedsvæsnet på i Danmark.
'Jeg brænder for at nytænke sundhedsvæsenet. Behovet er stort, men det er samtidig svært.'
'Det skal ske i et konstruktivt samspil mellem sundhedsprofessionelle, administratorer og politikere. Når der ikke er en tilstrækkelig grad af tillid til hinanden og når fokus er på at gå efter fejl med henblik på sanktion, så får det meget vanskelige kår. Det lammer systemet. Ingen tør mene noget nyt, tage ansvar eller træffe beslutninger,' skriver hun.
Hun giver samtidig sin analyse af kræftskandalen på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter i en række tilfælde ventede alt for længe på behandling.
'Sagen om maksimale ventetider handler om alvorlige fejl. Men den handler også om et presset sundhedsvæsen. Den handler om, hvad der sker når økonomi, ressourcer og professionelt overskud ikke længere hænger sammen. Det er en kompleks sag, som udover fejl også omfatter fx skæv prioritering, misforståelser af regler, modsatrettede styringsmæssige hensyn, manglende implementering, svære rekrutteringsudfordringer, faglige uenigheder og konflikt,' skriver hun på sin LinkedIn