Eftersøgning af 20-årig student fortsætter tirsdag

Følg sagen her.

Dykkernes båd er sejlet ind til kajen, ind til den skal sejle igen tirsdag morgen.
Dykkernes båd er sejlet ind til kajen, ind til den skal sejle igen tirsdag morgen.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Midt- og Vestjyllands Politi ledte i weekenden efter en forsvundet 20-årig mand i området ved Nørresø i Viborg.

Politiet formoder, at den 20-årige mand er druknet. Men mandag aften havde politiet endnu ikke fundet den nyudklækkede student.

Tirsdag fortsætter eftersøgningen, og du kan følge med i livebloggen her. 

1. jul kl. 21:37

Eftersøgningen fortsætter tirsdag

Politiet stopper eftersøgning af den 20-årige student for i dag, men de genoptager den tirsdag morgen, fortæller indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi Ralf Høgedal.

Ifølge indsatlederen forventer politiet at begynde igen klokken 9 tirsdag morgen.

Denne gang med både dykkere og vandsøgshunde.

Du kan følge eftersøgningen her på TVMIDTVEST igen tirsdag.
Du kan følge eftersøgningen her på TVMIDTVEST igen tirsdag.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST
1. jul kl. 20:48

Ekstra assistance kaldt ind

Både politi og dykkere stopper eftersøgningen for i dag.

- Det er desværre ikke gået som håbet, vi har ikke fundet manden, så det er ikke tilfredsstillende. Men vi går i vandet igen i morgen, og der får vi ekstra assistance af vandsøgshunde, fortæller indsatsleder Ralf Høgedal.

Ifølge indsatslederen starter de eftersøgningen klokken ni tirsdag.

Båden er sejlet til kajen. Dykkere og politi er ved at pakke sammen efter mandagens eftersøgning.
Båden er sejlet til kajen. Dykkere og politi er ved at pakke sammen efter mandagens eftersøgning.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST
1. jul kl. 20:11

Dykkere er skiftevis på båden og i vandet

Ifølge TV MIDTVESTs reporter, som er på stedet, er dykkere meget af tiden i vandet for at lede efter den 20-årige mand.

Se videoen nedenfor og få den seneste opdatering af eftersøgningen.

1:11
1. jul kl. 19:29

Eftersøgning fortsætter til klokken 22

Dykkere er igen på vandet, og det vil de være frem til klokken 22.

Det fortæller TV MIDTVESTs reporter, som har talt med politiet på stedet.

- Politiet fortæller også, at de fortsætter eftersøgningen igen i morgen. Her regner politiet med at bruge politihunde, som vil blive sejlet rundt på Nørresø for at hjælpe, siger reporteren. 

1. jul kl. 18:45

Dykkere holder pause

Dykkerne har sejlet meget ved den østlige side i vandet på Nørresø ud for vejen, der hedder Nørresøvej, fortæller TV MIDTVESTs reporter på stedet.

- Men nu er de sejlet ind på land for at holde pause. Men planen er, at dykkerne fortsætter med at lede, til solen går ned, siger reporteren.

1. jul kl. 17:20

Politiet: Han er ikke fundet endnu

- Han er ikke fundet endnu, siger vagtchef ved Midt– og Vestjyllands Politi Allan Riis. 

Mere kan han ikke fortælle om sagen om den 20-årige mand, politiet lige nu leder efter med dykkere.

1. jul kl. 17:19

Leder fortsat på vandet

Dykkerne på Nørresø leder fortsat efter den 20-årige mand. I videoen nedenfor kan du se, at de sejler rundt.

1. jul kl. 15:58

Dykkerne er i vandet

Dykkerne har fået deres båd i vandet og er på vej ud for at søge efter spor og forhåbentlig finde den forsvundne 20-årige mand. 

Båden i vandet eftersøgning 20-årig
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST
1. jul kl. 14:52

Dykkerne er først lige ankommet

Dykkerne, der skal lede efter spor på Nørresø i dag, er netop ankommet til stedet. 

De befinder sig lige nu ved Søndersø, hvor de sætter deres båd i vandet og sejler hen til Nørresø for at eftersøge. 

- De har ikke sat båden i søen endnu, fortæller TV MIDTVESTs mand på stedet. 

Fem dykkere skal lede efter spor mandag.

Her ses dykkernes båd ankomme til stedet.
Her ses dykkernes båd ankomme til stedet.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST
1. jul kl. 14:25

Søværnet: - Mange parametre spiller ind

- Der er mange parametre som spiller ind i eftersøgningen, både vind og vejr, og strømmen i søen, og også hvad vi får at vide om hvordan, det er sket. 

Sådan siger Allan Rosenberg, som er oversergent og holdleder af Søværnets indsats ved Nørresø i Viborg. 

- Det samlet giver os nogle gode punkter for, hvor vi skal starte, og så starter vi systematisk afsøgningen, siger han og tilføjer, at netop "systematisk" er et nøgleord for dagens eftersøgning. 

0:32