Gregers gravede huller til døde mink: - Jeg vil ikke være med til at grave dem op igen

Når der er brug for hjælp til at grave, og det skal gå stærkt, så er entreprenør Gregers Frederiksen en god mand at have nummeret på.

Og da Rigspolitiet ringede en søndag formiddag i november, så klappede han hælene sammen og stod ret.

- Når politiet ringer, så synes jeg egentlig, man har pligten til at gøre, hvad man kan. Det er en form for samfundstjeneste, forklarer Gregers Frederiksen.

Mens opgaven var lidt uklar, var Gregers det modsatte. Han ville gerne hjælpe.

- Vi vidste ikke på daværende tidspunkt, hvad vi skulle. Vi vidste bare, at der skulle graves mink ned, husker Gregers Frederiksen.

Opgaven lød på at grave ud til minkgrave i Hald ved Viborg, og at det skulle gå stærkt. 

Allerede tre timer senere havde Gregers Frederiksen flyttet sin 24 tons tunge gravmaskine 50 kilometer og gik i gang med at grave prøvehuller.

Fra naturområde til katastrofeområde

Samtidigt med at Gregers Frederiksen gravede prøvehuller, blev der også gravet ved Nørre Felding.

Og her skiftede det ellers rolige område med Boutrup Sø karakter.

- Man skulle ikke tro, det var Danmark. Folk gik rundt i rumdragter, og der var politi og blå blink hernede. Det var et katastrofeområde, fortæller Mogens Leth, som er nærmeste nabo til minkgraven ved Nørre Felding.

Dagen efter de første mink blev begravet kulminerede den onde stemning. 

- Jeg talte med en af lastbilchaufførerne den dag, som fortalte, at de var stoppet med at køre minkene til graven, fordi folk var tossede, forklarer Mogens Leth.

En af arbejdsmændene, som stod for at grave blev truet og politiet vurderede at situationen var så alvorlig, at pladsen blev lukket ned. Dagen efter var der vagter til at beskytte arbejderne. 

Et tegn på, at frustrationerne omkring minkgravene var stor.

Prøvegravning tæt på bæk

I Hald ved Viborg oplevede Gregers Frederiksen ingen modstand, da han lavede prøveudgravninger for myndighederne under 300 meter fra en bæk, som ender i Hald Sø.

Kommunen anede ikke, at det foregik, så dem talte han aldrig med. Men heller ikke myndighederne gav lyd fra sig efter prøvegravningerne. Og efter at have ventet på nye ordre i tre dage trak Gregers Frederiksen stikket.

- Da vi havde ventet fra søndag formiddag til tirsdag aften uden at have hørt nyt om, hvad der skulle ske på marken ved Hald, så hentede vi gravkoen tilbage igen om onsdagen, fortæller Gregers Frederiksen.

Det blev altså ved prøveudgravningerne i Hald. Og det er Gregers Frederiksen glad for, når han er tilbage i området i dag.

Da han blev sat i gang med at grave tænkte han ikke over, det område han skulle gøre det i. Men nu ryster han på hovedet over, at det naturskønne område ved Hald Sø overhovedet var på tale.

- Jeg forstår slet ikke, de kunne komme i tanke om det. Det var 300 meter fra en bæk, det vidste de da også inden jeg blev sat til at grave, det kan altså ikke komme bag på dem. Det var godt det ikke blev her, fortæller Gregers Frederiksen.

I dag føler han med minkavlerne. Men samtidigt lægger han ikke skjul på, at han for et halvt år siden var klar til at grave lige så meget det skulle være.

- Jeg skal skynde mig at sige, at havde de sagt 'go', så havde vi gravet. Jeg skal ikke gøre mig bedre end andre. Men dengang de meddelte, at vi måske skulle grave dem op igen, så var jeg i hvert fald klar til at sige, at det skal jeg ikke være med til, siger Gregers Frederiksen.